Idrætshistorie - bogens hjemmeside

Forventes klar medio 2019

Forfatterne

Stanis Elsborg (f. 1984) er uddannet cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og historie fra Københavns Universitet med speciale i spændingsfeltet mellem sport, politik og national identitet. Stanis Elsborg har i en årrække undervist i gymnasiet, holder idrætshistoriske foredrag og er gæsteforelæser ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han har udgivet flere undervisningsrelaterede artikler, se her.

Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hans Bonde har særligt forsket i maskulinitet og sport, og har bl.a. udgivet bogen The Politics of the Male Body in Global Sport i 2010. Han har desuden forsket i den danske højreradikalismes brug af personkult, masseforførelse og kontrol over ungdommens kroppe i 1930’erne og besættelsestiden. Denne forskning kulminerede med en disputats i 2001 og bogen Gymnastics and Politics fra 2008 om den danske gymnastikpædagog Niels Bukh. Med bogen Fodbold med Fjenden fra 2006 afdækkede han, hvordan dansk idræt samarbejdede intenst med tysk idræt under besættelsen.

Indhold

Vi har naturligvis alle vores særlige historiske interesseområder. For nogle er det krydsfeltet mellem samfund, kirke og individ, for andre er det reformationens påvirkning af den danske adel. For os har idrætshistorien en særlig plads.

Under flere samtaler med fagkolleger i historie vedrørende inddragelse af idrætshistorie i undervisningssammenhæng er den umiddelbart største hurdle for dem, at der ikke findes nogen samlet grundbog med idrætshistorisk materiale. Bogen skal derfor ses som et ihærdigt forsøg på, at skrive og formidle særligt udvalgte idrætshistoriske perioder og begivenheder på gymnasieniveau, men store dele af bogen kan også læses på andre niveauer, fx læreruddannelser og universitetsniveau (her dog mest oplagt som oversigtslæsning).

Undertegnede to forfattere har udgivet mange bøger og artikler om sammenhængen mellem sport, politik og national identitet og helt grundlæggende er bogens intention at formidle og udbrede kendskabet til dele af den mangfoldige danske som internationale idrætshistorie til landets gymnasielærere, elever og personer med en generel interesse for idrætshistorie.

Det har været vigtigt for os, at udgive en bog, der er målrettet målgruppen. Derfor er der lagt vægt på, at alle kapitler indeholder kilder, arbejdsspørgsmål og opgaver lige fra gængs kildeanalyse til visuel analyse. Det har været vigtigt for os, at inddrage en del visuelt materiale, idet idrætten er et stærkt æstetisk fænomen, som ikke mindst for seerne lægger op til intens skuelyst. Eller med den berømte litterat og æstetikforsker Hans Ulrich Gumbrechs ord om sport som ”probably the most popular and potent contemporary form of aesthetic experience”.

Bogen vil således bestå af et rigt kildemateriale og således omfavner bogen også læreplanens ønske om, at faget skal give eleverne ”redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale”. Bogen vil efter hvert kapitel have et sæt arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til kapitlernes afsnit, opgaver og kilder. I bogens brødtekst vil det blive angivet hvilke kilder, der kunne være anvendelige til netop dette afsnit, illustreret således:

“Kroppen var politisk og tilhørte staten, og derfor var idrætsdyrkelse især i ungdommen ikke en frivillig sag, men et krav om idealistisk at ofre sig selv – og for de unge mænd i yderste konsekvens at ofre livet for nationen. Sloganet var ‘din krop tilhører nationen’ (kilde 11).” (fra kapitlet ‘Det dansk-tyske idrætssamarbejde i 1930’erne og under besættelsen).

Et gennemgående tema i bogens kapitler er sammenhængen mellem sport og politik, der gang på gang viser sig at fange både medier og politikeres opmærksomhed når vi nærmer os store internationale sportsbegivenheder. Når mantraet om, at sport og politik ikke har noget med hinanden at gøre, gang på gang fremhæves, skyldes det lige omvendt, at elitesport og politik er intimt forbundet. Frasen om sportens og politikkens adskilthed er et tomt tegn, som kan bruges til at give en hvilken som helst idrætspolitisk handling et ædelt og neutralt skær. Man gør derfor klogt i at spidse ørerne, når en idrætsleder eller politiker hævder, at sporten er hævet over politikken, for et sådant udsagn er i reglen et skalkeskjul for en stærk politisering af sporten.

Bogens kapitler

Bogen indleder med kapitel 1, hvor der gives en introduktion til historiefagets metode, kildekritikken, og til særligt anvendelige teorier til bogens stof. Kapitel 2 handler om sportens rolle i det antikke Grækenland og Romerriget, der for mange anses som sportens fødested. Der har dog været dyrket idræt i højkulturer før den græske fx i Kina og i Ægypten, men kun den græske har været normgivende for eftertiden ikke mindst i form af de moderne olympiske lege. I kapitel 3 tager vi fat på et mørkt kapitel i dansk idrætshistorie. Her skal vi se nærmere på det intensive idrætssamarbejde mellem Danmark og Nazi-Tyskand i 1930’erne, hvor de olympiske lege i Berlin i 1936 i høj grad var med til at skabe et tæt sportsligt samarbejde mellem Danmark og det nazistiske Tyskland, som dannede grobund for det videre sportslige samarbejde under besættelsen. I kapitel 4 bliver omdrejningspunktet sporten som en del af den kolde krig, der meget rammende kan betegnes som ideologiernes kamp: det kapitalistiske system over for sovjetstyrets socialistiske samfundsmodel. Kapitel 5 belyser med udgangspunkt i to cases, OL i Beijing 2008 og vinter-OL i Sotji 2014, hvordan ikke-vestlige lande som Kina og Rusland har fået øjnene op for brugen af store sportsbegivenheder til at skabe propaganda for deres hel- og halvautoritære styreformer. Her søger statslederne at bruge sporten som en kæmpe pompøs kulisse for deres magtudøvelse, hvor de forsøger at imponere det internationale samfund, men i særdeleshed også bruger sportsbegivenhederne nationalt til at styrke egen position. Bogens sidste kapitel relaterer sig til DHO-opgaven i gymnasiet, hvor en glemt dansk verdensberømthed bringes frem: Danmarks store sundhedsapostel J. P. Müller, for hvem 1870’ernes ”moderne gennembrud” kun indbefattede det halve perspektiv; ”den åndelige frigørelse”. Historien om J. P. Müller kaster nyt lys på det moderne gennembrud, hvor han bliver pioner i en anden mere kropslig fase, der kulminerer år 1900.

Bogen udgives hos Forlaget Frydenlund.

Luk Menu