Det store portræt af Rusland som værtsnation

Podcast

Vært: Peter Brüchmann
Gæster: Stanis Elsborg & Nicolai Søndergaard Kjær

Her kan du både printe, downloade artiklen som pdf og sende den til en bekendt via mail. Du kan frit og nemt redigere i teksten inden print eller download, og således fjerne enkelte afsnit, hvis de ikke skal bruges i fx undervisningssammenhæng.

Print Friendly, PDF & Email

Der er især fire ting, du skal holde øje med til åbningsceremonien i Moskva, når VM-slutrunden i fodbold indledes på torsdag. Det er de elementer, der handler om den ortodokse kirke, om Zaren Peter den Store og den russiske historie, om den russiske rumpolitik og om Putin.

Det og meget andet kan du høre om i denne fokus-udsendelse, hvor vi går helt tæt på det russiske værtsskab for VM Slutrunden i 2018 og hvorfor eliteidræt fylder så meget i den russiske nutid.

Du kan også få forklaringen på, hvordan den menneskelige krop og herunder også Vladimir Putins nøgne overkrop spiller en helt bevidst rolle i propaganda-strategien for at samle Rusland efter Sovjetunionens opløsning.

Det er nemlig en tydelig inspiration fra den måde, som Benito Mussolini benyttede idrætten som et redskab for den maskuline propaganda, fortæller Stanis Elsborg.

Du kan her høre hele udsendelsen, hvor idrætshistoriker Stanis Elsborg og public affairs-manager og tidligere ambassade-ansat Nicolai Søndergaard Kjær agerer panelet.

I dagens udsendelse refereres der til en youtube-video, som Stanis Elsborg har været med til at producere og som pædagogisk og simpelt forklarer om VMs åbningsceremoni:

Hør også vores første tema-udsendelse om Rusland, der blev bragt 1. maj,  og hvor vi kiggede helt overordnet på Rusland, VM og værtsskabet. Den udsendelse er hørt mere end 10.000 gange og har fået masser af fine roser med på vejen. Det er Stanis Elsborg, der er i studiet sammen med idehistoriker Oscar Rothstein, hør den her!

 
Luk Menu