El Clásico. Real Madrid mod FC Barcelona. Ikke alene er det landets to bedste hold, de har også de største internationale superstjerner på holdene. Der er også et politisk aspekt i det med Madrid, der repræsenterer den spanske nationalisme, og Barcelona, der er frontfigur for catalansk uafhængighed og regionens identitet. Blandingen af politik og sport er ikke unik, men der er ikke mange opgør, der indeholder den samme intensitet som El Clásico.

Det er et intenst og sitrende opgør, der vises over hele kloden, og selv folk, der normalt ikke følger med i den spanske liga, vil ofte følge med i kampen.

Kun en sejr talte, da Barcelona kom på besøg på Bernabéu i april 2005. Real var efter i tabellen og skulle bruge tre point for at holde liv i det spinkle håb om at kunne blive spansk mester.

Uagtet holdenes placering i ligaen er hver eneste kamp et spørgsmål om liv eller død, og der vises ingen nåde.

Barcelona mødte op med et mandskab, der næsten matchede Real Madrids, hvad angår glamour og stjernedrys. Xavi, Iniesta, Eto’o, Puyol og den brasilianske supertekniker Ronaldinho udgjorde stammen på holdet. Det var svært at forestille sig to hold af højere kvalitet. Begge mandskaber var fyldt med klassespillere.

Zidane sørgede for den perfekte start til værterne, da han scorede til 1-0 efter syv minutter. Ronaldo gjorde det til 2-0, inden Eto’o fik reduceret. Rául og Owen øgede føringen, inden Ronaldinho fik pyntet på resultatet.

Real Madrid havde vundet 4-2 i en fremragende kamp, hvor Thomas knap nok havde sat en fod forkert.

Hvis man skulle have lyst til at se, hvor god Thomas var i den kamp, så ligger der en ni minutter lang video op på Youtube med samtlige Thomas’ aktioner i kampen, hvor han pisker rundt på banen, tackler, erobrer bolde og afleverer sukkerballer til sine holdkammerater. YouTube-videoen med langt over 400.000 visninger hedder ’Thomas Gravesen vs Barcelona’ med tilføjelsen ’Han var ikke så dårlig, som I tror’.

Youtube-videoen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=rgvnXBLciiw

Her følger en række af kommentarerne til videoen:

”Det er vildt nok, at man i 2018 stadig uploader videoer af den store Gravesen. Nu kan jeg endelig overbevise mine venner om, at Thomas ikke var dårlig.”

”Ronaldinho, Xavi, Iniesta og Deco. Det virker nærmest, som om Gravesen er alene mod dem, for fem-seks af hans holdkammerater dækker næsten ikke op. Alligevel klarer han det flot.”

”Utroligt at se, hvordan han forudser alle Ronaldinhos træk, og hvordan Deco ikke kan komme forbi ham. Jeg mindes ham nu heller ikke som en dårlig spiller. Da Gravesen rejste fra Madrid, var der ingen, der kunne erstatte ham på hans position. Der gik flere sæsoner, inden Xavi Alonso kom til og fik sat styr på spillet.”

”Han blev aldrig træt, han knoklede bare videre. Hvor havde han bare nosser. Vi mangler spillere som ham i dag.”

”Folk tror, han var dårlig, fordi det var det billede, pressen tegnede af ham. Hvis medierne vil ødelægge en spiller og få ham til at fremstå som middelmådig, så gør de det, og folk køber aviserne og tror på løgnen. Jeg synes, han var fremragende.”

”Jeg synes ikke, han var dårlig. Jeg mener helt ærligt, at han var en fremragende spiller. Jeg tror, han fik ry for at være dårlig, fordi han ikke var noget elegant syn på banen … Hans bevægelser virkede klodsede, og hvis man så ham ved siden af Zidane, der bevægede sig som en balletdanser på banen, ja, så fik man indtryk af, at han var dårlig.”

”Jeg savner ham stadig. Desværre kom han til Madrid for sent til og tog af sted for tidligt.”

Kommentarerne til YouTube-videoen fortsætter med rosende ord til Thomas. Flere af dem peger på, at Real Madrid simpelthen havde købt Thomas til den forkerte position:

”Jeg har set et hav af videoer med Gravesen, og han var rigtig god teknisk og havde et fremragende blik for spillet. Han var simpelthen for god til at være defensiv midtbanespiller. Og han var en kriger. Utrættelig. Den eneste ting, der irriterer mig lidt, er, at Real Madrid brugte ham på en defensiv position, for i Everton havde han været central midtbanespiller.”

”Folk siger, at Gravesen var en af de dårligste spillere, Real Madrid har skrevet kontrakt med, men det er jo åbenlyst, at han spillede på en position, hvor han var nødt til at sætte sig i respekt med sin fysik. En modig spiller, der virkelig svedte for trøjen.”

Real Madrids sejr over Barcelona kom midt i endnu en stime på syv sejre i træk, men i den ottende kamp måtte Real nøjes med 2-2 mod Sevilla.

Thomas spillede 20 kampe for Real Madrid den sæson, så han havde næsten haft fuld plade, siden sit overraskende skifte.

Lidt malurt i bægeret var, at Thomas havde indkasseret flere advarsler, end han var vant til. Engelsk fodbold er traditionelt hårdere end spansk fodbold, hvor man ikke i samme grad tillader, at der bliver gået til vaflerne.

”Når man kigger på nogle af de advarsler, jeg har fået i år, så har jeg kun fået dem, fordi jeg er så stor sammenlignet med nogle af de andre,” sagde Thomas om de mange gule kort.

”Nogle af kortene, nogle af de glidende tacklinger, ville man have klappet af i England, men her har jeg fået en advarsel, fordi de smider sig og spiller skuespil. Jeg vænner mig sikkert til det, men jeg vil ikke tage det ud af mit spil, at der er nogen, der en gang imellem får en hård tackling. Og jeg lærer aldrig at smide mig. Jeg bliver stående så længe, jeg kan. Jeg har et billede af Duncan Ferguson, der rejste sig efter at have brækket armen. Han blev ikke liggende. Han rejste sig, gik ud til sidelinjen og lod sig skifte ud. Jeg lærte af ham, at man ikke bare smider sig.”

Real Madrid sluttede sæsonen stærkt med en 3-1-sejr ude over Real Zaragoza. Thomas kunne gå på sommerferie med god samvittighed. Mange havde afskrevet ham på forhånd, men han havde bevist, at han kunne være med på det høje niveau, og han havde opnået kultstatus blandt klubbens ellers notorisk kritiske fans. Hans helhjertede indstilling og rebelske måde at gøre tingene på var ikke noget, de havde oplevet før.

Han stod på fodboldverdenens Mount Everest og kunne tillade sig at nyde sin succes i fulde drag.

Hvad Thomas og fansene ikke vidste, var, at idyllen snart ville være forbi. I en alder af 29 år var Thomas på toppen af sin karriere i Real Madrid, men han havde mindre end 75 kampe tilbage i sin karriere.

Mad Dog skulle snart ryge af sporet for evigt.