{"id":10361,"date":"2021-10-07T13:04:29","date_gmt":"2021-10-07T11:04:29","guid":{"rendered":"https:\/\/idraetshistorie.dk\/?page_id=10361"},"modified":"2021-10-07T13:20:22","modified_gmt":"2021-10-07T11:20:22","slug":"det-handler-ikke-om-at-vaere-med-det-handler-om-at-vinde","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idraetshistorie.dk\/temaer\/sport-i-antikken\/det-handler-ikke-om-at-vaere-med-det-handler-om-at-vinde\/","title":{"rendered":"Det handler ikke om at v\u00e6re med \u2013 det handler om at vinde!"},"content":{"rendered":"\t\t
Af Thomas Heine Nielsen<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
Det er ingen hemmelighed, at det altoverskyggende m\u00e5l i moderne sport er at vinde. Det er ikke<\/em> nok bare at deltage, selvom det sker, bureaukrater og politikere siger den slags i festtaler. Normalt husker vi heller ikke taberne. Det er stort set udelukkende sejrherren, der huskes. Men i antikken, der var den blotte deltagelse i den \u00e6dle kappestrid vel et m\u00e5l i sig selv<\/p> P\u00e5 ingen m\u00e5de. Der er faktisk n\u00e6ppe noget, der ligger antikke gr\u00e6ske sportsm\u00e6nd fjernere end den id\u00e9, at noget kunne v\u00e6re mere v\u00e6sentligt end sejren. Kvaliteten af ens pr\u00e6station bet\u00f8d heller ikke noget, n\u00e5r blot man vandt. Det bedste var faktisk, hvis man kunne vinde uden overhovedet at k\u00e6mpe. Og en gr\u00e6sk sportsmand kunne godt blive bekranset som sejrherre, selvom han ikke havde konkurreret mod nogen, dvs. at han kunne vinde uden kamp. Det kunne ske, hvis man var den eneste deltager, der stillede op i en disciplin, eller hvis alle konkurrenter trak sig undervejs, eller hvis finalemodstanderen var skadet og ikke kunne stille op: S\u00e5 vandt man kransen, symbolet p\u00e5 sejren, uden kamp. P\u00e5 gr\u00e6sk sagde man, at s\u00e5dan en sejr var vundet uden st\u00f8v<\/em>, alts\u00e5 uden at man var blevet st\u00f8vet af at k\u00e6mpe \u2018i ringen\u2019, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, eller m\u00e5ske: uden at man havde beh\u00f8vet at drysse sig til med st\u00f8v, som gr\u00e6ske atleter gjorde n\u00e5r de havde olieret kroppen, dvs. uden at man overhovedet havde beh\u00f8vet at g\u00f8re sig klar til kamp.<\/p> I moderne sport kan det naturligvis ogs\u00e5 ske, at den ene part i en finale ikke stiller op, p\u00e5 grund af en skade eller af andre \u00e5rsager. Ved De Olympiske Lege i M\u00fcnchen i 1972, for eksempel, havde Te\u00f3filo Stevenson (Cuba) og Ion Alexe (Rum\u00e6nien) kvalificeret sig til finalen i sv\u00e6rv\u00e6gtsboksning. Alexe var dog forhindret i at gennemf\u00f8re finalen p\u00e5 grund af en skade, hvorfor guldmedaljen gik til Stevenson, der s\u00e5ledes vandt den f\u00f8rste af sine tre olympiske guldmedaljer uden st\u00f8v<\/em>. Ved de moderne Olympiske Lege, som jo er en verdensomsp\u00e6ndende begivenhed, er det selvf\u00f8lgelig en ut\u00e6nkelig tanke, at kun \u00e9n eneste atlet skulle melde sig til en konkurrence. Men hvis det skete, ville den p\u00e5g\u00e6ldende disciplin p\u00e5 forh\u00e5nd blive aflyst og den enlige deltager ville ikke blive udr\u00e5bt som vinder. I et andet t\u00e6nkt tilf\u00e6lde, nemlig at samtlige tilmeldte bortset fra \u00e9n trak sig ved konkurrencernes start, ville disciplinen blive aflyst, og den tilbageblevne deltager ville ikke blive udr\u00e5bt som vinder. I begge de t\u00e6nkte situationer ville man i antikken have bekranset den enlige deltager som sejrherre uden st\u00f8v<\/em>.<\/p> At vinde uden<\/em> st\u00f8v<\/em> var ikke, som man m\u00e5ske kunne tro, mindre fint end at vinde i kamp. Tv\u00e6rtimod: at vinde uden<\/em> st\u00f8v<\/em> var faktisk ekstra herligt. Blandt antikkens gr\u00e6ske atleter var der stor opfindsomhed, n\u00e5r det gjaldt om at \u00f8ge en sejrs symbolske v\u00e6rdi. Hvis man f.eks. var den f\u00f8rste fra sin bystat eller region, der vandt i en bestemt konkurrence, blev det gerne fremh\u00e6vet; hvis man var den f\u00f8rste, der vandt en bestemt kombination af sejre, blev det fremh\u00e6vet; og s\u00e5 videre. Hvis det overhovedet var muligt, tillagde man alts\u00e5 sine sejre ekstra herlighedsv\u00e6rdi, \u2018surplus-value\u2019, som den moderne forskning anglofont kalder det. Og en af de ekstra herlighedsv\u00e6rdier, der ofte fremh\u00e6ves i kildematerialet, er netop at en sejr var vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, for ofte bet\u00f8d det, at alle modstandere havde trukket sig.<\/p> Liges\u00e5 herlig en sejr var, liges\u00e5 ydmygende var det nemlig ikke<\/em> at vinde. Som digteren Pindar siger i en af sine store korlyriske oder til en sportsmands \u00e6re:<\/p> \u00a0<\/p> Fire var de du kasted Overs. H. Friis-Johansen<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Foto: Wikimedia Commons<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Det er derfor et rimeligt g\u00e6t, at sportsm\u00e6nd der selv erkendte, at de ingen chance havde mod en kendt superstjerne, simpelthen ikke stillede op \u2013 hvorp\u00e5 stjernen blev bekranset for en sejr uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. Det mytologisk-aitiologiske eksempel p\u00e5 dette for moderne \u00f8jne at se lidt m\u00e6rkv\u00e6rdige forhold var Zeus\u2019 s\u00f8n Herakles: Ved afholdelsen af de allerf\u00f8rste Olympiske Lege i den mytologiske urtid vandt han samtlige konkurrencer uden st\u00f8v<\/em>, fordi ingen havde mod til at stille op mod ham p\u00e5 grund af hans overv\u00e6ldende styrke.<\/p> For gr\u00e6ske sportsm\u00e6nd var det alts\u00e5 sejren<\/em> alene der talte, ikke den blotte deltagelse endsige kvaliteten af den enkelte pr\u00e6station, og derfor var sejre uden<\/em> st\u00f8v<\/em> af s\u00e6rlig h\u00f8j herlighedsv\u00e6rdi: De beroede jo ofte p\u00e5 atletens ry og omd\u00f8mme, hans ber\u00f8mmelse, kleos <\/em>som gr\u00e6kerne sagde.<\/p> I betragtning af at kildematerialet til antik gr\u00e6sk sport er en hel del mere spinkelt og fragmenteret, end vi kunne \u00f8nske, er det egentlig temmelig meget, vi h\u00f8rer om sejre vundet uden st\u00f8v. <\/em>Her ser vi blot p\u00e5 de \u00e6ldste eksempler, fra senarkaisk og klassisk tid, ca. 500\u2013300 f.Kr.<\/p> (1) Den tidligste sejr uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, vi har kendskab til, blev vundet ca. 500 f.Kr. af den i \u00f8vrigt ukendte sportsmand Akmatidas fra Lakedaimon, et alternativt navn p\u00e5 den ber\u00f8mte bystat Sparta. Akmatidas kendes fra dedikation, alts\u00e5 en offergave til en gud, fundet i Olympia og dateret til ca. 500 f.Kr. Der er tale om en l\u00e6ngdespringsv\u00e6gt (halter<\/em>) af sten til h\u00f8jre h\u00e5nd: Gr\u00e6ske sportsm\u00e6nd benyttede s\u00e5danne springv\u00e6gte ved l\u00e6ngdespring, som var en del af femkampen (pentathlon<\/em>). Sejrherrer indviede ikke sj\u00e6ldent dens slags springv\u00e6gte til en gud i taknemmelighed for en sejr \u2013 som man mente kun kunne vindes, hvis man havde gudens s\u00e6rlige bev\u00e5genhed.<\/p> P\u00e5 springv\u00e6gten er f\u00f8lgende indskrift ridset ind: Akmatidas fra Lakedaimon indviede sin springv\u00e6gt til Zeus, da han sejrede i pentathlon (femkampen) uden st\u00f8v<\/em>. Her meddeles hvilken disciplin, Akmatidas sejrede i (pentathlon), og sejrens s\u00e6rlige herlighedsv\u00e6rdi: at den blev vundet uden <\/em>st\u00f8v, f\u00e5r fuld emfase i kraft af oplysningens placering p\u00e5 slutpositionen i s\u00e6tningen, en position som er emfatisk p\u00e5 klassisk gr\u00e6sk. Den gr\u00e6ske pentathlon bestod af diskos-kast, l\u00e6ngdespring, spydkast, stadion-l\u00f8b (en sprint over ca. 200 m) og brydning, sandsynligvis i denne r\u00e6kkef\u00f8lge. Hvordan man fandt frem til sejrherren i pentathlon, er en af den gr\u00e6ske sportshistories store g\u00e5der: Det vides simpelthen ikke. Det er derfor heller ikke indlysende, hvad det vil sige, at Akmatidas vandt femkampen uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. At ingen andre stillede op virker urealistisk, s\u00e5 m\u00e5ske skal vi forst\u00e5 teksten s\u00e5dan, at ingen vovede eller var i stand til at stille op i den afsluttende brydekamp \u2013 hvilket passer fint med, at det i klassisk tid normalt er sejre i boksning og pankration<\/em>, der fejres som \u2018st\u00f8vl\u00f8se\u2019. Disse discipliner udgjorde sammen med brydning en s\u00e6rlig gruppe, som gr\u00e6kerne kaldte de \u2018tunge\u2019 discipliner, formentlig fordi det her var en fordel at v\u00e6re stor og tung: Gr\u00e6kerne udk\u00e6mpede jo ikke kampsporter i v\u00e6gtklasser, men i aldersklasser, s\u00e5 store, st\u00e6rke og tunge sportsm\u00e6nd havde en klar fordel i kampsporterne.<\/p> (2) I 480 f.Kr. vandt Dromeus fra Mantinea, der ligesom Akmatidas i \u00f8vrigt er ukendt, den olympiske sejr uden st\u00f8v <\/em>i pankration<\/em>, en s\u00e6rlig gr\u00e6sk kampsport hvor stort set alt var tilladt (bortset fra at bide og presse modstanderens \u00f8jne ud): Den t\u00e6tteste moderne parallel er nok mixed martial arts<\/em>. Alt hvad vi ved om Dromeus\u2019 sejr stammer fra rejseforfatteren Pausanias, der fort\u00e6ller at Dromeus\u2019 modstander, den ber\u00f8mte Theogenes fra Thasos (se nedenfor), var s\u00e5 medtaget efter sin sejr i boksning ved den samme olympiade, at han ikke magtede at stille op mod Dromeus, der derfor vandt uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. Det var, tilf\u00f8jer Pausanias, f\u00f8rste gang pankration<\/em>-konkurrencen blev vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Foto: Wikimedia Commons<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t (3) Theogenes fra Thasos var en af antikkens mest ber\u00f8mte sportsstjerner: Han skal have vundet 1.300 sejre og v\u00e6ret ubesejret i boksning i en periode p\u00e5 22 \u00e5r. Han var f\u00f8rst og fremmest bokser, men han stillede ogs\u00e5 op i pankration<\/em> og vandt i denne disciplin b\u00e5de i Olympia og p\u00e5 Isthmen i legene til Poseidons \u00e6re. Han vandt ogs\u00e5 en olympisk sejr i boksning, i 480 f.Kr., mens sejren i pankration<\/em> blev vundet i 476 f.Kr. Han var alts\u00e5 aktiv i det tidligere 5. \u00e5rh. f.Kr. Herudover vandt han tre bokse-sejre i Delphi og adskillige i Nemea og p\u00e5 Isthmen \u2013 men desv\u00e6rre kan de sejre han vandt uden for Olympia ikke dateres pr\u00e6cist. Den ene bokse-sejr i Delphi blev vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. I det 4. \u00e5rh. f.Kr. opstillede eller renoverede hans hjembystat Thasos et monument til hans \u00e6re i Delphi. P\u00e5 monumentets base stod et 12 vers langt epigram, som fremh\u00e6vede, at den ene sejr i Delphi blev vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>: \u201cAf de tre kranse i Delphi, vandt du den ene uden st\u00f8v<\/em>. D\u00e9t har ingen anden d\u00f8delig mand pr\u00e6steret.\u201d Ikke bare var sejren uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, den var ogs\u00e5 den f\u00f8rste og eneste af sin art: den var alts\u00e5 trefold herlig: den var uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, den var den f\u00f8rste af sin art, og den var den eneste af sin art. Efter epigrammet fulgte en liste over de sejre, Theogenes havde vundet ved de Panhellenske konkurrencer: hele 24 blev det til. Den del af listen der opremser sejrene i Delphi, ser s\u00e5ledes ud:<\/p> Delphi, boksning Hvis sejren uden<\/em> st\u00f8v<\/em> var den tredje i r\u00e6kken af sejre i Delphi, s\u00e5dan som den er anf\u00f8rt p\u00e5 monumentet og som moderne historikere normalt antager, havde Theogenes alts\u00e5 dels v\u00e6ret ubesejret l\u00e6nge og dels allerede vundet to sejre i Delphi, da han stillede op for tredje gang. Det virker derfor som en rimelig hypotese at han kunne vinde uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, fordi ingen andre stillede op, i erkendelse af at Theogenes var uovervindelig<\/p> (4) Dorieus fra Rhodos var en stjerne af n\u00e6sten samme klasse som Theogenes, og som Theogenes stillede han op i b\u00e5de boksning og pankration<\/em>. I pankration <\/em>vandt han tre olympiske og en isthmisk sejr, mens han vandt fire bokse-sejre i Delphi, syv p\u00e5 Isthmen og syv i Nemea. Hans olympiske sejre blev vundet i perioden 432\u2013424 f.Kr. og hans \u00f8vrige sejre m\u00e5 v\u00e6re nogenlunde samtidige med de olympiske. P\u00e5 Dorieus\u2019 sejrsmonument i Olympia st\u00e5r en liste over hans sejre. Det afsnit der optegner hans sejre i Delphi, lyder s\u00e5ledes:<\/p> Delphi, boksning Igen: hvis sejrene i Delphi er anf\u00f8rt i den r\u00e6kkef\u00f8lge de blev vundet, var Dorieus alts\u00e5 allerede en tredobbelt pythisk sejrherre, da han stillede op for fjerde gang, og det er ikke en helt urimelig hypotese, at han kunne vinde uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, fordi hans styrke fik alle andre til at afst\u00e5 fra at stille op. Rejseguideforfatteren Pausanias giver en l\u00e6ngere beskrivelse af Dorieus\u2019 karriere og \u00f8vrige levned, og siger f\u00f8lgende om hans Panhellenske sejre: \u201cDorieus … vandt i pankration<\/em> tre olympiske sejre p\u00e5 stribe. … Udover i Olympia opn\u00e5ede han otte sejre p\u00e5 Isthmen, og i Nemea en enkelt mindre. Han siges ogs\u00e5 at have vundet i Delphi uden st\u00f8v.\u201d P\u00e5 trods af at han omhyggeligt opgiver antallet p\u00e5 Dorieus\u2019 sejre i Olympia, Nemea og p\u00e5 Isthmen, anf\u00f8rer Pausanias ikke tallet p\u00e5 hans sejre i Delphi, men siger blot at han d\u00e9r vandt uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. \u00c5rsagen er formentlig, at denne sejrs store prestige har sat de tre andre grundigt i skyggen.<\/p> (5) Dioxippos fra Athen vandt pankration-<\/em>konkurrencen i Olympia, muligvis i 336 f.Kr., men under alle omst\u00e6ndigheder f\u00f8r 325 f.Kr., i hvilket \u00e5r han begik selvmord. Han var en succesfuld pankratiast og muligvis ogs\u00e5 bokser. If\u00f8lge Plinius vandt han sin sejr i Olympia uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, men mere vides ikke om den.<\/p> (6) Et scholie \u2013 en oplysende randbem\u00e6rkning fra antikken \u2013 til en tabt komedie af den ber\u00f8mte forfatter Menander siger f\u00f8lgende om Astyanax fra Miletos: \u201cGanske mange komedieforfattere har omtalt milesieren Astyanax, for han var sin tids st\u00e6rkeste pankratiast; han stillede ogs\u00e5 op i boksning. Eratosthenes siger i [lakune]<\/em> bog af sin Olympionikai<\/em> i en bem\u00e6rkning til den 116. olympiade dette: \u2018Astyanax fra Miletos, 6 gange i periodos<\/em>, uden st\u00f8v\u2019.\u201d Min overs\u00e6ttelse her er baseret p\u00e5 den fortolkning af citatet fra Eratosthenes, der forekommer mig mest rimelig: nemlig at Astyanax vandt samtlige pankration-<\/em>konkurrencer ved periodos <\/em>i den 116. olympiade, alts\u00e5 i \u00e5rene 316\u2013313 f.Kr. Ordet periodos <\/em>(tour<\/em>) henviser til de fire mest prestigefulde st\u00e6vner, der fandtes i den gr\u00e6ske verden: st\u00e6vnerne i Olympia, i Delphi, i Nemea og p\u00e5 Isthmen ved Korinth. Disse st\u00e6vner var tilrettelagt s\u00e5dan, at ambiti\u00f8se atleter uden problemer kunne deltage i dem alle. Systemet kan skitseres s\u00e5ledes:<\/p> Periodos <\/em><\/strong>i den 116. olympiade (316\u2013313 f.Kr.)<\/strong><\/p> Olympiade\u00e5r\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 St\u00e6vne<\/strong><\/p> (1) 116.1 = 316 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Olympia<\/p> (2) 116.2 = 315 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nemea<\/p> (3) 116.2 = 315 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Isthmen<\/p> (4) 116.3 = 314 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Delphi<\/p> (5) 116.4 = 313 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nemea<\/p> (6) 116.4 = 313 f.Kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Isthmen<\/p> I en olympiade eller en periodos <\/em>var der alts\u00e5 6 konkurrencer i f.eks. pankration<\/em>, da st\u00e6vner i b\u00e5de Nemea og p\u00e5 Isthmen blev afviklet hvert andet \u00e5r og ikke hvert fjerde \u00e5r som st\u00e6vnerne i Olympia og Delphi. Meget taler alts\u00e5 for, at Astyanax vandt samtlige 6 pankration<\/em>-konkurrencer i den 116. olympiades periodos<\/em> uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, og den rimeligste forklaring p\u00e5 denne bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige pr\u00e6station er vel, at ingen andre fandt det umagen v\u00e6rd at stille op, da nederlag var s\u00e5 godt som sikkert. Ud over sin olympiske sejr i 316 f.Kr. vandt Astyanax ogs\u00e5 i 324 og 320 f.Kr., og tog dermed tre olympiske kranse i streg. Da han stillede op i 316 f.Kr. var han alts\u00e5 allerede dobbelt olympisk mester, og det m\u00e5 have v\u00e6ret velkendt, at han var n\u00e6rmest uovervindelig. Ligesom Theogenes, Dorieus og Dioxippos var han ogs\u00e5 bokser, og mange store stjerner kombinerede alts\u00e5 pankration <\/em>med boksning.<\/p> (7) Antenor fra Miletos vandt den olympiske pankration uden<\/em> st\u00f8v<\/em> i 308 f.Kr. Antenor vides ogs\u00e5 at have vundet ved de tre andre Panhellenske st\u00e6vner, og m\u00e5 alts\u00e5 have v\u00e6ret en stor stjerne, men om den olympiske sejr i 308 f.kr. ved vi desv\u00e6rre kun, at den blev vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>.<\/p> \u00a0<\/p> (8) En sidste atlet, der m\u00e5 n\u00e6vnes her, er den ber\u00f8mte Sostratos fra Sikyon. S\u00e5 ber\u00f8mt var han, at Sikyon satte hans portr\u00e6t p\u00e5 sine m\u00f8nter. \u00a0Han var pankratiast og vandt tre gange i Olympia (364\u2013356 f.Kr.), to gange i Delphi, og tolv gange i Nemea og p\u00e5 Isthmen, i alt 17 Panhellenske sejre. Ingen af disse blev, s\u00e5 vidt vides, vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, men han m\u00e5 have vundet p\u00e5 denne m\u00e5de ved andre st\u00e6vner. I Delphi stod et sejrmonument til hans \u00e6re, og det 6 vers lange epigram, der stod p\u00e5 monumentets base, har overlevet til i dag. Det lyder s\u00e5ledes i min prosaiske overs\u00e6ttelse:<\/p> Med utallige pr\u00e6gtige kranse har du, Sostratos, s\u00f8n af Sosistratos, kastet glans over dit f\u00e6dreland Sikyon: Tre gange vandt du kransen i pankration <\/em>i Olympia, to gange i Delphi og tolv gange p\u00e5 Isthmen og i Nemea. Men de \u00f8vrige kranses tal er det umuligt at angive. Du standsede dine modstandere og vandt som oftest uden slag.<\/p> Her bruges ikke uden st\u00f8v<\/em> (\u1f00\u03ba\u03bf\u03bd\u03b9\u03c4\u1f77), men derimod uden slag <\/em>(\u1f00\u03bc\u03b1\u03c7\u03b5\u1f77), der egentlig h\u00f8rer hjemme i milit\u00e6re kontekster. Uden<\/em> slag<\/em> m\u00e5 her forst\u00e5s som en variation over uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, og vi m\u00e5 formode, at hensigten med brugen af ordet er dog at forlene de utallige sejre, det er umuligt at remse op, med en vis storhed ved at till\u00e6gge dem en herlighedsv\u00e6rdi, der normalt till\u00e6gges sejre i Panhellenske konkurrencer.<\/p> I fire tilf\u00e6lde (2, 5, 6, 7) er en sportsmand kendt som \u2018st\u00f8vl\u00f8s sejrherre\u2019 fra den litter\u00e6re tradition, og det fort\u00e6ller os, at den slags sejre ikke blot var noget, atleterne selv fandt v\u00e6rd at mindes: de m\u00e5 have v\u00e6ret almindeligt beundret. I et enkelt tilf\u00e6lde (4) kendes en sejr uden<\/em> st\u00f8v<\/em> fra b\u00e5de den litter\u00e6re og den epigrafiske tradition, og her synes det at v\u00e6re s\u00e5dan, at den litter\u00e6re kilde v\u00e6gter den \u2018st\u00f8vl\u00f8se\u2019 sejr over atletens \u00f8vrige og mange sejre. I fire tilf\u00e6lde (1, 3, 4, 8) kendes sejre uden<\/em> st\u00f8v<\/em> fra samtidige eller omtrent samtidige sejrsmonumenter opsat i Panhellenske helligdomme, oftest formodentlig p\u00e5 sejrherrens eget initiativ, og det bekr\u00e6fter, at sportsm\u00e6nd var lige s\u00e5 stolte, ja sandsynligvis mere stolte af sejre vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em> end af sejre, de havde k\u00e6mpet sig til. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at der blandt de sejrherrer, der v\u00e6rdsatte deres sejre uden<\/em> st\u00f8v<\/em> i s\u00e6rlig grad, er tre som simpelthen er blandt antikkens st\u00f8rste og mest ber\u00f8mte stjerner: Theogenes, Dorieus og Sostratos. De var alts\u00e5 ikke for fine til at lade sig hylde uden<\/em> st\u00f8v<\/em>.<\/p> I alle de tilf\u00e6lde, hvor vi ved, i hvilken konkurrence en sejr uden<\/em> st\u00f8v<\/em> blev vundet, er der tale om konkurrencer i Panhellenske helligdomme: Panhellenske sejre var i forvejen pr\u00e6gtige ting, men de blev tydeligvis endnu pr\u00e6gtigere af at blive vundet uden<\/em> st\u00f8v<\/em>. Imidlertid m\u00e5 vi formode, at sejre ogs\u00e5 kunne vindes uden<\/em> st\u00f8v<\/em> ved mindre prestigefulde st\u00e6vner, og det var givet ved s\u00e5danne mindre st\u00e6vner, Sostratos vandt utallige sejre uden<\/em> slag<\/em>. Den st\u00f8vl\u00f8se sejr kan ogs\u00e5 forklare, hvordan en sportsmand som Theogenes kunne vinde 1.300 sejre i kr\u00e6vende discipliner som boksning og pankration<\/em>: I langt de fleste tilf\u00e6lde beh\u00f8vede han givet blot at m\u00f8de frem og modtage kransen, da alle andre udeblev i erkendelse af hans overlegenhed.<\/p> For antikke gr\u00e6ske sportsm\u00e6nd handlede det alts\u00e5 ikke i f\u00f8rste r\u00e6kke om at deltage: hellere tr\u00e6kke sig end at risikere nederlag, synes mange at have t\u00e6nkt. Det handlede i f\u00f8rste r\u00e6kke om at vinde kransen, gerne ved at skr\u00e6mme alle andre v\u00e6k: Dette var faktisk s\u00e6rligt eftetragtet.<\/p> Hvad publikum har ment om s\u00e5danne sejre uden<\/em> st\u00f8v<\/em>, ved vi desv\u00e6rre intet om. Hvis det blot var finalen, der blev aflyst, fordi den ene deltager var skadet \u2013 som i Olympia i 480. f.Kr. \u2013 havde man dog f\u00e5et de indledende runder at se, men for en moderne betragter virker det som et antiklimaks, hvis det slet ikke kom til kamp, som vi m\u00e5 antage ikke helt sj\u00e6ldent var tilf\u00e6ldet. M\u00e5ske s\u00e5 antikkens tilskuere anderledes p\u00e5 det: Vi h\u00f8rer ikke om beklagelser over sejre uden<\/em> st\u00f8v<\/em>.<\/p> Forslag til videre l\u00e6sning<\/strong><\/p> N.G. Crowther, N.G., \u201cVictories Without Competition in the Greek Games,\u201d Nikephoros<\/em> 14 (2001) 29\u201344.<\/p> M. Golden, Sport in the Ancient World from A to Z. <\/em>Routledge: London & New York, NY, 2004.<\/p> A.F. Milavic, A.F., \u201cPankration and Greek Coins,\u201d The International Journal of the History of Sport<\/em> 18 (2001) 179\u201392.<\/p> H.W. Pleket, H.W., \u201cGames, Prizes, Athletes and Ideology. Some Aspects of the History of Sport in the Greco-Roman World,\u201d Stadion<\/em> 1 (1975) 49\u201389.<\/p> M.B. Poliakoff, Combat Sports in the Ancient World. <\/em>Yale University Press: New Haven, CT & London, 1987.<\/p> D.C. Young, \u201cFirst with the Most: Greek Athletic Records and \u2018Specialization\u2019,\u201d Nikephoros<\/em> 9 (1996) 175\u201397.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det handler ikke om at v\u00e6re med \u2013 det handler om at vinde! Af Thomas Heine Nielsen Det er ingen hemmelighed, at det altoverskyggende m\u00e5l i moderne sport er at vinde. Det er ikke nok bare at deltage, selvom det sker, bureaukrater og politikere siger den slags i festtaler. Normalt husker vi heller ikke taberne. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1701,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"ocean_post_layout":"full-screen","ocean_both_sidebars_style":"","ocean_both_sidebars_content_width":0,"ocean_both_sidebars_sidebars_width":0,"ocean_sidebar":"0","ocean_second_sidebar":"0","ocean_disable_margins":"enable","ocean_add_body_class":"","ocean_shortcode_before_top_bar":"","ocean_shortcode_after_top_bar":"","ocean_shortcode_before_header":"","ocean_shortcode_after_header":"","ocean_has_shortcode":"","ocean_shortcode_after_title":"","ocean_shortcode_before_footer_widgets":"","ocean_shortcode_after_footer_widgets":"","ocean_shortcode_before_footer_bottom":"","ocean_shortcode_after_footer_bottom":"","ocean_display_top_bar":"default","ocean_display_header":"default","ocean_header_style":"","ocean_center_header_left_menu":"0","ocean_custom_header_template":"0","ocean_custom_logo":0,"ocean_custom_retina_logo":0,"ocean_custom_logo_max_width":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_width":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_width":0,"ocean_custom_logo_max_height":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_height":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_height":0,"ocean_header_custom_menu":"0","ocean_menu_typo_font_family":"0","ocean_menu_typo_font_subset":"","ocean_menu_typo_font_size":0,"ocean_menu_typo_font_size_tablet":0,"ocean_menu_typo_font_size_mobile":0,"ocean_menu_typo_font_size_unit":"px","ocean_menu_typo_font_weight":"","ocean_menu_typo_font_weight_tablet":"","ocean_menu_typo_font_weight_mobile":"","ocean_menu_typo_transform":"","ocean_menu_typo_transform_tablet":"","ocean_menu_typo_transform_mobile":"","ocean_menu_typo_line_height":0,"ocean_menu_typo_line_height_tablet":0,"ocean_menu_typo_line_height_mobile":0,"ocean_menu_typo_line_height_unit":"","ocean_menu_typo_spacing":0,"ocean_menu_typo_spacing_tablet":0,"ocean_menu_typo_spacing_mobile":0,"ocean_menu_typo_spacing_unit":"","ocean_menu_link_color":"","ocean_menu_link_color_hover":"","ocean_menu_link_color_active":"","ocean_menu_link_background":"","ocean_menu_link_hover_background":"","ocean_menu_link_active_background":"","ocean_menu_social_links_bg":"","ocean_menu_social_hover_links_bg":"","ocean_menu_social_links_color":"","ocean_menu_social_hover_links_color":"","ocean_disable_title":"on","ocean_disable_heading":"default","ocean_post_title":"","ocean_post_subheading":"","ocean_post_title_style":"","ocean_post_title_background_color":"","ocean_post_title_background":0,"ocean_post_title_bg_image_position":"","ocean_post_title_bg_image_attachment":"","ocean_post_title_bg_image_repeat":"","ocean_post_title_bg_image_size":"","ocean_post_title_height":0,"ocean_post_title_bg_overlay":0.5,"ocean_post_title_bg_overlay_color":"","ocean_disable_breadcrumbs":"default","ocean_breadcrumbs_color":"","ocean_breadcrumbs_separator_color":"","ocean_breadcrumbs_links_color":"","ocean_breadcrumbs_links_hover_color":"","ocean_display_footer_widgets":"default","ocean_display_footer_bottom":"default","ocean_custom_footer_template":"0","jetpack_post_was_ever_published":false,"footnotes":""},"categories":[87,39],"tags":[],"yoast_head":"\n
i Delphi med ondt i sinde;
dem blev langtfra en munter
hjemtur af dommerne tilkendt:
Ingen smil skabte gl\u00e6de om dem, da hjem de vendte
til deres m\u00f8dre; fjernt fra uvens blik de lusker
ad gyder bort med stik fra vanhelds br\u00e5d.<\/p>
Delphi, boksning
Delphi, boksning uden st\u00f8v<\/em>.<\/p>
Delphi, boksning
Delphi, boksning
Delphi, boksning uden st\u00f8v<\/em><\/p>