{"id":8990,"date":"2020-03-27T12:01:22","date_gmt":"2020-03-27T11:01:22","guid":{"rendered":"http:\/\/idraetshistorie.dk\/?page_id=8990"},"modified":"2020-03-27T12:19:42","modified_gmt":"2020-03-27T11:19:42","slug":"dansk-fodbold-og-arven-fra-1864","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idraetshistorie.dk\/temaer\/fodboldhistorie\/dansk-fodbold-og-arven-fra-1864\/","title":{"rendered":"Dansk fodbold og arven fra 1864"},"content":{"rendered":"\t\t
Temaer<\/a> \/ Fodboldhistorie<\/a><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t AF SVEND RYBNER<\/a><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Topfoto: Niels Simonsen. Tilbagetoget fra Dannevirke 1864. Wikimedia Commons.<\/a><\/p> DBU’s tr\u00e6nerlounge, 1. april 2016<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Her kan du b\u00e5de printe, downloade artiklen som pdf og sende den til en bekendt via mail. Du kan frit og nemt redigere i teksten inden print eller download, og s\u00e5ledes fjerne enkelte afsnit, hvis de ikke skal bruges i fx undervisningssammenh\u00e6ng.<\/p> I de kommende \u00e5r vil vi ivrigt diskutere, hvad \u00c5ge Hareide har tilf\u00f8rt landsholdets spillestil. Den m\u00e5de, vi spiller fodbold p\u00e5 i Danmark, er dog f\u00f8rst og fremmest formet af nederlaget p\u00e5 Dybb\u00f8l i 1864.<\/p> P\u00e5 trods af de danske landsoldaters tapperhed var nederlaget p\u00e5 Dybb\u00f8l en katastrofe, som f\u00f8jede sig til tabet af Sk\u00e5nelandene, fl\u00e5deranet og afst\u00e5elsen af Norge. Danmark l\u00e5 i 1864 hen som et ramponeret land, hvor areal og befolkningstal var reduceret med en tredjedel, og vi havde mistet den kulturelle og sproglige mangfoldighed.<\/p> Men, hvad udad var tabt, satsede man entusiastisk p\u00e5 at genvinde p\u00e5 de indre linjer! Dalgas opdyrkede den jyske hede, og snart fulgte andelsbev\u00e6gelse, folkeh\u00f8jskoler, fagbev\u00e6gelse og den folkelige idr\u00e6t. Man gjorde en dyd af n\u00f8dvendigheden: Vi var ganske vist f\u00e5 og sm\u00e5, men gode til at l\u00f8fte i flok.<\/p> F\u00e6llesskabet har bragt os langt. I Det Socialdemokratiske \u00c5rhundrede blev Danmark et velst\u00e5ende land, og p\u00e5 fodboldbanen b\u00e6rer hold\u00e5nden ogs\u00e5 igennem. Med et relativt spinkelt spillermateriale har landsholdet i nyere tid j\u00e6vnligt kvalificeret sig til de store slutrunder. Der f\u00f8des dog kun \u00e9n Michael Laudrup eller Knud Lundberg i hvert \u00e5rhundrede. Realiteten er, at vi i Danmark er gode til at f\u00e5 et hold til at fungere og knapt s\u00e5 gode til at udvikle enere.<\/p> Og kunne vi blot forlige os med denne sk\u00e6bne! Langt op i tiden var dansk fodbold historien om foreningskultur, breddeidr\u00e6t og amat\u00f8ridealer. I et lille land er der brug for alle \u2013 til geng\u00e6ld m\u00e5 ingen skille sig ud. Vi forb\u00f8d fodboldspillerne at f\u00e5 l\u00f8n for at spille, og derfor kunne vi ikke f\u00f8lge med, da professionel sport blev et verdensomsp\u00e6ndende kulturf\u00e6nomen i f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet. Vi var gode blandt andre amat\u00f8rer, men tabte, n\u00e5r vi m\u00f8dte verdens realiteter i skikkelse af et professionelt fodboldhold.<\/p> Nordens Latinere<\/strong> P\u00e5 fodboldbanen f\u00f8rte mindrev\u00e6rdet til en ulyksalig forestilling om, at vi var Nordens Latinere. Bag amat\u00f8ridealernes hvide stakit trillede danskerne sorgl\u00f8st bolden rundt i solen, elegantiers med pressefolder i de lange shorts, mens enhver kunne se, at tyskerne var fedtspillere og svenskerne stive og halvprofessionelle.<\/p> Dansk fodbold er et hus i splid med sig selv. Det vi er bedst til, er at l\u00f8fte i flok og udnytte de sparsomme ressourcer til at kitte et forsvar sammen. Men defensiv fodbold v\u00e6kker st\u00e6rke f\u00f8lelser, der minder om den oppiskede stemning i K\u00f8benhavn, da general de Meza i stedet for at tage kampen op mod pr\u00f8jserne bragte den danske h\u00e6r i sikkerhed med tilbagetoget fra Dannevirke. B\u00f8lger af foragt er skyllet ned over den defensive Richard M\u00f8ller Nielsen og holdet, som i 1992 vandt EM med udgangspunkt i skanserne p\u00e5 Dybb\u00f8l og en hurtig Brian Laudrup i forreste linje.<\/p> Bronzemedaljerne ved olympiaden i 1948 var i den sammenh\u00e6ng en katastrofe, da de bekr\u00e6ftede forestillingen om at v\u00e6re de bedste blandt ligem\u00e6nd, hvorefter vi isolerede os i amat\u00f8rismens probleml\u00f8se dr\u00f8mmeverden. Knud Lundberg har senere kaldt den enlige 5-3-sejr over et italiensk sekundahold for \u201den af de st\u00f8rste bedrifter i dansk fodbolds historie\u201d. Noget af et selvbedrag.<\/p> I de f\u00f8lgende \u00e5r rejste de bedste danske spillere til Italien for at spille i Juventus, Milan og Bologna. Det bet\u00f8d et farvel til landsholdet, hvor DBU kun brugte amat\u00f8rer. Svenskerne i Italien m\u00e5tte derimod gerne spille landsholdsfodbold og vandt bronze ved VM i 1950 og s\u00f8lv p\u00e5 hjemmebane i 1958. Herhjemme bredte sig den resignerede f\u00f8lelse, at vi umuligt kunne besejre de professionelle. Vi indledte en \u00e6ra af \u2019\u00e6refulde nederlag\u2019 med tydelig parallel til 1864. En blanding af overmod og mindrev\u00e6rd, der varede de n\u00e6ste 30 \u00e5r og f\u00f8rte til den absurde modslutning, at vi i virkeligheden var de bedste. Hvis vi havde haft bagladegev\u00e6rer, var vi blevet verdensmestre!<\/p> Det muliges kunst<\/strong> EM-sejren i 1992 var det muliges kunst: Med en m\u00e5delig spillertrup m\u00e5tte Richard M\u00f8ller Nielsen \u2013 som fodboldens Dalgas \u2013 opdyrke landsholdets indre hedelandskab: Han fik et velorganiseret kollektiv til at spille optimalt ud fra de givne foruds\u00e6tninger. Alle vi romantikere m\u00e5 erkende, at da vi blev europamestre, skete det uden en af de st\u00f8rste offensive spillere gennem tiderne, Michael Laudrup. Han ragede for h\u00f8jt op i skanserne. Det er ogs\u00e5 p\u00e5faldende, at den eneste landstr\u00e6ner, der har vundet noget, er respekteret, men ikke elsket. Vi vandt, men smukt var det ikke! Lige som general de Meza i 1864 var Ricardo ansat til at skaffe resultater, ikke til at vinde sk\u00f8nhedskonkurrencer. Men begge l\u00f8b ind i et folkekrav om offensiv og \u00e5ben kamp p\u00e5 \u00e6rens mark. Vi har de bedste landsoldater, vi er Nordens Latinere!<\/p> Morten Olsens offensive spillestil flugtede godt med denne selvforst\u00e5else. Vi m\u00e5 imidlertid leve med et begr\u00e6nset spillermateriale, og den mislykkede EM-kvalifikation bekr\u00e6fter, at det ikke den slags fodbold, vi er bedst til.<\/p> Noget andet er, hvad man helst vil se? Svaret er op til den enkelte \u2013 og til DBU og den ny landstr\u00e6ner. Er det godt nok at spille defensivt, bare man vinder? Eller foretr\u00e6kker vi at spille offensivt og g\u00e5 smilende i d\u00f8den? Store sp\u00f8rgsm\u00e5l, der h\u00e6nger n\u00f8je sammen med vores kulturarv og historie. Dansk fodbold er \u2013 som DBU selv siger det \u2013 en del af noget st\u00f8rre.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Relaterede artikler<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\tDansk fodbold og arven fra 1864<\/h1>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
De mange nederlag blev et sindbillede p\u00e5 landets milit\u00e6re deroute og erkendelsen af at v\u00e6re et lille land. Vi \u2013 S\u00f8nner af de Slagne \u2013 im\u00f8degik mindrev\u00e6rdet, s\u00e5rfeberen fra \u201964, med den spejlvendte selvforst\u00e5else: I virkeligheden var vi de bedste! Havde udenlandske officerer m\u00e5ske ikke fremh\u00e6vet den danske landsoldat for hans mod i skanserne p\u00e5 Dybb\u00f8l? Hvis bare vi havde v\u00e6ret lige s\u00e5 mange som pr\u00f8jserne \u2013 og havde haft bagladegev\u00e6rer \u2013 havde vi vundet!<\/p>
Da vi endelig begyndte at vinde, var det fordi vi 1) forlod amat\u00f8ridealet og 2) spillede ud fra en solid defensiv. Firserlandsholdet stillede med fem mand i bagk\u00e6den. Det gik f\u00f8rst galt, da Sepp Piontek \u2013 den mest tyske af alle tyskere \u2013 i et svagt \u00f8jeblik blev romantiker og ved stillingen 1-2 skiftede back\u2019en Henrik Andersen ud med tankcenterforwarden John Eriksen under den un\u00e6vnelige kamp mod Spanien ved VM i 1986.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t\tDa fodboldekspressen gik til Stockholm for 100 \u00e5r siden\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/h3>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\tRacisme sk\u00e6mmer italiensk fodbold\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/h3>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\tDen glemte triumf\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/h3>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\tOg det var Danmark: VM 1986\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/h3>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t