FRA UDKANT TIL FORKANT
Kampen om gymnastikken gennem 100 år
Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. i historie på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Derudover foredragsholder og idrætshistorisk turguide i europæiske hovedstæder. På landsholdet og dansk mester i judo 1977, 1978 og 1981. For sin forskning og formidling har Hans Bonde modtaget HK’s Ligestillingspris 1994; Årets Harald (Årets Underviser) på Københavns Universitet 2004; Årets Historiebog 2006; Gerlevprisen 2007; Dansk Magisterforenings Forskerpris for Humaniora 2009; Pris for kønsforskning fra Paul Lyngbys Fond 2018.
Andre udgivelser af Hans Bonde om emnet: Danmarks store ungdomsfører (2001), Ikaros fra Ollerup (2001), Kampen om ungdommen (2003), Gymnastics and Politics (2006), Niels Bukh – A Visual Documentation (dvd, 2007), Niels Bukh – En politisk-ideologisk biografi, bd. I og II (Cd-rom, 2007).
Tilegnet
Fhv. forstander Gunnar B. Hansen
som vovede det ene øje og i 1992 tog det afgørende skridt mod at åbne
Skolen mod det moderne oplyste samfund.
Bon mot 1
Indvielsen af den imponerende svømmehal og den smukke nye kunst til Skolens park, var ikke bare markeringen af en enkelt højskoles fremgang og fornyelse. For mig markerede den også indgangen til en tid, hvor højskolerne efter flere års trange kår igen mærker fremdrift. En tid hvor højskolerne igen skal spille en vigtig rolle for det danske samfund og den danske befolkning.
(fra dav. undervisningsminister Bertel Haarders indvielsestale, Årsskrift, 2007, s.4.)
Bon mot 2
Folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse
er højskolens kerneværdier, og det frie ligger i den enkelte skoles
og den enkelte lærers forholden sig til begreberne.
(Forstander Uffe Strandby, Årsskrift 2009, s.33)
Om at vide og forstå
forstår du mere end du véd,
da grav din slumrepude ned.
Din horisont vil gro sig bred
af æventyr og åbenhed
Men véd du mer end du forstår,
slå kikkert og kompas i skår.
Dig venter alt fra unge år
erhvervspedantens trygge kår
(Piet Hein/Kumbel, Gruk fra alle Aarene, 1960, s.277)
Billedet er fra Ollerup Arenas indvielse, hvor kulturminister Mette Bock (LA) holdt åbningstalen. Det viser, hvor funktionel den nye hal er til elevholdets gymnastik og mange andre aktiviteter.
FORORD AF BERTEL HAARDER
- KERNESTOF I DANSK HØJSKOLE- OG KULTURHISTORIE
Historien om Gymnastikhøjskolen i Ollerup er ikke bare en del af højskolehistorien, men også en historie om danskere med holdninger, ambitioner og brændende kærlighed til fædrelandet. Så brændende, at deres eftermæle i nogen grad blev plettet af deres demokratiblindhed og beundring for totalitære diktatorer som Mussolini og Hitler. Det samme gjaldt en af verdens største forfattere, norske Knut Hamsun, og en af Danmarks største dramatikere, Kaj Munk, der dog talte besættelsesmagten så hårdt imod, at det kostede ham livet.
Det er nemt at være bagklog, og det er altid de sejrende, der skriver historien. Lad os huske, at dansk litteraturhistorie ville være betydeligt fattigere, hvis man skulle se bort fra de mange naive og godtroende intellektuelle, der dyrkede kommunismen og Stalin uden at vide, hvad der foregik i Gulag Øhavet.
Knut Hamsuns vidunderlige romaner bliver jo ikke dårligere af, at han var en politisk fantast og en nyttig idiot for nazisterne. Det ændrer ikke ved, at han gjorde mig og utallige andre til litteraturelskere.
Bliver Hans Kirks og Martin Andersen Nexøs romaner dårligere af, at begge var bekendende kommunister? Og hvad med den senere nazist Harald Bergstedts ’Solen er så rød, mor’, ’Jeg ved en lærkerede’ og kommunisten Nordahl Griegs ’Kringsatt af Fiender’?
På samme måde kan man spørge: Bliver Niels Bukhs indsats for ungdommen, gymnastikken og den folkelige vækkelse mindre værd af, at han som så mange andre var demokratikritiker og politisk analfabet i lighed med en del andre højskolefolk i 30´erne?
Eksemplerne kan ikke helt sammenlignes, fordi Niels Bukhs virke ikke blot handlede om en sund sjæl i et sundt legeme, men også om et sundt folk, hvormed han mente et folk, der ikke lod sig lede af særinteresser og partipolitisk kævl, men af samfundssind og vilje til at lade sig føre af folkelige autoriteter. Den tankegang kan, som vi ved, misbruges af folkeforførere og ufredsfolk. Niels Bukh gik også meget længere i sin fascination af Det tredje Rige end Kaj Munk, da Bukh samarbejdede med tyskerne langt ind i Besættelsen af Danmark.
Ollerup fik i 30´erne besøg af japaneren Shigeoshy Matsumae, der besøgte en række danske folkehøjskoler og senere grundlagde det store Tokai-universitetssystem på Grundtvigs tanker. Han skrev begejstret om besøgene i sine bøger, men havde dog et lille forbehold over for netop Ollerup, som han fandt for militaristisk. Selv var han pacifist og blev straffet for det under krigen.
I Præstø oprettede han en kostskole, der senere blev til en dansk-japansk idrætshøjskole. Jeg mødte ham, da jeg som undervisningsminister skulle holde indvielsestalen. Han viste mig sit fotoalbum fra besøgene på danske højskoler. Nogle af billederne har jeg set flere gange som kæmpestore fotostater i Tokai-skolesystemets indgangspartier på Tokai-universitetet i Tokyo og en enkelt gang på Tokai-universitetet på Hokkaido. Universitetet i Tokyo har tilmed et lille museum for Danmark og Grundtvig med ældre og nyere bøger på dansk, japansk og engelsk, bl.a. historikeren Ove Korsgaards.
I Japan har dansk gymnastik en helt særlig aura. Gymnastik hedder ’Denmaku taiso’, og bl.a. Jiyu Gakuen-skolesystemet dyrker dansk gymnastik og har deltaget i de Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers landsstævner. Det er Niels Bukhs gymnastik, der har givet den oprindelige inspiration.
Pointen er: Niels Bukh og hans virke er ikke blot et monument og en milepæl i dansk højskolehistorie. Den Niels Bukhske gymnastik var kendt langt uden for Danmarks grænser. ’Stærk mand’ eller ej: Man kan ikke tage fra ham, at han vækkede titusinder af unge og gav dem viljestyrke, samfundssind, kropsbevidsthed og indhold i tilværelsen. Netop det, der var folkehøjskolens historiske indsats i et land og et folk, der var bøjet af nederlag og opgivelse.
De mange tidligere Ollerup-elever og –ansatte kan med god grund elske og lovprise Niels Bukhs virke og hans skole. Det er med Niels Bukh som med så meget andet: Alt menneskeligt er skrøbeligt og har en bagside. Derfor synger vi ’Hver glans, hver plet vil jeg bære…’ i fædrelandssangen ’Jeg elsker de grønne lunde’.
Elevmøderne er vokset en del siden Niels Bukhs første tid. Her et foto af elevmødet 1917, da Niels Bukh underviser på Ollerup Folkehøjskole, tre år før han får bygget sin egen skole lige ved siden af. Bukh nederst til højre. Bemærk at Bukh endnu ikke figurerer på toppen af menneskegruppen. Det kommer først på senere mere hierarkiske billeder.
I mit hjem på Rønshoved Højskole blev der talt en del om Ollerup og om Niels Bukh og Kristian Krogshede (der senere oprettede Gerlev Idrætshøjskole). Også i Rønshoved blev der udbudt en populær ’delingsføreruddannelse’, dvs. lederuddannelse til gymnastik- og idrætsforeningerne, som højskolerne var storleverandører til.
Ved elevmøder og forældredage var der flotte gymnastikopvisninger, hvor det også var tilladt at se på pigernes smukke former. De indledte med fane-indmarch og afsyngelse af Grundtvigs ’Hil dig, vor fane / korsbanner hvidt… danskerne følger dig frit’. Drengene (karlene) marcherede ind syngende ’Sorgløst kan vi ej synge dit navn, Danmark’, der ligesom den salmeagtige ’Danmark i tusind år’ skyldes den store, men glemte digter Valdemar Rørdam. Salmen’ slutter med de manende ord ’Brug du os, hvor du kan / tag du os mand for mand / stå skal vort fædreland / som fri mænds arv’.
Det vil mange smågrine af i dag, men vi skal huske den historiske baggrund: sårfeberen fra Dybbøl, skammen over nederlag og meningsløse ofre. Det var ’Sønner af de slagne’, der sang (jf. Johannes V. Jensens digt af samme navn).
Den danske nationale rejsning var så imponerende, at en hel generation af koreanere er blevet undervist i den! Elleve sider i den autoriserede geografibog handlede om Danmark! Det slagne og delte Korea så Danmark som det opbyggelige eksempel på et folk, der trak sig selv op ved håret i kraft af folkeoplysning og – ja, folkeånd!
Lærerig og tankevækkende er Hans Bondes beskrivelse af den nye kropsbevidsthed, der også gav sig udtryk i de smukke statuer ved idrætsanlæggene ligesom ved Østerbro Svømmehal (og det store idrætsstadion i Rom fra 30´erne!) samt introduktionen af nye gymnastiklinjer, dans, parkour og fitness i de seneste årtier – Sund læsning i en kropsforskrækket tid!
Hans Bonde gør meget mere end at fortælle historien om Niels Bukh. Han viser, at Gymnastikhøjskolen i Ollerup hele sin 100 årige historie har været et centralt prisme for vigtige samfundsforandringer og politiske og kulturelle kampe.
Hans Bonde giver skildringen litterær nerve, men under bibeholdelse af faghistorikerens præcision. Bogen udvikler jubilæumsboggenren dels ved at tage udgangspunkt i en fantastisk række billeder, der udtrykker et centralt tema for hvert af de 100 år, dels ved at lade 100 ’historiske vidner’, døde som levende, udfolde historien ud fra deres perspektiv og nøje baseret på kilderne. Der er tale om centrale historiske aktører lige fra elever til lærere, gymnastikpædagoger, forstandere, diplomater og ministre – fra Kong Christian X til den toneangivende danske bevægelsespædagog Helle Gotved.
De enkelte årstal kædes sammen til et sammenhængende forløb, hvor depechen hele tiden gives videre i et fremadskridende stafetløb og fra de døde til de levende. Det hele bygger på et overraskende rigt billed- og dokumentationsmateriale og afsluttes af en ’udmarch’, der samler alle bogens mange tråde.
Samtidig viser Hans Bonde, at Ollerupgymnastikken siden Niels Bukhs dage har dannet ringe i vandet langt uden for gymnastikken og præget udviklingen af moderne strækøvelser, Jane Fondas workout og måske mest overraskende: yogaen, som mange ellers anså for rent originalt indisk. Dertil kommer Ollerupgymnastikkens aftryk i skulptur, litteratur og fotokunst, som det ses på bogens inciterende forside.
I bogen undersøges det for første gang, hvordan Niels Bukhs efterfølgere forvaltede hans arv. Det er spændende som en kriminalroman at følge det sindsoprivende politisk betonede opgør mellem Bukhs to efterfølgere, der kulminerede med den enes fald, men også rehabilitering i anledning af nærværende bog og 100-års -jubilæet.
Ligeså medrivende er skildringen af konflikterne i relation til forstander Gunnar B. Hansens åbning i 1992 af Bukhs personarkiver, som medførte dybe splittelser i elevskaren, der først i dag – og forhåbentlig ikke mindst fremhjulpet af jubilæumsskriftet – er ved at blive helet.
Endelig indkredser bogen den nuværende forstander Uffe Strandbys periode og viser, hvordan det lykkedes at udvikle skolen arkitektonisk og kunstnerisk med en kreativitet og i et tempo, der bringer mindelser om Bukhs storhedstid, og som i 2019 kulminerede i den smukke nye Ollerup Arena.
Bukhs imponerende byggerier danner nu ramme om begivenheder med et helt andet indhold, end Bukh oprindeligt havde tiltænkt dem, ved at de fire frie skoler i Ollerups årlige demokratifestival på nybrydende vis kan fejre folkestyret og den danske grundlov. Fra dyrkelsen af den stærke mand til dyrkelsen af det stærke demokrati.
Det er hele denne 100-årige rejse for en central dansk højskole, det lykkes Hans Bonde at skildre. Det er ikke bare højskole- og gymnastikhistorie. Det er et unikt stykke Danmarkshistorie og samtidig noget af det mest centrale i dansk kulturhistorie.
Dannebrog vises traditionen tro frem for tilskuerne, der lige så vanligt har rejst sig i respekt. Her er det i april 2019 elevholdets åbning af De Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) repræsentationsholdsstævne på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Arena. Det danske flag, der på enevældens tid er et eksklusivt kongesymbol, bliver via den landlige gymnastik fra 1880’erne folkeeje. Stadig i dag udgør Dannebrog ved gymnastikopvisninger over hele landet et vigtigt indslag i den folkelige kultur.
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD AF BERTEL HAARDER
I) INDMARCH (Hans Bonde)
Bogens struktur
Eksempler på bogens opslag
Oplevelsen af Ollerup
Gymnastik og samfund
Skolens selvopgør
Hovedspørgsmål
Tak
II) EN NY MANDETYPE (1920-1932)
1920. Forstander Lars Bækhøj: Gymnastikhøjskolen oprettes
1921. Gymnastiklærer Kristian Krogshede: Kærlighed mellem mænd
1922. Niels Bukh: Bogen ’Primitiv gymnastik’ udgives: Smidighed frem for alt!
1923. Kong Christian X: Stadion indvies
1924. Sundhedsapostlen J.P. Müller: På besøg i Danmark: Nøgengymnastik
1925. Forstanderinde Jørgine Abildgaard: Snoghøj Gymnastikhøjskole oprettes
1926. Arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen: Indvielse af Danmarks første indendørs svømmehal
1927. Professor Johannes Lindhard: Bertramgymnastik: Videnskabelig kritik
1928. Lærer Rask Nielsen: Landsstævnet 1928: Fri Dansk Ungdom
1929. Niels Bukh: Gæster fra USA: Indflydelsen på den amerikanske kvindegymnastik
1930. Gesandt Henrik Kauffmann: Jordomrejsen og dens forberedelse
1931. Landstingsformand J.S. Jensen Klejs (V): Opvisning i Rigsdagens Fællessal
1932. Fhv. udenrigsminister Laust Moltesen (V): Idrætshallen og det udendørs svømmebassin
III) DEN TYSKE DRAGNING (1933-1943)
1933. Redaktør H.P. Sørensen: Niels Bukhs pro-nazistiske udmeldinger: Forsøg på at stoppe ham
1934. Den danske gesandt i Rom: Opvisning på Foro Mussolini: Fascistisk koldfront.
1935. Fhv. minister H.P. Hanssen: ’Den Nordiske Olympiade’: Landsstævne hævet op på nyt plan
1936. Niels Bukh: OL i Berlin: Samarbejde med det ny Tyskland
1937. Journalist Jens Therkelsen: I Royal Albert Hall: Afstandtagen til Storbritannien.
1938. Gymnastiklærer Arne Mortensen: Opvisning i Montevideo: I sydamerikanske militærstater
1939. Niels Bukh: Opvisning i Cape Town: Sorte og hvide kroppe
1940. Digterpræsten Kaj Munk: Kaj Munks tale: Danmarks Ungdomsforbund
1941. Udenrigsminister Erik Scavenius: Møde om Bukhs forslag til ’fredsfest’
1942. Rigsarbejdsfører Konstantin Hierl: Bukh i Berlin 1942: Dansk arbejdstjeneste
1943. Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best: Beslaglæggelsen af Gymnastikhøjskolen: På Bukhs egen opfordring
IV) NYORIENTERING (1944-1949)’
1944. Niels Bukh: Løgismose Gods (1944-47): Bukh og modstandskampen
1945. Niels Bukh: Arrestationen: Nulpunktet
1946. Niels Bukh: Tyske flygtninge på Skolen
1947. Niels Bukh: Landsstævnet i Odense: Medau- kontra Bukhgymnastik
1948. Statsminister Knud Kristensen: Jubilæumstale på Skolen. I retsopgørets skær
1949. Niels Bukh: Lingiaden i Stockholm: Politisk demonstration
1950. Niels Bukh junior (Bukhs brorsøn): Bukhs død
V) I MESTERENS SPOR (1951-1967)
1951. Medforstander Arne Mortensen: Ollerup på film: Fotogen gymnastik
1952. Medforstander Arne Mortensen: Opvisning ved OL i Helsinki: Jerntæppet sænker sig
1953. Hans Bonde: Idrætshøjskoler knopskyder
1954. Gymnastiklærer Peder Meinert Mortensen: Landsstævnet i Odense: Mandsgymnastik i krise
1955. Gymnastiklærerinde Grete Laulund: Afspændingsbølgen: Politisk og gymnastisk
1956. Hans Bonde: Gensyn med Carl Diem: Tysk afnazificering?
1957. Medforstander Arne Mortensen: Sommerpigerne på TV: Det nye fjernsynsmedie
1958. Medforstander Arne Mortensen: Verdensudstillingen i Bruxelles: Atomkraft udenfor og indeni
1959. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen: Niels Bukhs mindesmærke: Demokratikamp
1960. Gymnastiklærer Peder Meinert Mortensen: Bukh-traktoren: Mekanisering og menneskekrop
1961. Bevægelsespædagog Helle Gotved: Jazzgymnastik og grand prix: Seksuel frigørelse
1962. Medforstander Jørgen A. Broegaard: Digt til sommerpigerne på Ollerup
1963. Gymnastiklærer Inger Vejlskov Nielsen: Grækenlandsturen: Turné-livet
1964. Medforstander Jørgen A. Broegaard: Gymnastikhøjskolens sang: Højskolesangbogen
1965. Medforstander Arne Mortensen: Verdensudstilling i USA: ’Moralsk Oprustning’ og Vietnamkrig
1966. Medforstander Jørgen A. Broegaard: The winner takes it all
1967. Forstander Arne Mortensen: Stabilisering og opbakning om Bukhs linje
VI) UNGDOMSOPRØRET OG OLLERUP (1968-1975)
1968. Professor Ove Korsgaard: Gerlev Idrætshøjskole: Ungdomsoprøret
1969. Erik Flensted-Jensen: Missionæren – gymnastisk globalisering
1970. Forsvarsminister Erik Ninn-Hansen: 50-års jubilæum: Gud, konge, fædreland og forsvar
1971. Gymnastiklærer Peder Meinert Mortensen: Landsstævnet i Holstebro: Folkefest
1972. Sekretær i Elevforeningen Kr. Sørensen: Nissedal: Friluftsbølgen
1973. Arne Mortensen: Den israelske stats 25 års jubilæum: En nation i brændpunktet
1974. Bestyrelsesformand Johannes Nielsen: Kondibølgen
1975. Viceforstander Gunnar B.: Japan-turen; Bukh-gymnastikkens udbredelse i Solens Rige
VII) OPGØR MED FORTIDEN (1976-98)
1976. Arne Mortensen: Forstanderskifte med fakkeltog
1977. Forstander Gunnar B.: Nye kønsroller: Opblødning af seksualmoralen. 1978. Gunnar B.: Opgør med autoriterne: Elevindflydelse
1978. Gunnar B.: Bisserne
1979. Gunnar B.: Bukh-kulten fortsætter: Bukhs 100-årsdag
1980. Gunnar B.: Australiensturen: Folkeligt alternativ til OL 1980?
1981. Hans Bonde: Fra Niels Bukh til Jane Fonda: Idrættens kommercialisering
1982. Arne Mortensen: Gymnastikhøjskolens beslaglæggelse, 40 års minde
1983. Hans Bonde: Strækøvelser/stretching – og Bukhs indflydelse herpå
1984. Gymnastiklærer Peder Meinert Mortensen: Landsstævnet i Odense: Efterskolernes gennembrud
1985. Gunnar B.: Canada-turen: Gymnastikturisme?
1986. Ole Hjorth (skoleleder på Oure): Nye idrætshøjskoler: Oure Højskole og ’Golfkrigen’
1988. Bevægelsespædagog Helle Gotved: Kvindefrigørelse: Erotisk revolution
1989. Billedhugger Keld Moseholm Jørgensen: Ollerup i billedhuggerkunsten
1990. Forsker Mark Singleton: Niels Bukh-gymnastikkens indflydelse på yoga
1991. Forstander Gunnar B.: Idrætshøjskolernes sommertræf – Besøg af Anker Jørgensen
1992. Gunnar B.: Arkiverne skal åbnes nu!
1993. Gunnar B.: Takt og tone på Gymnastikhøjskolen
1994. Fhv. Elev på Ollerup: Verdensholdet Sara Møller Nielsen
1995. Danser og koreograf Palle Granhøj: Ollerup i dansen
1996. Gunnar B.: Højskolekrisen
1997. Fhv. lærere på Ollerup Karen Hedegaard og Peter Bendix Pedersen: Internationale elever: Globalisering
1998. Pastor Mye: Arne Mortensens begravelse 26. maj
VIII) KULMINERENDE SPRINGSERIE: FLAGSKIB FOR DEMOKRATIET (1999-2020)
1999. Forstander Uffe Strandby: Højskoleledelse og management
2000. Uffe Strandby: Millennium: Vendepunktet
2001. Journalist Anders Mose Poulsen: Bukh-disputats blev et tilløbsstykke
2002. Hans Bonde: Bunkermuseet: Kampen om historien
2003. Folketingets formand Ivar Hansen: Nyt springcenter: Et hop ind i fremtiden
2004. Hans Bonde: Ollerup i litteraturen
2005. Kunstfotografer Anderson & Low: Ollerup i kunstfotografiet
2006. Lærer på Ollerup Katrine Hvelplund: Kønnenes leg på Ollerup
2007. Mogens Møller (kunstner, fhv. professor ved kunstakademiet): Ny kunst og renovering af svømmehal på Ollerup
2008. Gymnastiklærer Helge Fisker: Ollerup Europamester i teamgym: Det mangfoldige idrætsbillede
2009. Arnth Nielsen (fhv. seminarielektor i matematik og idræt): Ny bog: ’Gymnastikhøjskolen i Ollerup’: Kampen om historien
2010. Hans Bonde: Dansens indtog
2011. Hans Bonde: Gymnaestrada – på vej mod fusion mellem idrætsorganisationerne?
2012. Hans Bonde: Grundlovsfest – kriseramte statsministre møder ungdommen
2013. Hans Bonde: Parkour – Byen som bevægelsesrum.
2014. Hans Bonde: Ollerup Hubsters – Projekt- og netværkssamfundet
2015. Hans Bonde: Fitnessbølgen
2016. Lærere Trine Sønderholm, Signe Schaarup og Simon Finnerup: Fællesskabsinitiativer: Kamp mod skærmkultur og ’Hvad får jeg ud af det?’-mentalitet
2017. Gymnastiklærer Niels Henrik Nielsen og lærer i interkulturelle studier Simon Finnerup: Bissetraditionens fornyelse? – inkl. ’vimser’ og ’seniorbisser’
2018. Mette Tony (indehaver af ’Praksis Arkitekter’): Ollerup Arena – Ny idrætsarkitektur: Multifunktionshal
2019. Hans Bonde: Demokratifestival
2020. Hans Bonde: 100 års jubilæum
IX) UDMARCH (Hans Bonde)
DE FIRE FORSTANDERES PERIODER
Niels Bukhs epoke (1920-1949):
Arne Mortensens (1950-1975) og Jørgen A. Broegaards (1950-1966) epoker:
Gunnar B.s epoke (1976 – 1998)
Uffe Strandbys epoke (1998-)
NUTIDENS GYMNASTIK
OLLERUPGYMNASTIKKENS VIRKNINGSHISTORIE
FRA DYRKELSE AF ENEREN TIL FEJRING AF DEMOKRATIET
FREMTIDEN?
X) EKSTRANUMMER: ÅRSHJUL
BILLEDKILDER
SKRIFTLIGE REFERENCER
NAVNEREGISTER
SAGREGISTER
På gensyn! Bukhs pompøse hovedtrappe til løssluppen brug.
Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. i historie på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Derudover foredragsholder og idrætshistorisk turguide i europæiske hovedstæder. På landsholdet og dansk mester i judo 1977, 1978 og 1981. For sin forskning og formidling har Hans Bonde modtaget HK’s Ligestillingspris 1994; Årets Harald (Årets Underviser) på Københavns Universitet 2004; Årets Historiebog 2006; Gerlevprisen 2007; Dansk Magisterforenings Forskerpris for Humaniora 2009; Pris for kønsforskning fra Paul Lyngbys Fond 2018.
Andre udgivelser af Hans Bonde om emnet: Danmarks store ungdomsfører (2001), Ikaros fra Ollerup (2001), Kampen om ungdommen (2003), Gymnastics and Politics (2006), Niels Bukh – A Visual Documentation (dvd, 2007), Niels Bukh – En politisk-ideologisk biografi, bd. I og II (Cd-rom, 2007).
CREDIT
Tekst: Hans Bonde
Design: Stanis Elsborg
Forlag: Syddansk Universitetsforlag
Ilustrationer: Tildelt af Hans Bonde
