HANS BONDE

Sundhedsapostlen J. P. Müller

BIND I: DET KROPSLIGT MODERNE GENNEMBRUD (1864-1904)

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

“… med dette første bind har Hans Bonde beriget vor kulturhistorie ved at fortælle om en helt central skikkelse fra det moderne gennembrud. Hans Bonde giver os ikke alene et portræt af en fascinerende person, men også et fantastisk tidsbillede med en fornem billedside.”
Berlingske Tidende

♥♥♥♥♥

“Hans Bondes værk om J.P. Müller er ualmindeligt velskrevet og placerer med rette den danske sundhedsapostel som en helt central figur i det moderne gennembrud.”
Politiken

Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. i historie på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Derudover foredragsholder og idrætshistorisk turguide i europæiske hovedstæder. På landsholdet og dansk mester i judo 1977, 1978 og 1981. For sin forskning og formidling har Hans Bonde modtaget HK’s Ligestillingspris 1994; Årets Harald (Årets Underviser) på Københavns Universitet 2004; Årets Historiebog 2006; Gerlevprisen 2007; Dansk Magisterforenings Forskerpris for Humaniora 2009; Pris for kønsforskning fra Paul Lyngbys Fond 2018.

“Det var de dage, hvor victoriansk snerpethed blev punkteret af oplysningens idealer. Det var Ibsens tid, tiden hvor den borgerlige verden begyndte at lytte til reformatorer, tiden der slog døren op for den friske luft. Jeg sugede alle disse teorier til mig og herunder den danske lærer J.P. Müller, der slog til lyd for en morgenlig koldt vandsfrottering for åbent vindue, og som var modstander af korsetter og høje flipper”. (den verdenskendte tyske maler og antinazistiske karikaturtegner George Grosz om Müllers betydning i kampen for oplysning).

Med dette første bind ud af to stiger en dansk international berømthed frem af glemslen. I 1904 vinder J.P. Müller genklang for sit sundhedsbudskab via sin bog om hjemmegymnastik, der bliver oversat til 26 sprog og udkommer i det astronomiske antal af 1 ½ million eksemplarer. Herved starter han på verdensplan den motions- og fitnessbølge, som er på mode i nutiden.

For Müller har 1870’ernes ”moderne gennembrud” kun omfattet det halve perspektiv: ”den åndelige frigørelse”. For at mennesket kan afkaste autoriteternes åg, skal det sideløbende gennemgå en kropslig frigørelse, der i Müllers tilfælde fører til sejre ved både skandinaviske mesterskaber i roning og skønhedskonkurrencer for mænd. Nøgenhed bliver en del af det moderne oplysningsprojekt, og netop derfor volder de nutidige tendenser til tildækning af kroppen store problemer for mange. 

Med sin livsledsager Marie skaber Müller en erotisk legeplads, hvor de midt under victorianismens kropsangst udforsker deres egen sexualitet og i en årtier lang erotisk brevveksling afslører alt. Müller kæmper for kvindens frigørelse både sexuelt og politisk og viser, at mange unge mænd hånd i hånd med kvinder har kæmpet mod det patriarkat, som også hæmmer dem selv.

For Müller skal mennesket gennem hærdning af legemet perfektionere sig i et liv, som Müller lover, kan blive sygdomsfrit og vare mindst 140 år. Dermed bliver hans historie til et dobbelt drama. For kan Müller selv og hans tre fysiske pragteksemplarer af nogle sønner indfri dette næsten religiøse løfte, og kan han hæve befolkningens sundhed til overmenneskelige højder? Eller bliver de grandiose drømme en boomerang, når Müller prædiker en hærdning af kroppen så ekstrem, at den truer med at tage liv i stedet for at give liv?

Allerede for over 100 år siden iscenesatte Müller sig kropsligt i offentlige medier som bøger, aviser og film som en forløber for nutidens selvdyrkelse på de sociale medier. Foto: Public Domain

FRA FORORDET

Müllers bøger var læst, Müllers familie var interviewet, og jeg manglede kun ét arkiv: Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling. Sammen med teologen Mogens Müller tog jeg ind på “Diamanten” for at se, om der skulle ligge nogle kilder om den verdensberømte danske gymnastikpædagog og hygiejniker J.P. Müller.

At være historiker er lidt som at være guldgraver. Det meste kildemateriale er sten og grus, men nogle gange glimter det i mørket. Det skete, da der tonede et fund frem, som vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Ikke mindre end ti arkivkasser, hvoraf de fleste med den lovende titel “40 års elskovsbreve”, der beskriver det intime samliv mellem Jørgen Peter Müller og hans elskede Marie og meget mere om hverdagsliv og kropshistorie før og efter år 1900. Jeg spurgte to af mine venner – litteraten Hans Hertel og sexologen Christian Graugaard – om de havde hørt om så detaljerede beskrivelser af sexlivet under victorianismen. Men nej, det mente de ikke på stående fod at kunne erindre, hvilket blev bekræftet af mine egne søgninger. Med dette kildemateriale kan vi både komme under dynen hos victorianerne, og vi kan beskrive hele den følelsesmæssige ’inderside’ af J.P. Müllers liv og virke.

Se video af Müller fremvise "Mit System"

Foto: J.P. Müller, ‘My System, 15 minutes …’.
Kredit: Welcome Collection. CC BY.

Har man lyst til med det samme at se IP fremvise sin gymnastik, er der flere filmklip på nettet som kongelig hoffotograf Elfelts film fra 1908. Her ses Müllers banebrydende idé med at indbygge et bad i morgengymnastikken til de ikke alt for renlige tidligt moderne mennesker. Først de svedproducerende øvelser, dernæst et bad med efterfølgende frotteringer – først med håndklæde og siden med hænderne – og til sidst de lette øvelser.

Med endnu et stort held kan vi nu også beskrive ’ydersiden’ af J.P. Müllers liv i detaljer. Statsbiblioteket i Aarhus påbegyndte i 2014 en digitalisering af millioner af danske aviser, som man kan orientere sig i via et søgesystem, der hedder Mediestream. En søgning på J.P. Müller i de forskellige variationer, han blev benævnt, giver mere end 8000 hits, hvorfor vi kan følge hans offentlige virke i perioder nærmest uge for uge.

Jeg ved ikke om læseren har det ligesom jeg, der sikkert er erhvervsskadet. Men for mig er historien som en tidsmaskine, der giver adgang til at se, lugte, føle, røre, smage og røre datiden, som var man selv var til stede. Det skyldes måske, at emnet her netop kommer tæt på sansernes historie, hvor kilderne giver adgang til at erfare gennem andet end ens tanker og involverer hele kroppen.

Ud over at bogen er et forsøg på at skrive kroppen ind i den tidligt moderne historie på en ny måde, rummer den også ansatser til en ny kønshistorie, hvor den tids mand træder i karakter i alle sine nuancer fremfor som den, hvis primære ambition er at hævde sin magt over kvinden. Og hvor kvinder og mænd ses som grundlæggende fælles i forsøget på at frigøre sig.

Orion

Dog findes der en Daggert, som jeg lider,
den gi’r mig Fred i Tanke, Sjæl og Sind.
Når det er Harmens, Angstens, Tvivlens Tider,
Den snitter fra mit Blik det sorte Bind.

Tre Stjærner små ses hænge ned fra Bæltet,
Den midterste, i Kikkert Tågesky,
Er som et lille Hul på Himmelteltet,
Thi bagved findes der en Himmel ny.

(J.P. Müller om den midterste stjerne i stjernetegnet Orion som tegn på hans oplevelse af kontakt med et stort menneskeligt tab 9 år forinden, i: Et Terrænløb og andre Digte, 1926.

INDHOLD BIND I

Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. i historie på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Derudover foredragsholder og idrætshistorisk turguide i europæiske hovedstæder. På landsholdet og dansk mester i judo 1977, 1978 og 1981. For sin forskning og formidling har Hans Bonde modtaget HK’s Ligestillingspris 1994; Årets Harald (Årets Underviser) på Københavns Universitet 2004; Årets Historiebog 2006; Gerlevprisen 2007; Dansk Magisterforenings Forskerpris for Humaniora 2009; Pris for kønsforskning fra Paul Lyngbys Fond 2018.

CREDIT

Tekst: Hans Bonde
Design: Stanis Elsborg
Forlag: Syddansk Universitetsforlag

Topfoto: Elfelt/Scanpix – Købt og tildelt af Syddansk Universitetsforlag

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 
“… med dette første bind har Hans Bonde beriget vor kulturhistorie ved at fortælle om en helt central skikkelse fra det moderne gennembrud. Hans Bonde giver os ikke alene et portræt af en fascinerende person, men også et fantastisk tidsbillede med en fornem billedside.”
Berlingske Tidende

“Bonde har bedrevet et stykke danmarkshistorie gennem en fængende beskrivelse af gymnasten, der blev født i 1864, og som i bogen hedder IP … Bogen indeholder så mange vidunderlige billeder … målgruppen må være de mange historieinteresserede og så i øvrigt alle dem, der også har et godt øje til kroppens skiftende betydning igennem tiden.”
Information