Putins succesfulde VM
Efter en årrække med kontroverser ovenpå annekteringen af Krim og afsløringerne af et statsstyret dopingprogram i Rusland, var et succesfuldt fodbold-VM lige det, som den russiske præsident, Vladimir Putin, havde brug for. VM i fodbold slutter den 15. juli med finalekampen på nationalstadionet, Luzjniki Stadion, hvor 80.000 ellevilde fans vil afrunde et VM, der har været en overvejende succes for den russiske leder.
VM er kronen på værket i Putins nationale genrejsning, hvor en årelang satsning på elitesport og sportsbegivenheder har bidraget til fortællingen om Ruslands genopståen som stormagt. De mange sportsbegivenheder på national grund det sidste årti er blevet benyttet som en særlig ”erindringshistorisk arena” til at etablere en betydningssammenhæng mellem det fortidige, det nutidige og det fremtidige. Sportsbegivenhederne fremstår som en potemkinkulisse for Putin, der bevidst bruger sportens evne til at gå under den normale politiske radar, i håb om at opnå international goodwill og i dannelsen af en ny national identitet i Rusland. På disse parametre har VM i Rusland været en succes for Putin.
Til VM er ikke mindst de officielle præsentationsvideoer af værtsbyerne, bylogoer, offentliggørelsen af VM-emblemet og VM-plakaten blevet brugt til at sende nogle særlige politiske og nationale budskaber. Her har Putin skabt en fortælling med en særlig hyldest til især den russisk ortodokse kirke, rumpolitikken og den sportshistoriske storhed under Sovjetunionen. Denne fortælling blev samlet i en flot visuel introvideo til åbningsshowet den 14. juni på Luzjniki Stadion. Til stor forundring så de danske seere dog intet til denne video, da TV2 i stedet valgte at sende en reklameblok ud til de danske stuer.
I Putins nationale fortælling glorificeres den zaristiske og sovjetiske æra, hvor ikke mindst rumpolitikken og elitesporten fremstår som Putins nye nationale markører. I forbindelse med fodbold-VM blev dette eksemplificeret ved offentliggørelsen af VM-emblemet, som foregik hos tre russiske kosmonauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS). Kosmonauterne var også med på en livetransmission på den statsejede tv-kanal kort før åbningsceremonien til VM gik i gang, for at lykønske det russiske folk og de russiske fodboldspillere, ligesom de afprøvede den officielle VM bold ombord på ISS.
I åbningsceremonien til VM var der også fundet plads til fuglen Fønix. Fønix-fuglen symboliserer rigdom samt held og lykke i russiske folkeminder, men har også den symbolske funktion, at den signalerer Ruslands genopståen som stormagt siden Berlinmurens fald i 1989. Fuglen Fønix, der rejser sig fra sin aske, ligesom Putin vil genrejse Rusland til igen, at blive en politisk og sportslig stormagt.
Fuglen Fønix havde en central rolle i åbningsceremonien ved fodbold-VM. Foto: Kremlin.ru
Storpolitik under VM
Fodbold-VM har været en gylden mulighed for Putin til at udøve storpolitik og til at pleje sine diplomatiske forbindelser. I halvlegen til åbningskampen drak den russiske præsident fin champagne og udvekslede ord med bl.a. Kinas vicepremierminister, Sun Chunlan, Moldovas præsident, Igor Dodon, og den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy.
Putin har desuden holdt politiske møder med særligt udvalgte statsledere, hvor Vestens magtfulde ledere glimter ved sit fravær, ligesom de også var fraværende på tribunerne til åbningsceremonien. Nogle af de mest interessante lande, der er blevet budt indenfor i Putins fine selskab er statsledere og højtrangerende politikere fra Saudi-Arabien, Aserbajdsjan, Rwanda, Bolivia, Libanon, Armenien, Hviderusland, Turkmenistan, Sydkorea, Paraguay, Panama, Kirgisistan og Nordkorea.
På åbningsdagen blev Putin også telefonisk lykønsket af Kinas præsident, Xi Jinping, og Israels premierminister, Benjamin Netanyaju, med åbningen af VM. Kreml er ganske vist i konfrontation med Vesten, men resten af verden hilser glædeligt på den russiske præsident.
Helt uventet fik Putin et kærkommet PR-boost fra præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der under et møde med Putin, udtrykte sin beundring over, hvordan den russiske præsident havde ”håndteret VM-slutrunden så succesfuldt”. VM-værterne har også imponeret tidligere sportskoryfæer. Den tidligere Manchester United-anfører og engelske landsholdsback, Gary Neville, skrev på twitter, at ”Denne turnering er den bedste jeg hidtil har set. Landet [Rusland] er trådt i karakter!! Kom og nyd det, hvis du kan”. DRs VM-kommentator, Morten Bruun, har også været ved tasterne og skrev på twitter, med billeder af det vinterolympiske stadion i Sotji, at ”Endnu engang må vi bare konstatere, at russerne er gode til at bygge stadioner.” Det er uvurderlig PR for Putin, og et kerneeksempel på, hvad store sportsbegivenheder kan. VM er det mest moderne eksempel på, at den romerske satiriker Juvenals beskrivelse af formålet med de romerske kejseres brug af gladiatorkampe lever i bedste velgående: ”Det folk som tidligere gav magtbeføjelser til konsuler, legioner og alt andet, er nu faldet så dybt, at det kun begærer to ting: Panem et circenses, brød og skuespil.”
Med andre ord: giv befolkningen brød og skuespil, så forstummer kritikken og dialogen – et kendetegn ved Putins styreform, hvor befolkningen bydes brød og skuespil fremfor demokratisk dialog.
I løbet af historien har sportens dramaer ofte fundet sted i imponerende arkitektoniske bygninger – lige fra gladiatorkampene i Colosseum og hestevæddeløbene på Circus Maximus til ridderturneringer i middelalderen og renæssancen, hvor folket kunne få et glimt af deres herskere. De romerske kejsere skabte hver sit eget ’forum’, hvor kejserens magt og herlighed kunne blive mindet gennem overdådig arkitektur. Den fascistiske leder, Benito Mussolini, genoprettede de romerske kejseres tradition om at have sit eget ’forum’ som et led i forsøget på at efterligne Roms imperialistiske storhed. Mussolini skabte til ære for sig selv ’Foro Mussolini’ (nu Foro Italico) nord for Rom – et gigantiske træningskompleks designet til den fascistiske ungdomsorganisation ’Balilla’. Kulten omkring Mussolini er her direkte indgraveret i kunst og arkitektur med henvisninger til ’Il Duce’. På samme måde er VM-faciliteterne klart et produkt af én mands ønske om magt og lige så klart en pompøs kulisse for Putin til at imponere det udenlandske publikum, det der i international politik kaldes for blød magt, og som beror på evnen til at påvirke andre til at opnå de resultater man ønsker gennem tiltrækning snarere end ved tvang eller økonomiske repressalier.
Putin og stjernerne
Putin har også plejet sit sportslige image under VM. Ikke i bar overkrop som præsidenten ofte ynder, ej heller iført sin hvide judodragt dyrkende sin ungdomssport, men som behersker af fodboldkunsten, hvilket han bl.a. viste under sit besøg ved den russiske fodboldpark på den Røde Plads. Her solede han sig i blitzlysene sammen med anerkendte fodboldstjerner som de spanske VM-guldvindere fra 2010 Iker Casillas og Carlos Puyol, det brasilianske fodboldikon Ronaldo og den legendariske tyske VM-vinder fra 1990, Lothar Matthäus. Og for et par dage siden inviterede Putin flere tidligere fodboldstjerner inden for i Kremls fine gemakker inklusiv danske Peter Schmeichel.
Det er ikke noget nyt, at Putin søger kameralinsen med sportsstjerner i baggrunden. Hvem husker ikke, da han lod Lewis Hamilton oversprøjte sig med champagne i 2015, efter Hamiltons Formel 1-sejr i Sotji, eller da han til VM i skak i Sotji, året forinden, fremhævede russisk skaks betydning for verdensfreden med vinderen, skakgeniet Magnus Carlson, og nummer to, Viswanathan Anand, ved sin side.
Sportsbegivenheder kan således bruges på mange forskellige måder, ikke mindst som et skalkeskjul for andre hensigter. I 2014 kanonerede Putin den nationalistiske strømning fra afholdelsen af vinter-OL i Sotji direkte ind i opbakningen af annekteringen af Krim. Til VM i fodbold 2018 er det af mere nationalpolitisk karakter, for mens alles øjne var rettet mod åbningsceremonien den 14. juni på Luzjniki Stadion, hævede Putin pensionsalderen markant for den russiske befolkning.
Relaterede artikler