Da FIFA’s dommerkomité fredag morgen 15. juli 1994 træder sammen for at udpege dommeren til VM-finalen mellem Italien og Brasilien to dage senere, er der to kandidater i spil. En overraskelse i ungarske Sandor Puhl – og en storfavorit i danske Peter Mikkelsen, der to gange inden VM-slutrunden var blevet kåret til verdens bedste dommer. Mødet tager halvanden time, og da FIFA’s magtfulde brasilianske præsident Joao Havelange kommer ud af døren, meddeler han kort og kontant, at finalen – sensationelt – er blevet givet til Puhl. Han får en paraguayaner og en iraner på sidelinjerne. Ikke engang en tjans som fjerdedommer får Peter Mikkelsen; den er givet til en argentiner. Peter udtrykker respekt for beslutningen, men er i virkeligheden dybt, dybt skuffet. Og vred. Det viser sig senere, at han er blevet ofret i et større fodboldpolitisk plot – med Havelange i en absolut afgørende rolle.

Der har altid været storpolitik i international fodbold, også når det gjaldt om, hvilke dommere, der skulle – eller ikke skulle – dømme. I 1994 gik det ud over Peter Mikkelsen. Han havde i 1990 været den første danske dommer i en slutrunde siden 1982, hvor Henning Lund-Sørensen med en klar fejldom indirekte sikrede de spanske værter videre passage på bekostning af Jugoslavien. Også dette havde politiske konsekvenser: Lund-Sørensen fik ikke flere slutrundekampe – og Danmark fik ikke en dommer udtaget før Peter Mikkelsen tog turen til VM i Italien otte år senere.

Peter Mikkelsen er den bedste dommer, Danmark har haft. Udover at han blev kåret som verdens bedste to gange, så var han både nationalt og internationalt med til at udvikle den måde, dommere dømmer fodboldkampe på. Han bragede som en komet op gennem rækkerne fra slutningen af 1970’erne og frem og kom på den måde til at personificere den rivende udvikling, som dansk fodbold gennemgik op gennem 1980’erne, 1990’erne og 00’erne.

Foredraget vil med afsæt i ’Smilin’ Peter’, som han blev døbt under VM i 1990 beskrive udviklingen af dansk fodbold med særligt fokus på manden i sort med fløjten. Det vil sætte fokus på de nye, unge og meget ærgerrige dommere, der afløste de ældre gentlemen som eksempelvis Lund-Sørensen. Det vil sætte fokus på de nye og skrappe krav, der over tid er blevet stillet til dommerne – men også fokus på den politisering, som dommerstanden er underlagt og som nogle gange har betydet, at oplagte dommertalenter blev valgt fra.

Og så vil det slå en krølle på Peter Mikkelsens karriere og liv, herunder den alvorlige sygdom, som han har lidt under de sidste år.