Europæisk Ungdoms-OL i Aserbajdsjan: Har idrætten mistet sit moralske kompas?

Knapt har røgen lagt sig fra den olympiske flamme ved European Games i Hviderusland inden endnu en olympisk begivenhed begynder i et nyt land med problemer med basale menneskerettigheder. Denne gang er der tale om Den Europæiske Olympiske Ungdomsfestival, der afholdes i Aserbajdsjans hovedstad Baku.

I 2015 var alles øjne rettet mod Aserbajdsjan da den første udgave af European Games – en europæisk pendant til OL – blev afholdt i hovedstaden Baku. Dengang engagerede Amnesty International sig i den sportspolitiske dagsorden, da de påpegede, hvordan det aserbajdsjanske styre forud for legene slog hårdt igen med trusler, vold og fængslinger, når journalister og menneskerettighedskæmpere kritiserede regeringen. Senest har Amnesty International appelleret til, at det aserbajdsjanske styre ikke skulle have lov til at hvidvaske regimets problemer med menneskerettigheder i forbindelse med afholdelsen af finalen i fodboldturneringen Europa League i juni 2019.

Der er naturligvis opmærksomhed fra medierne når store sportsbegivenheder som de olympiske lege og VM i fodbold afholdes i halv- eller helautoritære regimer. Der bør være et lige så stort fokus, når den største europæiske ungdomsturnering – European Youth Olympic Festival – afholdes i Aserbajdsjan, hvor en hel generation af fremtidige elitesportsudøvere deltager. For der hersker ingen tvivl om, at Ilham vil vise et skønmaleri af det aserbajdsjanske styre.

Sport – et politisk redskab i et ’ikke frit’ land
Det er ikke noget nyt at nationalstater af mere dubiøs karakter investerer massive summer i elitesporten og i håb om at blive vært for store international sportsbegivenheder. Der har dog været en stigende tendens siden årtusindeskiftet til, at statsledere og regeringer ser et potentiale i at afholde disse sportslige mega-events. Kina har været værter for Universiaden i 2001 og 2009, OL i 2008 og i 2022 afholdes der både vinter-OL og Asian Games i landet. Rusland var værter for vinter-OL i 2014 og VM i fodbold 2018, og i 2023 skal man for tredje gang på 10 år være værter for Universiaden. Ørkenstaten Qatar har også været værter for en lang række store sportsbegivenheder. I 2015 afholdte man alene 89 sportsarrangementer, og af større sportsarrangementer, der har været afholdt i Qatar, kan bl.a. næves Asian Games i 2006, AFC Asian Cup 2011, VM i kortbanesvømning i 2014, VM i herrehåndbold 2015, VM i boksning (IBA) i 2015, ligesom de er værter for VM i atletik 2019 og naturligvis VM i fodbold 2022. Alle lande som rangerer som et ’ikke frit’ land på Freedom House’s demokratiske index.

Præsident Ilham Aliyev forsøger også at blive en del af det fine selskab og ser også sporten som en oplagt mulighed for at præsentere sit land fra den bedste side. Nationalstadionet i hovedstaden Baku er blevet Ilhams nye Colosseum. Her afholdte præsidenten i 2015 sit hidtil største prestigeprojekt – European Games -, i 2019 lagde man græstæppe til finalen i fodboldturneringen European League, og i 2020 er Baku – i øvrigt sammen med København – vært for EM i fodbold. I 2013 indgik statens olieselskab – SOCAR –  en sponsoraftale med fodboldorganisationen UEFA. Desuden afholdes der også formel 1-løb i byen. Aliyev, der i øvrigt er præsident for Aserbajdsjans Olympiske Komité, forsøgte også at byde på de olympiske lege i både 2016 og 2020, men det aserbajdsjanske bud blev sorteret fra tidligt i processen. Aliyev har desuden modtaget Den Internationale Olympiske Komités (IOC) højeste orden for sit arbejde i den olympiske bevægelse. Aserbajdsjan scorer i øvrigt kun 11/100 point på Freedom Houses’s index og på Reporters Without Borders’ rangering af internationale presseforhold lander Aserbajdsjan som nummer 166 ud af 180 nationer.

Præsidentens ønske om anerkendelse og magt
Når præsident Ilham Aliyev investerer store summer i eliteidrætten og sportsbegivenheder skyldes det i høj grad forsøget på at opnå blød magt. Teorien om blød magt er fremsat af politolog Joseph Nye. Ifølge Joseph Nye er magt at kunne påvirke andres handlinger til at opnå egne mål. Dette kan ske enten via hård magt eller blød magt. Den hårde magt baserer sig på militær og/eller økonomisk magt. F.eks. blev idræt en uundværlig del af det folkelige og nationale genrejsningsarbejde i det nazistiske Tyskland i 1930’erne, hvor kroppen blev et politisk instrument, der tilhørte staten og hvor unge mænd via idrætten blev gjort militært kampdygtige. Økonomisk magt i sport har i moderne tid ikke mindst ført til, at de største og mest økonomisk stærke europæiske klubber dræner ulandsmiljøer for unge talenter. I det seneste årti har nationer som Kina også investeret massivt i f.eks. fodboldsporten og hentet internationale fodboldstjerner til den hjemlige liga i håb om at opnå et højere konkurrenceniveau. Blød magt bygger derimod på overtalelse og tiltrækning, ved at et lands kultur og politiske værdier anerkendes i andre lande.

Brød og skuespil

Tragikomisk starter en officiel introduktionsvideo til ungdoms-OL i Baku med billeder af Colosseum i Rom. I det antikke Rom etablerede nye kejsere deres eget ’forum’, hvor de ved hjælp af en overdådig tempelarkitektur og statuer kunne hyldes som overmenneskelige skikkelser. Det var den italienske diktator Benito Mussolini, der i 1930’erne tog initiativ til at iscenesætte de kejserlige fora som en del af sit forsøg på at give sin egen personkult en imperial ramme. For at hylde sig selv grundlagde Mussolini et imponerende uddannelseskompleks – Foro Mussolini foro (nu: Foro Italico) – skabt til den fascistiske mandlige ungdomsorganisation Balilla.

Et mere nutidigt eksempel på dette er den russiske præsident Vladimir Putins enorme olympiske sportskompleks i Sotji. Og meget lader til at præsident Ilham Aliyev henter stor inspiration hos sin russiske præsidentkollega, hvor hovedstaden Baku i de seneste år er blevet Aserbajdsjans helt store sportsby. Men hvor folket i det antikke Rom  kunne føle indflydelse på kejserens dispositioner gennem hans reaktion på folkestemningen, når den kejserlige tommelfinger blev vendt opad eller nedad i det pseudodemokratiske show, så har folket næppe indflydelse på præsident Ilham Aliyev hårde greb om den aserbajdsjanske befolkning. Spørgsmålet er om dagens atleter er blevet en slags gladiatorer for de autoritære statslederes propaganda?