Fortællinger fra VM i fodbold

VM FODBOLDHISTORIE (1): VM i 1962

For 56 år siden, i 1962, spillede værtsnationen Chile mod Italien i den mest skandaløse kamp der nogensinde er set ved et VM (ja, også inklusive psykopatkampen mellem Portugal og Holland i 2006). Kampen var så voldelig at den øjeblikkeligt blev døbt “Slaget i Santiago”.

Baggrunden for kampen var, at Chile før slutrunden var blevet ramt af et voldsomt jordskælv som havde sået tvivl om landets evne til at afholde VM. Italienske aviser omtalte før kampen Chile som et tilbagestående 3. verdens land hvor alt var forfærdeligt.

Den svada lod de chilenske aviser ikke gå ubesvaret hen, og beskyldte de italienske aviser for at påstå at chilenske kvinder var grimme og uden moral, så der var lagt i ovnen til en hadsk affære da spillerne løb på banen. Det italienske fodboldforbund havde gjort ondt værre ved at klage over det var en spanier der skulle dømme kampen, så FIFA udskiftede ham med den erfarne englænder, Ken Ashton. Han var fuldstændig chanceløs.

Der gik kun 12 sekunder før det første frispark blev begået. Efter fire minutter faldt den første udvisning. Georgio Ferrini der blev vist ud nægtede at forlade banen og kampen blev afbrudt i 10 minutter inden væbnet politi fik eskorteret ham af banen. Politiet måtte på banen yderligere to gange i kampen for at holde ro og orden. Chilenerne spyttede, sparkede og slog italienerne, men det var tilsyneladende kun italienerne der blev straffet for at tage hævn.

Chileneren Sanchez var søn af en professionel bokser og brækkede næsen på italienernes kaptajn Humberto Maschio midt i kampen med en lige højre. Senere slog han Mario David lige i hovedet. Mario tog hævn ved at plante et flyverspark lige i skallen på Sanchez. Og sådan fortsatte kampen som et værtshusslagsmål. Man skal se det før man tror det.

Dommeren Ken Ashton udtalte senere “I wasn’t reffing a football match, I was acting as an umpire in military manoeuvres”. Han havde overvejet at stoppe kampen, men turde ikke af hensyn til de italienske spilleres sikkerhed. Han var bange for at de 66.000 tilskuere ville storme banen. Han droppede dog enhver ide om tillægstid og fløjtede kampen af så snart de 90 minutter var ovre. Det skete midt under endnu et slagsmål. Chile vandt i øvrigt kampen 2-0.

Hadet mellem de to lande var enormt efter kampen. Italienere blev udelukket fra barer, supermarkeder og restauranter i Chile og den italienske spillerlejr blev sat under bevæbnet beskyttelse af frygt for spillernes sikkerhed. I Rom måtte regeringen udkommandere hæren til at slå ring om den chilenske ambassade så den ikke blev stormet.

Italien og Chile kunne dog ikke tage al “æren” for at gøre VM i Chile i 1962 til en voldelig affære. I de første otte kampe på to dage var der fire røde kort, tre brækkede ben, en ankelfraktur og et par brækkede ribben. Og sådan fortsatte turneringen. Samme dag som Chile slog Italien spillede Jugoslavien og Uruguay en lignende grim kamp med to udvisninger.

Det var så slemt, at dommerne troppede op hos FIFA’s delegerede og krævede de greb ind. Men FIFA’s indsats var halvhjertet og begrænsede sig til reprimander af spillerne og en opsang til holdenes repræsentanter. Så turneringen fortsatte sin grimme gang og er uden tvivl den voldeligste slutrunde nogensinde.

VM FODBOLDHISTORIE (2): VM i England 1966

For 52 år siden, i 1966, blev VM-slutrunden afholdt i England. Oven på skandaleslutrunden i Chile 4 år før (se ovenfor), blev turneringen endnu en gang ramt af nogle hårde kampe. Ken Ashton der havde været dommer i “Slaget i Santiago” sad nu i FIFA’s dommerudvalg og kunne se endnu en slutrunde der blev ramt af hårde kampe og kontroverser.

Foto: Wikimedia Commons

Efter kvartfinalen mellem England og Argentina på Wembley kunne folk læse i aviserne, at begge Charlton-brødre på Englands hold havde fået advarsler under kampen. Dommeren havde tilsyneladende ikke indikeret det ordentligt under kampen og Englands træner Alf Ramsey havde kontaktet FIFA for at få en afklaring, så Ashton tog bilen for at mødes med ham.

På vejen derhen grublede han over hvordan man kunne komme den slags misforståelser i kampene til livs og i bilen fik han en åbenbaring: “As I drove down Kensington High Street, the traffic light turned red. I thought, ‘Yellow, take it easy; red, stop, you’re off’.” Ashton havde med ét fået ideen til gule og røde kort, som bruges til klart og tydeligt at vise dommerens beslutning. De blev indført fire år senere ved VM-slutrunden i 1970.

VM FODBOLDHISTORIE (3): VM i England 1966

En del hold har mødt hinanden i turneringen så mange gange at det bliver kaldt en klassiker når de endnu en gang står overfor hinanden. I visse tilfælde har deres indbyrdes opgør været kontroversielle og er blevet til rivalisering. England og Argentina har en sådan konflikt kørende og selv om de fleste formentlig husker deres rivalisering bedst for kvartfinalen i 1986 hvor Maradona fik hjælp fra Gud kun 4 år efter de to lande var i krig over Falklandsøerne, så startede konflikten mellem de to fodboldstormagter helt tilbage ved VM i England i 1966.

Antonio Rattin (#10) bliver udvist af dommer Kreitlein i kampen mellem Argentina og England under VM i 1966. Foto: Wikimedia Commons

Her mødtes de i kvartfinalen foran 90.000 tilskuere på Wembley i hvad der stod til at blive et brag af en kamp. Men efter en lille halv time stoppede den vesttyske dommer Rudolf Kreitlein spillet og viste den argentinske anfører Antonio Rattin ud. Han sagde efterfølgende at Rattin havde brokket sig alt for meget og at han ikke kunne lide den måde han havde kigget på ham på. Rattin havde dog ikke tænkt sig at finde sig i det og de to kom op at diskutere selv om de ikke forstod hinanden.

Rattin nægtede at forlade banen og fik stoppet kampen i 8 minutter mens han pegede på sit armbind og højlydt krævede der kom en tolk så han som kaptajn kunne fortælle Kreitlein sin mening om udvisningen, alt imens han bandede ad ham og knyttede sin næve i vejret. I sidste ende måtte han dog gå ud, men nåede på vejen at tørre sine fingre i det britiske flag der hang på en af hjørneflagene til stor vrede for de britiske tilskuere.

Kampen var præget af hårdt fysisk spil og selv om England vandt 1-0 løb den engelske træner på banen efter kampen og stoppede nogle af sine spillere i at bytte trøjer da han synes argentinerne havde spillet svinsk. Den argentinske trænerstab havde samtidig travlt med at overfuse dommeren. Rattin selv har beholdt sin bitterhed helt til vore dage. I 2014 blev han interviewet om kampen hvor han påstod at dommeren var specielt udpeget, at han favoriserede England og havde planlagt at smide ham ud allerede inden kampen startede.

VM FODBOLDHISTORIE (4): VM i 1986

For 32 år siden i 1986 fik Argentina deres revanche mod England for nederlaget ved VM i 1966 og nederlaget i Falklandskrigen i 1982, i en kamp som er gået over i VM-historien og tilføjede en ny dimension til den engelsk-argentinske rivalisering.

De to hold mødtes i VM-kvartfinalen og kampen er gået over i historien for to mål af legenden Diego Maradona, en af alle tiders bedste fodboldspillere. Med få minutters mellemrum scorede han to uforglemmelige mål som sikrede Argentina en 2-1 sejr, men de to mål huskes helt forskelligt. Det første mål kan kun betegnes som en skandale, da Maradona slog bolden i mål med hånden. De engelske spillere protesterede voldsomt, men lige lidt hjalp det. Maradona udtalte selv bagefter at det var “Guds Hånd”.
Få minutter senere scorede han dog et mål som er gået over i historien som verdens bedste…

Kun få minutter efter Maradona havde scoret et mål med hånden, scorede han det formentlig bedste mål i fodboldhistorien. Oppe fra sin egen banehalvdel driblede han forbi 7 engelske spillere inklusive målmanden og sendte bolden i nettet. Han fik det samtidig til at se let ud.

I argentinsk tv blev kampen kommenteret af Victor Hugo Morales, hvis ekstatiske kommentering af målet er mindst lige så legendarisk.

VM FODBOLDHISTORIE (5)

VM blev i 1974 og 1978 beriget af Hollands nye koncept Totalfodbold som førte dem til to VM-finaler. Uheldigvis for hollænderne tabte de en tæt finale til Vesttyskland i 1974 og blev offer for den argentinske juntas påvirkning af slutrunden i 1978, så de er blandt kandidaterne til at være det bedste hold i historien som aldrig vandt VM (i tæt konkurrence med Brasilien i 1982 og Ungarn i 1954).

Til gengæld lavede de et af de bedste mål i VM’s historie. Få mål er flottere end dem som bliver “ramt lige i røven” som John Faxe så malende beskrev det efter triumfen i 1992 og ved VM i Argentina i 1978 lavede Hollands Arie Haan et sådan mål i kampen mod Italien. Haan skød på mål over 30 meter udefra og satte den op i krogen. Det gør det til det mål i VM-sammenhæng som er scoret længst udefra. Målet bliver stort set altid rangeret blandt de 10 bedste mål i VM-historien.

VM FODBOLDHISTORIE (6): VM i Mexico 1970

For 48 år siden i 1970 mødtes England og Brasilien ved VM i Mexico. De forsvarende verdensmestre fra 1966 mod verdensmestrene fra 1962 og de senere vindere af turneringen. Kampen var forrygende, men huskes specielt for at den engelske målmand Gordon Banks på spektakulær vis reddede et hovedstød fra Pele.

Pele headede bolden helt ned ved venstre stolpe og havde allerede udbrudt “måååååål”, men Gordon Banks sprang “som en laks op ad et vandfald” som Pele senere kaldte det, og reddede på mirakuløs vis bolden med en aktion som vidt og bredt er kendt som “Verdens Bedste Redning”. Brasilien trak sig dog stadig sejrrigt ud af kampen i sidste ende.

VM FODBOLDHISTORIE (7): VM i Chile 1962

For 56 år siden i 1962 spillede Brasilien og England kvartfinale ved VM i Chile. Midt under kampen løb der pludselig en hund ind på banen og dommeren stoppede kampen for at få den ud. Hunden morede sig dog over at være med og undgik spillere og officials med en blanding af rappe fodskift og hurtighed til publikums store fornøjelse.

Det var først da Jimmy Greaves gik ned på alle fire og lavede hundeøjne, at hunden listede sig tæt nok på til at han kunne få fat i nakken på den og få den ud af banen. Publikum var dog helt færdige af grin da det få sekunder senere gik op for alle at hunden havde pisset ud over ham. Den brasilianske spiller Garrincha synes det var så sjovt, at han efter kampen tog hunden med hjem. Greaves kunne også se det sjove i det og udtalte efter kampen: “I smelt so bad, but at least it meant the Brazilian defenders stayed clear of me.”

De holdt sig dog ikke langt nok væk fra den engelske forsvarsspiller, for England tabte kampen 1-3.

VM FODBOLDHISTORIE (8): VM i Brasilien 1950

Den 16. juli 1950 spillede Brasilien og Uruguay VM-finale mod hinanden i Rio de Janeiro. Kampens resultat er en af de største sensationer i VM-historien og resultatet af kampen er blevet et nationalt traume og begreb i brasiliansk historie.

Slutrunden var lavet om, så fire hold spillede mod hinanden i et gruppespil til sidst, og skæbnen ville, at Brasilien og Uruguay lå nummer 1 og 2 i gruppen og skulle mødes i sidste kamp. Brasilien førte gruppen med ét point foran Uruguay og skulle derfor kun undgå at tabe, mens Uruguay var tvunget til at vinde.

Brasilien var storfavoritter til at vinde kampen og tage landets første VM-titel og stort set alle regnede med, at de ville vinde kampen nemt, efter holdet havde slået Sverige og Spanien hhv. 7-1 og 6-1. Rio var pyntet op til fest og borgmesteren havde hyldet spillerne inden kampen mens alle sang den samme sejrssang om og om igen. Året før havde Brasilien vundet Copa America ved at score 46 mål i 8 kampe, heriblandt en 5-1 sejr over netop Uruguay.

Avisen O Mundo havde på selve dagen for kampen et billede af det brasilianske landshold med overskriften “Verdensmestrene”, hvilket havde gjort kaptajnen for Uruguay, Obdulio Varela, så sur, at han havde købt så mange aviser som muligt og lagt dem på gulvet i omklædningsrummet og opfordret sine medspillere til at pisse på dem.

Foto: Ukendt

Over 200.000 brasilianere var mødt frem til kampen på Maracana i Rio de Janeiro, en rekord for en VM-kamp som formentlig aldrig bliver slået. Brasilien kom foran 1-0 et par minutter inde i 2. halvleg og alt gik som de fleste regnede med. Men så vendte kampen. Uruguay overtog spillet og i det 66. minut fik Schiaffino et fod på et indlæg fra Alcides Ghiggia og udlignede. 13 minutter senere sendte samme Ghiggia Brasilien i chok. Målmanden Barbosa regnede med endnu et indlæg og tog et par skridt til højre, men Ghiggia skød i stedet på mål og scorede til 2-1. Tilskuerne på Maracana troede ikke deres egne øjne.

Stillingen holdt og Uruguay havde leveret en af de største sensationer i fodboldhistorien og sendt Brasilien i landesorg. Spillerne og staben fra Uruguay festede på banen mens brasilianerne udvandrede eller græd på tribunerne. FIFA’s præsident Jules Rimet overrakte pokalen til vinderne, men talen lod han blive i lommen. Den var skrevet ud fra forventningen om at Brasilien ville vinde. De 22 guldmedaljer der allerede var lavet til de brasilianske spillere blev smeltet om i stedet og sejrssangen til de brasilianske spillere som var blevet øvet helt op til kampdagen blev ikke til noget.

Kampen skabte et traume i Brasilien der fik navnet “Maracanazo” og som er ætset ind i brasilianernes bevidsthed. “Vores katastrofe, vores Hiroshima” beskrevden brasilianske forfatter Nelson Rodriguez det. Nederlaget var så voldsomt befængt med dårligt karma, at man besluttede at skifte de hvide landsholdstrøjer ud med de farver brasilianerne spiller i i dag og som alle kender. Men ingen led større konsekvenser end målmanden Barbosa. Han var en hadet person i Brasilien resten af sit liv. Han forsvarede sig med at der var 11 mand på banen, ikke kun ham, men lige meget hjalp det.

Hvor dybt forargten og mindet om nederlaget sad i brasilianerne, er nok ikke tydeligere end da Brasilien i 1970 vandt sit 3. VM og Barbosa trods det oplevede en kvinde på gaden der pegede på ham og sagde til sin lille søn: “Se, det er manden der fik Brasilien til at græde.” I 1993 ville han besøge den brasilianske landsholdslejr, men blev nægtet adgang fordi man var bange for det ville bringe ulykke. Allerede i 1963 havde han forsøgt at drive de dårlige minder og dæmoner fra kampen væk.

Han havde fået et job på Maracana stadion og inviterede på et tidspunkt nogle venner over til en grillaften. Luften var pludselig tyk med en mærkelig røg, og da folk kiggede ned i grillen kunne de se hvide træstykker der brændte. Det var målstolperne fra stadion som VBarbosa havde sat ild til. Ifølge ham selv var det den bedste bøf han fik i hele sit liv. Kort før sin død i 2000 udtalte han, at ifølge brasiliansk lov er der en maksimumsstraf på 30 år, men hans havde varet i 50.

Matchvinderen Ghiggia derimod blev naturligvis nationalhelt i Uruguay. Han udtalte senere at der var tre mennesker i verden der havde fået Maracana til at blive tavs med en enkelt bevægelse: Frank Sinatra, Paven og ham selv. Han døde som den sidste overlevende spiller fra kampen, den 16. juli 2015 – præcis 65 år efter han havde påført Brasilien et nationalt traume.

VM FODBOLDHISTORIE (9): VM i Uruguay 1930

I den første VM-finale i Uruguays hovedstad Montevideo i 1930 mødte værtsnationen Uruguay nabolandet Argentina. De to lande var på dette tidspunkt stærke rivaler om fodboldtronen i Sydamerika, da de havde mødt hinanden i Copa America finalerne i 1920, 1923, 1924, 1926 og 1927 samt OL-finalen i Amsterdam i 1928. Hele 30.000 argentinere tog da også den korte tur over Rio de la Plata fra Buenos Aires for at heppe på deres landshold.

Allerede før kampstart startede kontroverserne, da begge hold til finalen havde medbragt deres egen fodbold, som de insisterede at spille med. Den belgiske dommer John Langenus besluttede at de skulle spille en halvleg med hver bold og det blev afgjort ved møntkast at de skulle spille med den argentinske bold i første halvleg. Argentina førte også 2-1 ved halvleg, men i anden halvleg vendte Uruguay (med deres egen bold) kampen og vandt 4-2 og var dermed de første verdensmestre i historien.

Det sidste mål blev sat ind af Hector Castro som havde det særlige kendetegn at han manglede højre underarm som følge af en motorsavsulykke som teenager. Uruguay gik i øvrigt ubesejret gennem turneringen. De deltog ikke ved VM i 1934 og 1938 og da de også gik ubesejret gennem turneringen i 1950 og vandt VM for anden gang ud af to mulige, var det først i semifinalen i 1954 at de tabte deres første kamp ved et VM.

VM FODBOLDHISTORIE (10): VM i Schweiz 1954

VM-slutrunden i 1954 i Schweiz er gået over i historien for den legendariske finale hvor Vesttyskland sensationelt slog Ungarn 3-2, en kamp som siden er blevet døbt “Miraklet i Bern”. En tysk sejr over Ungarn ville nok ikke få de fleste til at blive overraskede i dag, men dengang var det en sensation som forhindrede et af de bedste landshold gennem tiderne i at vinde VM-trofæet mens det samtidig indvarslede Tysklands opstigen til en fodboldstormagt.

Ungarn formåede i starten af 1950’erne at skabe et af de bedste landshold verden nogensinde har set. Oppe foran havde de den formentlig bedste angrebstrio i historien i Ferenc Puskas som scorede 84 mål i 85 landskampe, Sandor Kocsis som scorede 75 mål i 69 kampe og den offensive midtbanespiller Nandor Hidekuti som scorede 39 mål i 69 kampe. Sammen med andre stjernespillere som Czibor, Bozsik og Grocsis tromlede de al modstand ned og fik tilnavnet “Magnificent Magyars”.

Fra 1950 frem til VM-finalen i 1954 gik Ungarn ubesejret gennem 32 kampe hvor af de vandt langt de fleste. I 1953 smadrede de England på Wembley med 6-3 i “Århundredets Kamp”, det første engelske nederlag på hjemmebane til et hold udenfor de britiske øer nogensinde og en kamp som sendte chokbølger gennem de 105.000 tilskuere og den overlegne engelske fodboldselvforståelse. Returkampen i Ungarn vandt de med hele 7-1, det største engelske nederlag nogensinde.

De var storfavoritter til at tage titlen i 1954 og på vejen til finalen slog de giganter som Brasilien og Uruguay ud på deres vej. I finalen skulle de møde Vesttyskland, som ikke blot bestod af amatørspillere fra et land som næsten lige var lukket ind i det gode selskab igen og som ikke havde nogen etableret liga, men som Ungarn allerede i den indledende runde havde rundbarberet med 8-3. Finalen startede helt som forventet. Efter 8 minutter var Ungarn foran 2-0, men så skete der noget uventet.

Tyskerne kæmpede sig tilbage i kampen og udlignede hurtigt til 2-2 efter 20 minutter. Herefter pressede ungarerne på kampen igennem, men de kunne ganske enkelt ikke score flere mål. Seks minutter før tid skete så det utænkelige. Helmut Rahn fintede det ungarske forsvar og bankede bolden i mål til 3-2. Til alles overraskelse kørte tyskerne kampen hjem og var verdensmestre. Havde Uruguays sejr over Brasilien i finalen fire år tidligere været en sensation var tyskernes sejr et mirakel.

Sejren blev starten på Tysklands vej op blandt supermagterne indenfor fodbold. Lige siden har landet vundet i alt fire VM-titler, været i 8 VM-finaler og har altid minimum klaret sig til VM-kvartfinalerne. De er det næstmest succesfulde landshold i VM-sammehæng efter Brasilien. For Ungarn var 1950’erne en gylden periode de aldrig har været i nærheden af siden. De fortsatte deres imponerende sejre frem til 1956 hvor oprøret i Ungarn splittede holdet ad. Men fra 1950 til 1956 vandt Ungarn 42 kampe, spillede 7 kampe uafgjort og tabte kun én enkelt kamp – desværre for dem var det VM-finalen.

VM FODBOLDHISTORIE (11): VM i Schweiz 1954

Den mest målrige kamp ved VM fandt sted i 1954 da værtsnationen Schweiz tog imod naboerne fra Østrig i kvartfinalen. I over 40 graders varme bankede de to hold sammenlagt 12 mål ind. Scweiz kom foran 3-0 indenfor 20 minutter, men på kun 10 minutter formåede Østrig at score 5 gange til de schweiziske tilskueres måbende overraskelse. 11 af målene i kampen blev sat ind i 1. halvleg og da Østrig scorede en enkelt i 2. halvleg vandt de kampen med 7-5. VM i 1954 var generelt en slutrunde med målrige kampe. I snit blev der scoret 5,14 mål pr. kamp, det højeste målgennemsnit af samtlige slutrunder.

VM FODBOLDHISTORIE (12): VM i 1958

De mest populære fodboldspillere er dem som scorer mange mål og i VM sammenhæng er der ingen der har scoret flere i én slutrunde end Just Fontaine som i 1958 bankede hele 13 mål ind for Frankrig i 6 kampe. Hans præstation bliver endnu mere imponerende af, at han ikke var førstevalg til Frankrigs trup og at han ikke havde sine egne støvler, men måtte låne et par af en holdkammerat.

Fontaine lagde ud med et hattrick i 7-2 sejren over Paraguay og fulgte op med 2 flere i 3-2 sejren over Jugoslavien. Han scorede yderligere et enkelt mål i 2-1 sejren over Skotland der sendte Frankrig i kvartfinalen hvor han scorede 2 mål i 4-0 sejren over Nordirland. Han scorede en enkelt i 2-5 nederlaget til Brasilien i semifinalen før han hamrede 4 kasser ind i 6-3 sejren over de regerende verdensmestre fra Vesttyskland i kampen om 3. pladsen.

Det utrolige ved Just Fontaines bedrift er, at han kunne have scoret flere mål. Han ramte overliggeren to gange og lod en af sine holdkammerater tage et straffespark. Der var ikke nogen præmier for at blive topscorer dengang, så det eneste han modtog var en luftbøsse fra en lokal svensk avis. Først 40 år senere fik han en gylden støvle af Gary Lineker som var vært for et program om VM. Det er tvivlsomt omFontaines rekord nogensinde bliver slået.

VM FODBOLDHISTORIE (13): VM i 1974

I 1974 deltog Zaire for første og hidtil eneste gang ved VM. Landet havde kort tid forinden opnået selvstændighed fra Belgien, som var blevet erstattet med diktatoren Mobuto Sese Seko, der pumpede en masse penge i fodbold, så det kunne bringe resultater der skulle højne landets anseelse. Det virkede da Zaire i 1974 vandt African Nations Cup og senere kvalificerede sig til VM. En henrykt Seko inviterede spillerne til et af sine paladser hvor de blev fejret og hver spiller fik et hus og en grøn volkswagen og da truppen skulle til VM blev de fulgt af en lang række fremtrædende folk fra regimet og angiveligt også nogle heksedoktorer.

Zaires optræden ved VM blev dog en katastrofe. De tabte først til Skotland med 0-2 efter en hæderlig indsats, men i næste kamp blev de blæst af banen af Jugoslavien som tævede dem 9-0. Det fik Seko op i det røde felt. Han sendte bevæbnede vagter til spillernes hotel, hvor de truede spillerne med bål og brand hvis de tabte den næste kamp mod Brasilien med mere end 4 mål. De trusler fik spillerne fra Zaire til at opføre sig meget aparte mod Brasilien.

Mest kendt blev Mwepu Ilunga ved et brasiliansk frispark udenfor det zairske straffesparksfelt. Zaire var bagud 0-2 og de frygtede at skulle tabe med mere end 4 mål. Da dommeren blæste i fløjten stormede Ilunga frem fra muren og sparkede bolden langt væk og var endda ved at ramme en af brasilianerne i hovedet. Ilunga fik en advarsel og samtidig var folk bag skærmene flade af grin over Zaire der fremstod som totale amatører.

BBC’s kommentator John Motson kaldte det , “a bizarre moment of African ignorance”, men i virkeligheden var det et bevidst forsøg fra Ilungas side på at trække tiden, for at undgå konsekvenserne ved et kæmpe nederlag. Til al held for spillerne fra Zaire tabte de kun 0-3.

VM FODBOLDHISTORIE (14): VM i 1982

Slutrunden i Spanien i 1982 var den første og hidtil eneste som Kuwait nogensinde kvalificerede sig til. De blev ikke spået mange chancer i en gruppe med Tjekkoslovakiet, England og Frankrig og på trods af de levede op til de manglende forventninger, så formåede de alligevel at sætte et helt unikt præg på VM-historien.

Efter de havde klaret 1-1 mod Tjekkoslovakiet i første kamp, kom der andre boller på suppen i kampen mod Frankrig. Efter 75 minutter var de bagud 1-3, men da Alan Giresse bragte Frankrig på 4-1 protesterede de kuwaitiske spillere højlydt. De påstod at have stoppet op fordi de hørte en fløjte og gik ud fra dommeren havde stoppet spillet. Hele den kuwaitiske bænk var oppe at køre over målet og prikken over i’et kom, da prins Fahad al-Ahmed al-Jabar al-Sabah – som også var præsident for det kuwaitiske fodboldforbund – kom ned fra tilskuerpladserne og ud på banen og nægtede at lade spillet blive genoptaget før målet blev underkendt.

Det endte helt skandaløst med at den sovjetiske dommer Miroslav Stupar bukkede under for presset og underkendte målet til franskmændenes store protester. Det er første og eneste gang en tilskuer har afgjort en kendelse på banen til en VM-kamp. Lige lidt hjalp det dog, da franskmændene blot scorede igen kort efter og Kuwait alligevel tabte 1-4. De kuwaitiske spillere blev gjort til grin og tog ydmygede hjem og det samme gjorde dommer Stupar som ikke fik tildelt flere kampe. Værst var skæbnen i længden dog for Prins Fahad som stormede ud på banen. Han døde 9 år senere i en ildkamp med irakiske tropper, da Saddam Hussein invaderede Kuwait i 1990.

VM FODBOLDHISTORIE (15): VM i 1982 (fortsat)

Ligesom de fleste slutrunder har et hold som bliver voldsomt upopulært a la Kuwait i 1982, så har de fleste slutrunder også en debutant, en miniput, en underdog som bliver alles yndling og som alle hepper på overfor overmagten. Cameroun indtog rollen i 1990, Danmark i 1986, men i Spanien i 1982 var det debutanterne fra Algeriet som alle krydsede fingre for. Deres exit var et chok fordi de blev ofre for en kynisk kalkyle af to europæiske hold, hvor den ene var en mammut som kvaste miniputnationen Algeriet og dens charme ved at kunne klare sig mod alle odds. At det også skete gennem hvad de fleste anså for aftalt spil, gjorde kun “Skandalen i Gijon” til et ramaskrig.

Foto: Ukendt

Debutanterne fra Algeriet var havnet i pulje med Chile, Østrig og Vesttyskland. Vesttyskland var regerende europamester og havde knust al modstand i deres VM-kvalifikation med 8 sejre ud af 8 mulige. Vesttyskerne regnede da heller ikke algiererne for noget, hvilket kom mere end tydeligt frem før deres møde.

En enkelt vesttysk spiller sagde angiveligt, at holdet ville dedikere deres syvende mål til deres koner og det ottende til deres hunde. En anden sagde han ville tygge på en cigar mens han spillede kampen og træner Derwall ville ikke vise sine spillere videoer af Algeriets kampe, fordi han regnede med de ville grine af ham og han ville i øvrigt tage et tog hjem hvis Vesttyskland tabte.

Derwall bookede ikke en billet hjem, men Algeriet slog sensationelt vesttyskerne med 2-1, en af de største overraskelser i VM-historien hvilket selvfølgelig skabte en hype omkring holdet. Hvem vesttyskerne dedikerede deres trøstemål til, var der ingen der kommenterede på bagefter.

Algeriet tabte næste kamp til Østrig 0-2, men vandt sidste kamp 3-2 over Chile. Den kamp var ovre da kampen mellem Vesttyskland og Østrig startede og Algeriet stod nu i den aparte situation, at de var videre fra gruppespillet hvis Østrig ikke tabte eller hvis Vesttyskland vandt med mere end 3 mål.

Vesttyskerne kom foran 1-0 allerede efter 11. minutter, et resultat som ville sende begge lande videre og Algeriet hjem til Nordafrika, men herefter er der enighed om, at kampen stille og roligt – især i 2. halvleg – mistede enhver intensitet og formål. Vesttyskland og Østrig holdt mere eller mindre op med at spille fodbold. Til sidst i kampen var det så åbenlyst at begge hold ikke skulle risikere noget, at de algierske fans på lægterne råbte og skreg af spillerne og begyndte at vifte pengesedler for at indikere aftalt spil – nogle brændte dem endda.

De sidste 10 minutter af kampen var så tam at ITV’s engelske kommentator sagde at han fik en grim smag i munden af at sige spillernes navne og at det var en af de mest uværdige kampe han nogensinde havde set. Den østrigske kommentator bad østrigerne om at slukke tv’et og sagde ikke mere resten af kampen, mens den vesttyske kommentator sagde at det var en skandale og ikke havde noget med fodbold at gøre.

Aviser verden rundt var lige så forargede dagen efter. The Guardian skrev “This was European cooperation taken to ridiculous limits” og en spansk avis trak nazi-kortet og kaldte det slet og ret “Anschluss”. To etablerede og dominerende hold havde iskoldt sendt de undertippede yndlinge fra Algeriet ud og de var mildest talt ikke en gang kede af det bagefter da de blev interviewet om resultatet. Som en journalist fra The Guardian senere rammende beskrev det:

“West Germany and Austria had not only killed Bambi; they had sent a video of the slaying around the world and cackled maniacally at the end of that video.”

Algeriets fodboldforbund protesterede også voldsomt overfor FIFA som forventeligt foretog sig ingenting. På den anden side er det heller ikke helt til at regne ud hvad de skulle have gjort, men samme skandale havde udspillet sig fire år tidligere i Argentina, så de kunne ikke påstå de ikke så det komme.

Men kampen ændrede dog reglerne for fremtiden: Når du i dag undrer dig over, at de sidste kampe i gruppespillet til VM spilles samtidig så du ikke kan se dem begge som i de to første runder, så er det en konsekvens af kampen mellem Vesttyskland og Østrig i Gijon den dag i 1982. Det er for at undgå at to hold kender resultatet af den anden kamp i gruppen og kan lukrere på den viden ligesom Vesttyskland og Østrig gjorde.

VM FODBOLDHISTORIE (16): VM i 1928

Der er masser af kampe ved VM-slutrunder som ganske enkelt går i glemmebogen. Så er der dem som kunne have gået i glemmebogen, men som gik over historien af den simple grund at de var målrige. Meget målrige. Da VM er for hold fra hele verden kommer der ind imellem hold med, som er fuldstændigt overmatchede. Jugoslaviens sejr over Zaire med 9-0 i 1974 er et sådan eksempel, men utroligt nok er det ikke den største sejr ved et VM. Den kom i kampen mellem Ungarn og El Salvador ved det indledende gruppespil i 1982.

Det år havde El Salvador sensationelt kvalificeret sig til VM. Oven i at være en miniputnation, var landet også hærget af borgerkrig hvilket kun gjorde kvalifikationen endnu mere imponerende. Holdets forberedelser var dog stærkt påvirket af at landet var forarmet og korrupt. Alle hold havde 22 spillere med til slutrunden, men El Salvador skar to spillere fra, så to højtplacerede personer fra regeringen kunne komme med i stedet og nyde VM.

FIFA havde også udleveret 25 officielle kampbolde til hvert fodboldforbund til deres forberedelser, men dem så spillerne fra El Salvador aldrig. I stedet måtte de låne nogle bolde af ungarerne før kampen. Træningsdragterne holdet skulle træne i forsvandt også på mystisk vis. De kendte heller ikke meget til Ungarn. Dagen før kampen købte de en video med en af Ungarns kampe for at se hvad de kunne. Da de mødte dem lige før kampen var de mest af alt chokerede over hvor høje de ungarske spillere var.

Mest af alt blev El Salvador dog offer for deres træners egen taktik, som var totalangreb fra starten af. Det betød at Ungarn var foran 3-0 efter 23 minutter. Det ændrede dog ikke El Salvadors indstilling, og træneren skiftede kort efter endnu en angriber ind for at vende kampen. Ungarn løftede foden fra speederen og det var også stillingen ved halvlegen, men i anden halvleg bragte Ungarn sig yderligere foran.

Da kampuret rundede 65 minutter var Ungarn foran 5-0, men så reducerede El Salvadors Zapata til 1-5 og fulgte sin scoring op med et sejrsløb ned ad banen, som havde han scoret det afgørende mål i en knockoutkamp i tillægstiden. En del af hans medspillere jublede med ham, men andre bad ham køle lidt ned, da de var bange for at ungarerne ville reagere ved at save dem endnu mere over.

Den frygt var velbegrundet, for Zapatas jubel tændte et eller andet i ungarerne, som i de sidste 25 minutter hamrede 5 mål mere ind så de fordoblede deres føring til 10-1, før dommeren fløjtede kampen af. Det er den største sejr i VM-sammenhæng nogensinde.

Sejren har uden tvivl ført til sejrsdans i det ungarske omklædningsrum, men det kunne de godt have sparet sig. De tabte til Argentina og spillede uafgjort mod Belgien og stod derfor i den bizarre situation at de havde en målscore på 12-6 men alligevel måtte nøjes med en enkeltbillet tilbage til Budapest efter det indledende gruppespil.

El Salvador fik hanket alvorligt op i deres forsvarsspil mod Argentina og Belgien og led nogle hæderlige nederlag, men med 0 point på kontoen og en målscore på 1-13 tog de hjem og har aldrig vist sig til VM igen.

VM FODBOLDHISTORIE (17): VM i 2006

Ved VM-slutrunden i 2006 i Tyskland tørnede Holland og Portugal sammen i 1/8-finalen i Nürnberg. Hvad der skulle have været en seværdig fodboldkamp mellem to store nationer med gode spillere, blev for eftertiden kendt som “Slaget i Nürnberg”. Måske havde “Psykopat-kampen” været et bedre navn, for den russiske dommer mistede totalt kontrollen over opgøret.

Allerede i det 2. minut fik Hollands van Bommel en advarsel og derfra blev det kun værre med grimme og svinske tacklinger. I det 23. minut stemplede Bouhlarouz Portugals stjerne Cristiano Ronaldo på låret. Ronaldo måtte kort efter udgå af kampen og han udtalte bagefter han ikke var i tvivl om at Bouhlarouz havde gjort det med vilje for at skade ham. Portugals Maniche fik kort efter en advarsel for at nedlægge van Bommel og kort efter måtte den første portugiser forlade banen for at tage bolden med hånden.

Figo fra Portugal blev på et tidspunkt under et spilstop rasende på Bouhlarouz, som han nikkede en skalle og helt skandaløst ikke blev vist ud for. Portugals træner Scolari udtalte efter kampen: “Jesus Kristus har lært os at vende den anden kind til. Uheldigvis er Figo ikke Jesus Kristus.” Bouhlarouz tog dog sagen i egen albue, som han tyrede op i ansigtet på Figo under et portugisisk angreb og så fik han sit andet gule kort og marchordre.

Kampen var præget af flere spilstop hvor spillerne på banen og endda også trænerstabene var oppe at skændes og skubbede og slog ud efter hinanden. Da dommeren foretog et dommerkast som portugiserne (og alle andre) forventede hollænderne ville skyde ned til dem, valgte Heitinga i stedet at storme mod mål med bolden, og blev savet ned af Deco. Deco fik gult kort og et kæmpe skænderi fulgte hvor Petit fra Portugal blev skubbet i jorden.

Senere fik Deco yderligere et gult kort, og dermed rødt, da han valgte at holde fast i bolden efter dommeren havde fløjtet for frispark, en handling som en af de hollandske spillere kvitterede for, ved at vælte ham rundt i et brydegreb. Og sådan fortsatte den uskønne kamp. I alt blev der givet 16 gule kort og hvert hold fik smidt to spillere ud. Det værste var, at dommeren sagtens kunne have smidt endnu flere ud. Hollands træner, Marco van Basten, forklarede meget rammende hvad der var sket: “I 2. halvleg spillede vi ikke fodbold, det var bare kaos.”

Det mest ikoniske billede fra kampen, var af to hollændere og en portugiser, som alle var blevet smidt ud, og som sad og så kampen på en trappesten på sidelinjen mens de diskuterede. En engelsk kommentator kaldte det “Bad Boys Corner”. Alle der så kampen vil formentlig aldrig glemme den, men er der nogen der kan huske hvad resultatet blev?

VM FODBOLDHISTORIE (19): VM i 1938

Vejret har ofte en indvirkning på kampes udfald, men vi finder en af de mest åbenlyse eksempler i 1/8-finalen ved VM i Frankrig i 1938. Her mødtes Polen og Brasilien i det næstmest målrige opgør i VM-historien. Selv om brasilianerne på ingen måde var lige så frygtindgydende som de er i dag, var de stadig anset for at være et stærkt hold. Polakkerne var klare underdogs i kampen, men det bør nævnes at de stillede med angriberen Leonard Piontek – far til Danmarks senere landstræner Sepp Piontek som stod i spidsen for dynamitholdet i 80’erne.

Brasilien stillede med legenden Leonidas, også kaldet “Den Sorte Diamant” og han bragte Brasilien på 1-0. Det blev dog hurtigt udlignet af Scherfke på straffespark, men inden pausen kom Brasilien foran 3-1 og så burde brasilianerne have kørt kampen hjem. Men så begyndte det at øse ned. Det kunne brasilianerne ikke håndtere, så i 2. halvleg lynede Ernst Wilimowski for Polen og udlignede til 3-3 indenfor 7 minutter.

Men så klarede vejret op igen og brasilianerne kom tilbage i kampen og bragte sig foran 4-3. Wilimowski tog dog fusen på brasilianerne og publikum da han udlignede til 4-4 i det 89. minut og så måtte kampen ud i forlænget spilletid. Her brillerede Leonidas ved at bringe Brasilien foran 6-4 indenfor et kvarter, men med få minutter tilbage af kampen, bankede Wilimowski igen bolden i mål til 5-6.

I de døende minutter havde polakkerne et skud på overliggeren, men brasilianerne slap med skrækken på den våde bane og gik videre i turneringen. Den brasilianske målmand Batatais var dog ikke populær efter kampen og han blev bænket i kvartfinalen mod Tjekkoslovakiet og erstattet af reservemålmanden. Her lukkede Brasilien kun et enkelt mål ind.

Ernst Willimowski er stadig den eneste spiller i VM’s historie som har scoret 4 mål i en kamp og stadig har forladt banen som taber.

Luk Menu