Jenny Kammersgaard

Jenny Kammersgaards første forsøg på at krydse Kattegat mislykkedes altså, men en måned senere – den 7. august 1937 – lykkedes det hende med en anden læge i ledsagebåden at tilbagelægge distancen på godt 29 timer. De 42 km blev dog grundet vind- og strømforhold til en noget længere distance, hvad der i medierne hurtigt voksede til 70 km og senere hen 75 km. På Jenny Kammersgaards mindesten er distancen dog endt med at blive indgraveret til 93 km. Som en hyldest til hendes svømning over Kattegat komponerede Aage Stentoft (1914-1990) en Jenny Kammersgaard-Vals, og komponisten Dan Folke (1906-1954) skrev sangen Jenny – Du er et Eventyr (se kilden her!)

Interesse fra Tyskland og rigskansler Hitler

Efter at Jenny Kammersgaard i 1937 svømmede over Kattegat, tog hun på et sandt triumftog. Først blev hun hyldet i København, hvor hun modtog et særligt telegram fra den tyske rigskansler Adolf Hitler (1889-1945), hvori der stod: ”Modtag også mine hjertelige lykønskninger for Deres enestående sportslige bedrift.” Dette blev indledningen til en massiv charmeoffensiv fra det nazistiske regime, der så Jenny Kammersgaard og hendes bedrifter som et eksempel på den ariske races fuldkommenhed.     

På baggrund af sin flotte præstation blev hun af det tyske blad Berliner Illustrierte Zeitung inviteret til Berlin, hvor hun få dage efter sammen med den tyske rigssportsfører Hans von Tschammer und Osten (1887-1943) kørte rundt i Berlins gader til stor hyldest fra mange fremmødte tyskere. Tschammer bragte hende i en tale en hilsen fra Hitler, der mente, at hun måtte være en fisk, når hun kunne svømme så langt. Tyskernes positive holdning har næppe været uden betydning for, at hun fra den 27. til den 29. juli 1938 svømmede 52 km fra Gedser til den tyske by Warnemünde. På grund af den afdrift, som strømmen gav, endte svømmeturen med at blive 110 km lang, hvilket Kammersgaard tilbagelagde på 40 timer og 30 minutter.    

Helt op til de højeste niveauer i det nazistiske hierarki vandt dette udtryk for den maritime forbindelse mellem Danmark og Det Tredje Rige genklang. Ud fra en nazistisk tankegang var denne handling et tegn på det dansk-tyske fællesskab. Kammersgaard modtog igen lykønskninger fra Hitler og blev lovprist i det tyske nazistpartis blad Völkischer Beobachter:

Jenny Kammersgaard har slået alle verdensrekorder i distancesvømning, hvilket er ekstra beundringsværdigt, eftersom strømforholdene på strækningen var meget vanskelige. Den danske svømmerske har dermed vundet en sejr for sit land og sin sport, som vækker opsigt over hele verden.

Igen blev Kammersgaard inviteret til Berlin, hvor hun blev modtaget af en sværm af tilskuere, journalister og fotografer. Tschammer mødte hende i det tyske Rigsakademi for Legemsøvelser, hvor han lykønskede og hyldede hende. Hun gav en svømmeopvisning for 2000 tilskuere, og Tschammer kørte hende i triumftog i sin bil. Året efter gentog hun sin Østersø-bedrift, da hun den 9. til den 11. august 1939 på omkring 34 timer svømmede fra Warnemünde til Gedser.

Frem mod 2. verdenskrig udnyttede det nazistiske regime Jenny Kammersgaards sportslige succes, og hun blev en del af det nazistiske regimes propagandamæssige satsning på eliteidræt. Hun passede ind i den nazistiske dyrkelse af den stærke, unge og ’racerene’ nordiske krop. Kammersgaard gjorde også selv meget ud af at fremhæve den tyske forbindelse, og den positive stemning over for Det Tredje Rige prægede den populære danske svømmepige.

Under 2. verdenskrig

Under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark orienterede Jenny Kammersgaard sig fortsat mod Tyskland, og i juni 1940 tog hun til Berlin for at uddanne sig ved Friedrich-Wilhelms-Universität som idrætsinstruktør med svømning som hovedfag. Hun havde dog allerede i 1937 efter eget udsagn modtaget tilbud fra Tyskland om at uddanne sig gratis i Berlin.

Jenny Kammersgaard vendte i  maj 1942 tilbage til Danmark. Den 28.-29. august 1943 satte hun europæisk rekord i ferskvandssvømning i Europa ved at svømme 75 km i Gudenåen fra Ry til Ans. Oprindelig ville hun have svømmet til Randers, men planen måtte afbrydes, da det danske samarbejde med den tyske besættelsesmagt om morgenen den 29. august 1943 brød sammen, og der blev indført militær undtagelsestilstand.

I sommeren 1944 svømmede hun flere gange hemmeligt over Øresund, ifølge det svenske sikkerhedspoliti Säpo formodentlig som svømmende kurer for modstandsbevægelsen. Det tyske politi Gestapo udspurgte hende og udstedte senere en arrestordre på hende. Den 15. august 1944 ankom hun som bådflygtning til den svenske ø Hven, hvor hun opholdt sig indtil befrielsen i maj 1945.

Efter 1945

Efter krigens afslutning fastholdt Kammersgaard forbindelsen til sin tyskvenlige manager, Henrik Ludvig Jørgensen/Hagensborg, der var blevet fængslet for at have hjulpet besættelsesmagten under krigen. Ved Hagensborgs retssag i 1946 vidnede Kammersgaard med rosende vendinger til fordel for sin manager, der trods formildende omstændigheder blev idømt fem års fængsel. Efter domsafsigelsen tilbød Kammersgaard at skaffe kaution, men det blev aldrig en realitet.

I august 1947 hjalp Jenny Kammersgaard sammen med sin kæreste mod betaling baltiske flygtninge, der var interneret i danske flygtningelejre, med at komme til Sverige i en lille fiskerbåd. Flygtningene var formodentlig uvillige til at blive hjemsendt til deres hjemlande, der nu hørte under Sovjetunionen, og fra Sverige var det lettere at emigrere til for eksempel Nord- og Sydamerika. Både Jenny Kammersgaard og hendes kæreste blev i oktober 1947 dømt til 40 dages fængsel for ”mod betaling at have bistået personer, der var her i landet som allierede flygtninge, til uden om paskontrollen og uden gyldigt rejsepas at forlade landet”.

Hun fortsatte i mange år med langdistancesvømningen. I 1950 og 1951 svømmede hun over Den Engelske Kanal. I 1959 svømmede hun fra Læsø til Frederikshavn. Senere i sin karriere blev hun aktiv inden for rekordsvømning i koldt vand, hvor hun i 1972 svømmede 200m i tiliset vand på 7 minutter og 13 sekunder, og i 1976 svømmede hun 400m på 12 minutter og 54 sekunder.

Jenny Kammersgaards ry blev efter krigen præget af hendes kontakter til det nazistiske Tyskland og til tyskvenlige danskere. Hun fastholdt selv, at hun som ung var upolitisk og bare gerne ville have bedre muligheder for at dyrke sin idræt.

Artiklen er første gang publiceret hos danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jenny-kammersgaard-1918-1997/