{"id":9467,"date":"2020-11-28T11:30:43","date_gmt":"2020-11-28T10:30:43","guid":{"rendered":"http:\/\/idraetshistorie.dk\/?page_id=9467"},"modified":"2020-11-28T14:58:35","modified_gmt":"2020-11-28T13:58:35","slug":"niels-bukh-den-verdenskendte-danske-gymnastikpaedagog","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idraetshistorie.dk\/niels-bukh-den-verdenskendte-danske-gymnastikpaedagog\/","title":{"rendered":"Niels Bukh – Den verdenskendte danske gymnastikp\u00e6dagog"},"content":{"rendered":"\t\t
Dansk<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
ENGELSK<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
JAPANSK<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
Af Prof., dr.phil. Hans Bonde (K\u00f8benhavns Universitet)<\/p>
Materialet handler om en internationalt kendt gymnastikp\u00e6dagog, der f\u00f8rst blev \u00e9n af Danmarks store s\u00f8nner og siden stemplet som unational i brede dele af den danske offentlighed. I 2001 udgav jeg min disputats og i 2003 en popul\u00e6r bog om Niels Bukh og hans gymnastik. Sk\u00f8nt b\u00f8gerne om Niels Bukh var rigt illustrerede, tillod de ikke en fyldestg\u00f8rende demonstration af hans gymnastiske revolution og skabelse af en helt ny mandegymnastik. Der manglede simpelthen levende billeder af Bukhs dynamiske og rytmiske gymnastik. I disputatsen skrev jeg s\u00e5ledes, at: \u201cEgentlig burde bogen v\u00e6re udgivet som en multimedie-\u2018tekst\u2019, hvor l\u00e6seren kunne hente de relevante fotos og filmklip frem\u201d. Det er det, der sker nu.<\/p>
Der er tale om en dokumentarfilm, men uden tilsigtet dramatisk form, idet alle klip simpelthen er placeret p\u00e5 en lang snor i kronologisk orden. Blandt de v\u00e6sentligste aspekter i materialet kan n\u00e6vnes: Mennesket Niels Bukh, Gymnastik, Skolens kunst og arkitektur, Jordomrejsen (1931), \u201cDen nordiske olympiade\u201d (1935), Fascismen og nazismen, Rejser samt Dansk politik. Kategorien gymnastik viser kun klip, der udelukkende indeholder gymnastik. Indslag med gymnastik kan findes i n\u00e6sten alle de \u00f8vrige klip. S\u00f8gekriterier som \u201c\u00e6stetik\u201d og \u201cnational identitet\u201d er fravalgt, da disse kategorier ogs\u00e5 n\u00e6sten optr\u00e6der overalt. Politisering p\u00e5 udlandsrejserne findes ved opslag under de respektive lande, men kan ogs\u00e5 s\u00f8ges under \u201cJordomrejsen (1931)\u201d samt under \u201cFascismen\u201d og \u201cNazismen\u201d.<\/p>
Som led i udforskningen af Niels Bukhs og Ollerupgymnastikkens historie blev dav\u00e6rende forstander p\u00e5 gymnastikh\u00f8jskolen i Ollerup, Gunnar Hansen, og jeg opm\u00e6rksomme p\u00e5 et gammelt pengeskab, som vi ikke regnede med indeholdt noget af betydning. Men da alt potentielt kildemateriale jo skulle vendes, \u00e5bnede vi til sidst skabet og til vores store overraskelse indeholdt det en guldgrube af film og enkelte lydb\u00e5nd blandt andet med Niels Bukhs egne kommandoer i gymnastiksalen og af den tyske rigssportsf\u00f8rer, som roser Niels Bukh. Filmene d\u00e6kkede hele Bukhgymnastikkens glansperiode i hans egen levetid fra begyndelsen af 1920\u2019rne til hans d\u00f8d i 1950 samt optagelser vedr\u00f8rende OL i 1952. Enkelte af filmene var endog i farver, s\u00e5 langt tilbage som i 1937. Filmene blev optaget af forskellige af Niels Bukhs elever, der deltog p\u00e5 rejserne rundt om i verden. Under min redaktion og i samarbejde med filmteknikeren Ren\u00e9 Lindecrone Christensen er der ud af de mange filmruller blevet digitaliseret omkring et hundrede klip svarende til ca. to timers film.<\/p>
En international stjerne Den meget pressebevidste Niels Bukh var udm\u00e6rket klar over gymnastikkens visuelle appel, og han s\u00f8rgede derfor for, at mange af gymnastikrejserne og skolens daglige liv blev fotograferet ofte af en af gymnasterne. Herefter kunne gymnastikken fremvises f.eks. af gymnaster fra \u201cJordomrejsen\u201d i 1931, der rejste landet tyndt med filmforedrag a la \u201cMed Niels Bukh i Japan\u201d.\u00a0<\/p> Niels Bukh og hans gymnaster havde en forunderlig evne til at lande midt i det internationale samfunds br\u00e6ndpunkter lige fra Sovjet under tvangskollektiviseringen, i Japan, Kina og Korea omkring den japanske bes\u00e6ttelse af Manchuriet, i Tyskland kort tid efter Hitlers magtovertagelse og i Sydafrika midt under Anden Verdenskrigs udbrud og den eskalerede kamp mellem de hvide befolkningsgrupper. Alt dette er dokumenteret gennem fotos og unikke filmoptagelser i cd-rom og dvd, der rummer et stykke international visuel kulturhistorie, der f.eks. hvad ang\u00e5r Tyskland sp\u00e6nder fra en rundtur i Berlin i 1933 over OL i Berlin 1936 til et udbombet Tyskland i 1950. Der er ogs\u00e5 billeder fra turneer til demokratiske lande som Storbritannien i Royal Albert Hall i 1937 og USA ved verdensudstillingen i 1939.<\/p> Bukh blev for Danmark et ansigt b\u00e5de udadtil og indadtil. Han fremviste sin version af den vesterlandske civiliserede krop for mange hundrede tusinde unge mennesker rundt om i verden p\u00e5 et tidspunkt, hvor dette projekt endnu ikke i st\u00f8rre grad blev b\u00e5ret frem af det nye massemedium filmen. Samtidig vakte Bukhs gymnastik i h\u00f8j grad opm\u00e6rksomhed gennem filmmediet. Ved store st\u00e6vner som \u201cDen nordiske olympiade\u201d i Danmark i 1935 og p\u00e5 turneer til Japan i 1931 og USA i 1939 blev gymnastikholdene professionelt filmet til et biografpublikum.<\/p> Fra visuel illustration til visuel dokumentation I idr\u00e6tshistorien er billedanalysen s\u00e6rligt v\u00e6sentlig, da idr\u00e6t prim\u00e6rt handler om fascinationen ved selv at udf\u00f8re bev\u00e6gelser eller se andre g\u00f8re det, hvilket har aff\u00f8dt et meget stort og centralt kildemateriale. Idr\u00e6ttens sprog er fundamentalt set nonverbalt, og derfor m\u00e5 visuelle kilder inddrages, for at etablere en forst\u00e5else for, hvordan de kropslige tegn opfattes. Film og billedmaterialet tjener f\u00f8lgelig ikke blot som illustrationer, men ogs\u00e5 som visuelle citater underlagt de samme kildekritiske krav som verbale udsagn. Billeders fascinationskraft og appel til ikke-bevidste lag af bevidstheden g\u00f8r dem til formidable kilder til menneskers dybere mentalitet.<\/p> At Bukh ofte blev tillagt en s\u00e6rlig udstr\u00e5ling er vanskeligt at forst\u00e5, n\u00e5r man ser ham p\u00e5 film og fotos, hvor der ikke kan fornemmes den store udstr\u00e5ling hos den korpulente og ofte udk\u00f8rte mand. If\u00f8lge Max Weber beh\u00f8ver et menneskes karisma imidlertid ikke at h\u00e6nge sammen med en ekstraordin\u00e6r udstr\u00e5ling, men kan fortrinsvis skyldes de forventninger hans tilh\u00e6ngere har til ham og den magt de till\u00e6gger ham. Det er dog ubetvivleligt, at Bukh under tr\u00e6ning og opvisninger var i stand til at indg\u00e5 i en meget t\u00e6t forbindelse med sine gymnaster, hvilket gav tilskuerne en fornemmelse af en us\u00e6dvanlig sammensmeltning mellem hold og leder. Ogs\u00e5 n\u00e5r han ikke selv dirigerede, kunne hans hold optr\u00e6de med en meget stor pr\u00e6cision, der blev tilskrevet Bukhs evner som gymnastikp\u00e6dagog.<\/p> Personligt var jeg i \u00f8vrigt fuld af fordomme om gymnastik, herunder ikke mindst Ollerup-gymnastik, da jeg startede arbejdet p\u00e5 min afhandling. Stor var derfor min overraskelse, da jeg oplevede eliteholdet fra Niels Bukhs stadig yderst livskraftige skole i Ollerup ved et \u00e5rsm\u00f8de i 1992, ved Landsst\u00e6vnet i Svendborg i 1994 og igen ved National Danish Performance Teams opvisning i K\u00f8benhavn i 2004. M\u00e6ndenes spring virkede som en str\u00f8m af kroppe, der var forenede af en usynlig kraft. Den samme oplevelse har jeg f\u00e5et ved at studere de mange film fra Ollerupgymnasternes internationale turneer under Bukhs ledelse, hvor springerne ikke mindst p\u00e5 grund af den elasticitet i b\u00e6kkenregionen, der nu er bandlyst i gymnastikp\u00e6dagogikken, n\u00e6rmest virker som gummimennesker, der bev\u00e6ger sig p\u00e5 en helt intuitiv m\u00e5de. Endvidere deltog jeg p\u00e5 et tidspunkt i en \u201cidr\u00e6tshistorisk\u201d tr\u00e6ning under fhv. forstander Gunnar Hansens ledelse, der var anlagt som et fors\u00f8g p\u00e5 at udf\u00f8re den traditionelle Bukhgymnastik i mesterens \u00e5nd. Allerede ved marchen oplevede jeg en st\u00e6rk f\u00e6lles energi, n\u00e6sten som et frembrusende ekspreslokomotiv. Ogs\u00e5 selve \u00f8velserne gav f\u00f8lelser af dynamik og f\u00e6llesskab, der adskilte sig fra mine oplevelser af boldspil og kampsport, fordi alle deltagerne ville det samme p\u00e5 samme tid.<\/p>
<\/strong>Materialet udgives udover p\u00e5 dansk ogs\u00e5 med engelsk speak, da der i engelsktalende lande er en voksende interesse for mande\u00e6stetiksamt for det s\u00e6rtr\u00e6k ved den kontinentale kropskultur, at gymnastikken havde en prominent betydning i hvert fald frem til 1945, ja endog i perioder kunne g\u00f8re konkurrencesporten rangen stridig. Materialet udgives ogs\u00e5 p\u00e5 japansk, fordi dansk gymnastik ikke mindst via Niels Bukhs rejse til Japan i 1931 blev meget udbredt i Japan og stadig i dag dyrkes i radiogymnastik, skolesystemet og p\u00e5 virksomheder. Samtidig havde Asiensturen i 1931 klare politiske overtoner, der kan v\u00e6kke interesse hos den japansktalende l\u00e6ser. Udover de mere officielle film indeholder materialet ogs\u00e5 en hemmelig optagelse af tysk eksercits p\u00e5 Gymnastikh\u00f8jskolen i Ollerup i 1944.<\/p>
<\/strong>Mange humanistiske forskere, herunder ikke mindst historikere, arbejder i dag med billeder af og symboler p\u00e5 menneskekroppen i form af hule- eller kalkmalerier, fotos, film og tegninger. Alt for ofte bruges billederne dog alene som illustrationer, men ikke som kildem\u00e6ssig dokumentation, som eleverne kan bruge til at dokumentere h\u00e6ndelsesforl\u00f8b. Det er logisk, at anvendelsen af visuelt materiale i samtidshistorisk forskning m\u00e5 spille en mere tilbagetr\u00e6dende rolle end ved udforskning af perioder, hvor det skriftlige kildemateriale kun er sparsomt overleveret. Men helt at negligere billeders betydning som moderne historisk kildemateriale forekommer alt for radikalt ikke mindst i en stadig mere billedorienteret kultur.<\/p>