Kaiser var på grådens rand, da han luntede ned foran hjemmeholdets fans, der ikke var imponerede over, at han stadig ikke havde været i kamp for klubben. De homofobiske blodhunde blandt dem bemærkede hans store manke og konkluderede, at han var ”en langhåret bøsserøv”.

Kaiser kunne ikke mindes, hvornår han sidst havde slået nogen. Men engang imellem må man gå på kompromis med sine principper for at redde sine knæskaller. Så Kaiser brugte tilråbene fra tribunen til at klatre over hegnet og op blandt publikum, hvor han begyndte at slå vildt ud med armene efter alt og alle. Et kæmpe slagsmål brød ud i løbet af få sekunder. Det varede så lang tid, at kampen blev afbrudt, og spillere fra begge hold stod og kiggede på optøjerne.

Til sidst kravlede Kaiser tilbage over hegnet, mens han spyttede blod mod sine fødder. Dommeren udviste Kaiser, inden han havde haft en chance for at komme på banen. Kaiser protesterede højlydt over udvisningen, men indeni slog han vejrmøller af lettelse. Han havde undgået at blive afsløret, i hvert fald indtil videre, og gik ned i omklædningsrummet for at overveje sit næste træk.

***

”Er du sindssyg mand, du er færdig.”

Kaisers hjerte hamrede af frygt, da hans holdkammerater kom ind i omklædningsrummet i pausen.

”Hvad havde du gang i? Chefen slår dig ihjel.”

For en gangs skyld var ingen helt sikre på, hvordan metaforen skulle forstås.

Snakken forstummede omgående, da Castor kom marcherende ind i omklædningsrummet, flankeret af to muskelmænd med bare knoer, der så ud til at klø af forventning.

Uden at sige et ord gik Castor over og stillede sig et par meter foran Kaiser, der sad på en af bænkene i omklædningsrummet. Hans øjne var ud for Castors hofte, og det eneste, han kunne fokusere på, var pistolen, der stak ud af Castors lomme. Kaiser rejste sig og rømmede sig.

”Doktor, tillad mig venligst at sige noget. Gud tog begge mine forældre fra mig, da jeg var 13 år gammel, men han gav mig en ny far: dig. Da de svin anklagede dig for at være en skurk, mistede jeg besindelsen og gik til angreb på dem. De er ikke ægte Bangu-fans. Jeg skulle have smadret hver og en af de røvhuller. Jeg ved, jeg har svigtet klubben, men jeg ville gøre det igen. Men det skal du ikke tænke på, min kontrakt udløber om en uge, og så forsvinder jeg.”

Kaiser tog en dyb indånding og ventede. Og. Tiden. Stod. Stille.

Så lænede Castor sig forover og hviskede ind i Kaisers øre.

”Du er en god dreng, Kaiser.”

Og så begyndte han at gnægge, den smukkeste gnæggen, Kaiser nogensinde havde hørt i sit liv.

”Joel! Forlæng Kaisers kontrakt med seks måneder og fordobl hans løn. Vi har brug for den slags folk i klubben!”

Diet Coke og grillkylling havde aldrig smagt så godt, som det gjorde den aften. Anekdoten er blevet en del af Rios fodboldfolklore. Spørg hvem som helst om Kaiser, og det er en af de første ting, de vil fortælle dig.

”Kaiser tilbragte yderligere seks måneder med at ligge ved patten! Castor så ham som en søn. Han tolererede Kaisers bommerter og løgne, fordi han var en legende i klubben,” fortæller Gil, den tidligere landsholdsspiller, der senere blev træner for Kaiser i Botafogo.

Og som så ofte før – da han var nøgen på balkonen, da Castor blev forført af de to unge kvinder – brugte Kaiser et af de ældste trick i svindlerens håndbog. Han fortalte personen over for sig, hvad han ville høre og havde brug for at høre. I dette tilfælde reddede det måske hans liv.