Ragnhild Hveger – den gyldne torpedo

Her kan du både printe, downloade artiklen som pdf og sende den til en bekendt via mail. Du kan frit og nemt redigere i teksten inden print eller download, og således fjerne enkelte afsnit, hvis de ikke skal bruges i fx undervisningssammenhæng.

Print Friendly, PDF & Email

Ragnhild Hveger er en af alle tiders bedste svømmere i hele verden. Alligevel gled fænomenet hurtigt tilbage i de anonymes rækker. Men det var et helt bevidst valg. Tænk engang. Hvis OL havde været afholdt i 1940 og 1944, havde Ragnhild Hveger måske været den, som de fleste i verden ville pege på som alle tiders bedste kvindelige svømmer. Blot 16 år gammel havde hun sat hele 11 verdensrekorder i 1937, og året efter vandt hun tre guldmedaljer ved EM i 1938 i London, hvor hun fik tilnavnet The Golden Torpedo. Så mindst fem guldmedaljer og flere verdensrekorder kunne sagtens været blevet høsten ved de to Lege, der på grund af 2. verdenskrig aldrig blev afholdt.

I Fort Laurderdale i USA findes »The International Swimming Hall of Fame«, og i portrættet her af Ragnhild Hveger findes et meget tydeligt bevis på, at det bestemt ikke kun er danskere, der mener, at hun kunne have fået status som den største af alle.

»Ragnhild Hveger regnes af mange europæere som den mest ekstraordinære svømmer, der nogensinde har eksisteret. En slags kvindelig Johnny Weissmuller (han spillede Tarzan på film, red.). …havde der været OL i 1940 og 1944 ville hun, vurderet på rekorderne, have vundet alt.«

Hvem der i dag faktisk regnes for at være den bedste kvindelige svømmer gennem tiderne, er der ikke noget entydigt svar på. Nogle vil pege på amerikaneren Tracy Caulkins, der vandt tre OL-guld i 1984, men som ikke var med ved OL i 1980, som USA boykottede. Andre vil pege på Australiens Dawn Fraser, der vandt fire OL-guld i perioden 1956-64.Men ingen af dem kan konkurrere med Ragnhild Hvegers i alt 44 verdensrekorder, hvor af den første blev sat i 1936. Her vandt hun også sin eneste OL-medalje.

»Medieverdenen var ikke så stor dengang, men på grund af det store antal verdensrekorder vidste alle jo godt, at hun var i verdenseliten,« husker Georg Poulsen, der er 10 år yngre end Ragnhild Hveger. Men da de begge kom fra Helsingør, fulgte Georg Poulsen, der som ung dyrkede atletik, og som siden blev kendt som formand for Dansk Metal, hendes karriere fra tæt hold:

»Min søster var svømmeveninde med hende, og Helsingør by var jo ikke så stor, så alle kendte hende hurtigt.« Og ikke lang tid efter var hun kendt i hele landet.

»Der var to svømmere, som alle i Danmark dengang kendte. Det var Ragnhild Hveger og så Jenny Kammersgaard, der var den første, der svømmede over Storebælt (i 1937, red.),« fortæller Arne Holdt.

Han var i mange år svømmetræner, først i Kolding og siden i Århus, og han var en meget stor fan af Ragnhild Hveger, der blev født ti år før ham. Men det var nu primært piger, der havde hende som et stor idol.

»Og der var mange, der drømte om at blive en ny Ragnhild Hveger,« siger Arne Holdt.

Men der er nu ikke længere så mange, der ved, at Danmark har haft så stor en svømmer. Ikke engang i Helsingør, hvor Georg Poulsen stadig bor.

»Hvis jeg gik ud på gaden og spurgte nogle unge mennesker, om de ved, hvem Ragnhild Hveger er, ville jeg ikke tro, at nogle kunne svare på det. Men nogle kan man også godt blive overrasket over, hvor lidt paratviden mange har i dag,« konstaterer Georg Poulsen, hvis bror Aage i 1948 deltog ved OL på 5.000 meter.Selv om den nordsjællandske by ikke længere er kendt som nogen stor sportsby, har den nu haft mange profiler i sportens verden:

»Jeg er i øjeblikket med til at få lavet et værftsmuseum her i byen, og i den forbindelse har vi snakket om, at vi også burde få lavet et sportsmuseum. Men om det bliver til noget, ved jeg ikke.«

I forbindelse med Danmarks Idræts-Forbunds 100 jubilæum i 1996 blev Ragnhild Hveger kåret som det største kvindelige sportsnavn, Danmark har haft. Men selv om hun måske al evighed vil blive betragtet som det største danske sportsnavn på spindesiden, kan historierne om hende og hendes bedrifter sagtens blive vanskelige at finde. For udover diverse portrætter af leksikal karakter er det i dag svært at finde ret meget om hende og mange af de andre store danske svømmere, der var aktive i 1930erne og 1940erne, som var Danmarks gyldne epoke indenfor svømning. Der blev skrevet én bog om Greta Andersen og én om Karen Margrethe Harup, men så heller ikke mere.

»Men der er ikke skrevet nogen bog om den periode, men jeg ville meget gerne læse sådan en bog,« siger Knud Jørgensen, formand for AGFs svømmeafdeling og mangeårigt medlem af Dansk Svømmeunion med mere. (red. siden er der kommet flere bøger til om perioden, bl.a. Hans Bondes “Fodbold med fjenden” og “Svømmepigerne” af Tommy Heisz. Læs også om perioden på idrætshistorie.dk her)

En stor del afforklaringen på, at Ragnhild Hveger, der fortsat lever, ikke fylder mere i dag, skyldes, at hun for mange år siden trak sig tilbage fra offentligheden.

»Det skete ikke så lang tid efter OL i 1952 (hvor hun som 31-årig blev nummer fem i 400 meter fri, red.) Siden har man så ved forskellige officielle lejligheder forsøgt at få hende i tale, uden at det er lykkedes,« fortæller Knud Jørgensen.Berlingske Tidende har i forbindelse med denne artikel været i kontakt med Ragnhild Hvegers familie, men meldingen har været den samme, som den har været i mange år. Hverken hun eller familien ønsker nogen form for opmærksomhed.

Allerede som ung var Ragnhild Hveger kendt som en ydmyg og beskeden person. Men når hun allerede kort efter karrieren, der sluttede ved EM i 1954, trak sig helt tilbage fra rampelyset – arbejdede dog som træner i Øbrohallen i København frem til 1975 – skyldes det ifølge iagttagere primært, at hendes far var tilknyttet det danske nazistparti, at hendes bror kæmpede på Østfronten på tyskernes side, samt hun selv fik et barn med tysk soldat.

»Lige efter krigen havde mange svært ved at tilgive, så det kostede hende meget goodwill, men senere fik hun så en del af den tilbage,« fortæller Georg Poulsen.

Ved krigens afslutning blev Ragnhild Hveger endda interneret i seks uger, inden hun blev sluppet fri uden videre tiltale. Da hun derefter arbejdede som svømmelærer i Sverige i nogle år, mistede hun tilmed muligheden for at komme til OL i 1948, fordi hun blev erklæret professionel, hvilket resulterede i to års karantæne. Sådan lød den officielle forklaring i hvert fald.

Så historien om Ragnhild Hveger er bestemt ikke bare historien om en de største svømmere, der har eksisteret. Men hendes egen version kommer man desværre aldrig til at høre.

(red. Ragnhild Hveger døde den 1. december 2011, og var således i live da Marco de los Reyes skrev artiklen)

Portræt af Hall of Fame-medlem Ragnhild Hveger. Produceret af Marco de los Reyes og stillet til rådighed for Hall of Fame.

Gammel kortfilm, der viser Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende Inge’ Sørensen i lidt mere intime omgivelser end normalt. Gunnar ‘Nu’ hansen interviewer de to piger på ‘herligste’ vis. Der er kort sagt dømt nostalgi for alle pengene.

Artiklen er publiceret første gang i Berlingske Tidende den 16. juni 2005

Luk Menu