Dengang Obama sendte homoseksuelle til Rusland

Her kan du både printe, downloade artiklen som pdf og sende den til en bekendt via mail. Du kan frit og nemt redigere i teksten inden print eller download, og således fjerne enkelte afsnit, hvis de ikke skal bruges i fx undervisningssammenhæng.

Print Friendly, PDF & Email

I modsætning til den åbenlyse strid mellem Det Hvide Hus og homoseksuelle amerikanske atleter såsom de aktuelle vinterolympiske atleter Gus Kenworthy, Nathan Chen og Adam Rippon, viste daværende præsident Barack Obama i forbindelse med vinter-OL i Sotji i 2014 stærk opbakning til det homoseksuelle miljø. Vinter-OL i Sotji 2014 var Putins hidtil største prestigeprojekt, der skulle medvirke til at fremvise Rusland for omverdenen som en økonomisk stormagt og en vigtig aktør i internationale relationer. Som et modsvar på den russiske statsmagts vedtagelse af en meget restriktiv lov for homoseksuelle valgte præsident Barack Obama at udeblive fra den pompøse åbningsceremoni og sendte i stedet en delegation bestående af homoseksuelle.

Ved åbningsceremonier for de olympiske lege, er det ekstremt vigtigt for ethvert værtsland, at lederne for de førende nationer er til stede på tribuerne. Det er et uomtvisteligt tegn på anerkendelse, og viser tydeligt sportens yderst politiske karakter. Her tabte Putin vigtige point ved Vinter-OL i Sotji i 2014, hvor markante statsledere som Barrack Obama, Angela Merkel, Francoise Hollande og David Cameron valgte at blive væk i et signal om utilfredsheden med indførelsen af en meget restriktive lov om homoseksuelles rettigheder i Rusland.

Putin strammer homoseksuelles rettigheder
I 2013 gennemførte den russiske statsmagt og præsident Vladimir Putin et par yderst kontroversielle lovændringer i forhold til homoseksuelles rettigheder, der forbød enhver form for ’homoseksuel propaganda’. Ved en afstemning i Parlamentets Underhus, Statsdumaen, blev loven vedtaget med 436 stemmer for og ingen stemmer imod. Loven forbød al omtale af homoseksualitet, særligt i forbindelse med mindreårige. I lovteksten stod blandt andet ”at promoveringen af ikke traditionelle seksuelle relationer omkring mindreårige … giver et forkvaklet billede af social lighed mellem traditionelle og ikke traditionelle seksuelle relationer.”

Timingen af Putins lov kom på et tidspunkt, hvor flere lande, især Storbritannien og USA, udvidede deres rettigheder for homoseksuelle, herunder retten til at gifte sig. Tidspunktet for vedtagelsen af loven hang tæt sammen med Putins forsøg på at samle konservative anti-vestlige kræfter internt i Rusland til støtte for hans regime og som en reaktion på protesterne i 2011 i forbindelse med hans tilbagevenden som præsident i 2012.

På trods af at Den Internationale Olympiske Komité ikke mente at loven brød deres olympiske charter indførte de efter Vinter-OL i Sotji, ovenpå kontroverserne vedrørende Ruslands anti-homoseksuelle lov, en særlig anti-diskriminationsklausul til kommende værtsbyers kontrakt.

De ”gode” mod de ”onde”
Den internationale presse var efter indførelsen af loven eksplicit kritiske over for Putin, hvilket befordrede en diskurs, der blev forbundet med intolerance, ulighed og diktatur. Dette beror på en lang tradition for en stigmatisering af Rusland som de “forkerte”.

Stigmatisering – eller et såkaldt ”brændemærke” – foregår på mange forskellige niveauer og i forhold til mange forskellige sager. Det afgørende er, at et stigma er resultatet af historiske interaktioner, der producerer ikke bare afvigende adfærd, men afvigende identiteter, som kan forblive ”ødelagt” selv efter en adfærdsændring. Stigmatisering bidrager med at skabe en skelnen mellem ”os” (de normale tilstande) og ”dem” (de unormale, grænseoverskridende tilstande). Stater accepterer ikke nødvendigvis deres stigma, men handler på baggrund af de særlige ”brændemærker”, der er tilført dem. En stigmatisering kan således i første omgang være kilde til forlegenhed, men senere vendes til stolthed, og derfor kan en stigmatisering give bagslag. Som eksempel fremhæver den danske politolog Rebecca Adler-Nissen præsident Barack Obamas initiativer i 2009, hvor han forsøgte at blødgøre sanktioner og stigmatiseringen af Cuba som Sovjetunionens allierede og ideologiske tilhænger, som de havde fået som følge af Den Kolde Krig. Dette gav bagslag, da Cuba længe har udnyttet deres stigma til at styrke deres position, hvor de har gjort brug af en såkaldt counter-stigmatization, hvor man vender ens ”brændemærke” til et emblem af stolthed.

Obamas homoseksuelle delegation
I maj 2012 er Obama, som den første siddende amerikanske præsident, officielt ude at støtte op om homoseksuelle giftemål. Godt et år efter, i juni 2013, stemte Statsdumaen i Rusland for anti-homo-loven i en 436-0 stemmefordeling og kort tid efter blev den gennemført og underskrevet af Putin. Dette rejste et stort internationalt fokus og med det kommende Vinter-OL i Sotji i februar 2014, blev det et fokuspunkt i kritikken af Putins prestigeprojekt fra flere prominente statsledere, samt et emne i forhold til deres manglende tilstedeværelse ved åbningsceremonien. Der var således en stigmatisering af Rusland inden Vinter-OL i Sotji. Den stigende kritik og fraværet af flere prominente ledere, der alt andet lige kan forbindes til vedtagelsen af den russiske anti-homo-lov, betød at Putin var nødsaget til at finde en – i Adler-Nissens terminologi – counter-stigmatiseringsstrategi.

Putin bagatelliserede kort før Vinter-OL i 2014 diskriminationen af homoseksuelle, hvor han udtrykte, at Rusland ikke ville kriminalisere homoseksuelles forhold, og at homoseksuelle atleter og besøgende ikke ville blive udsat for chikane, så længe de lod deres (russiske) børn være i fred. En udtalelse der modtog stærk international kritik grundet den vage formulering. Loven blev fortolket på en måde, der antydede, at der var en klar sammenhæng mellem homoseksualitet og pædofili.

I en stærk respons til både den russiske lov og Putins udtalelser valgte Obama at annoncere en amerikansk delegation bestående af tre homoseksuelle atleter: tennisstjernen Billie Jean King, den olympiske medaljevinder i ishockey Caitlin Cahow og kunstskøjteløberen Brian Boitano, der vandt guld ved OL i Seoul i 1988. I hvad der kan minde om en counter-stigmatiseringsstrategi, så valgte den russiske statsmagt under Vinter-OL i Sotji, den 13. februar 2014, at tilføje nye ændringer til deres lov fra juli 2013. Ændringen betød at ugifte voksne fra lande, hvor ægteskab mellem samme køn er lovligt, ikke kan adoptere russiske børn. Et led i denne strategi tydeliggøres også under selve åbningsceremonien, hvor Putin vises under indmarchen af Frankrig, Storbritannien og Tyskland, i et forsøg på, hvad Adler-Nissen nævner som en fordel ved en counter-stigmatiseringsstrategi: at vende ens stigma til et emblem af stolthed.

Åbningsceremonien som politisk middel
Til hele problematikken omkring statslederes deltagelse ved åbningsceremonien ved Vinter-OL i Sotji 2014, så skal det ikke underkendes, at prominente ledere fra lande som Japan og Kina, samt Ruslands ”nære udland” var tilstede, og at åbningsceremonien i 2014 i den olympiske ånd om rekorder rent faktisk satte rekord i antal deltagende statsledere med over 50 deltagende. Det tætte bånd mellem Kina og Rusland blev også illustreret ved et stort fokus på Xi Jinping i åbningsceremonien – et bånd der blev slået yderligere fast under den kinesiske indmarch, hvor alle de kinesiske atleter bar både et kinesisk og russisk flag [Læs mere om de diplomatiske bånd mellem Kina og Rusland i forbindelse med Vinter-OL i Sotji her].

I et af åbningsceremoniens kunstneriske indslag kan der også spores en form for russisk counter-stigmatiseringsstrategi. Her blev det traditionelle familiebillede med ægteskabet mellem mand og kvinde hyldet. Forældre og barnevogne blev hædret i en ære til fremtiden, hvor samtlige artister dannede en cirkel rundt om røde barnevogne, imens scenegulvet blev fyldt med ordet ”børn” skrevet tre gange på russiske og en gang på engelsk. Scenen sendte et direkte modsvar til vestens problematisering omkring homoseksuelles rettigheder i Rusland, og et eksempel på hvordan den russiske statsmagt udbreder lokale former for magt, der håndterer forvaltningen af sundhed, hygiejne, ernæring, fødsel og seksualitet, og hvor livet bliver et anliggende for statsmagten og ikke længere en privat affære.

Både denne befordring af den traditionelle familie og den efterfølgende stigning i fødselstal, der også er centrale elementer i Putins nuværende politik, blev symbolsk repræsenteret gennem barnevognene i scenen. Rusland har fra politisk side satset massivt på forskellige tiltag, der belønner den traditionelle familie og begrænser alternative familiemønstre. Ud over den russiske anti-homolov fra 2013, som fik følgeskab af en anti-adoptionslov, blev der pålagt en stigning i skilsmisseskatten fra 400 rubles til hele 30.000 rubles i 2013.

VM i fodbold 2018
Et mere nutidigt eksempel på en counter-stigmatiseringsstrategi fra Putin ses i forbindelse med korruptionsanklagerne i forbindelse med VM i fodbold i Rusland 2018. Her er Putin og den russiske statsmagt ofte blevet beskyldt for at være indblandet i en stor korruptionsskandale i forbindelse med tildelingen af værtskabet. Putin har naturligvis afvist alle anklager, men tog det et skridt videre og hyldede den meget omtalte og nu afgåede FIFA-præsident Sepp Blatter samt generelt højtstående folk i store internationale sportsorganisationer, herunder også OL, og udtalte at sådanne folk burde modtage Nobels Fredspris. Putin mener ikke, at Sepp Blatter på nogen måde har været involveret i korruption og formår samtidig på denne måde at afvise at han selv og den russiske statsmagt også skulle være indblandet i nogen former for korruption relateret til VM i Rusland 2018.

Luk Menu