MED KROPPEN IND I KULTUREN

Forventes klar medio 2019

Forfatterne

Hans Bonde (f. 1958) er professor, dr. phil. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hans Bonde har særligt forsket i maskulinitet og sport, og har bl.a. udgivet bogen The Politics of the Male Body in Global Sport i 2010. Han har desuden forsket i den danske højreradikalismes brug af personkult, masseforførelse og kontrol over ungdommens kroppe i 1930’erne og besættelsestiden. Denne forskning kulminerede med en disputats i 2001 og bogen Gymnastics and Politics fra 2008 om den danske gymnastikpædagog Niels Bukh. Med bogen Fodbold med Fjenden fra 2006 afdækkede han, hvordan dansk idræt samarbejdede intenst med tysk idræt under besættelsen.

Stanis Elsborg (f. 1984) er uddannet cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og historie fra Københavns Universitet med speciale i spændingsfeltet mellem sport, politik og national identitet. Stanis Elsborg har i en årrække undervist i gymnasiet, holder idrætshistoriske foredrag og er gæsteforelæser ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han har udgivet flere undervisningsrelaterede artikler, se her.

Forord: Fra gymnasion til gymnasium

Titlen ovenfor spiller på udviklingen fra det antikke gymnasion, der var en undervisningsanstalt for unge nøgne sportsmænd til vor tids gymnasium, der er en åndsanstalt. Fra antikkens fokus på kroppen og den antikke sports enorme indflydelse på demokrati, religion, politik og kunst, har vi i dag bevæget os til et fokus på ånden, hvor kroppen har trange kår.

En af bogens hovedpersoner er danske J.P. Müller, der i 1904 blev verdensberømt, da han udgav et gymnastiksystem i bogform i 1 ½ millioner eksemplarer. Han så klart, at hans tids fremspirende borgerlige kultur ikke for alvor ville medføre en frigørelse af kroppen og slet ikke indenfor undervisningssystemet. I 1908 skrev han:

Hos antikkens filosoffer og æstetikere rangerede legemet akkurat lige så højt som ånden, fordi krop og sjæl blot opfattedes som to sider af et naturligt hele… Men vore dages ‘åndsaristokrater’, fritænkerne, digterne og til dels videnskabsmændene har ikke kunnet emancipere sig fra den ‘kristelige’ kulturs ensidige åndsdyrkelse. Ret betegnende er det i så henseende, at man i hine tider om et dårligt oplært individ sagde: ‘Han har hverken lært at læse eller svømme’, mens det nu om stunder hedder ‘Han kan hverken læse eller skrive’.

Stadig i dag anser en del intellektuelle konkurrencesport som lavkultur, og den sportslige kamp for at vinde som lettere primitiv. Men som Müller vidste fra egen erfaring, så kan modstand få én til at yde sit ypperste. Noget af den mest sublime æstetiske nydelse kan opleves, når de bedste og højst selekterede fodboldspillere i verden tørner sammen i en spændingsmættet Champions League-kamp. Netop fordi begge hold vil vinde, kan man her se menneskelegemets ypperste formåen endog under pres, eller netop via presset. Jo dygtigere ens modstander er, jo mere tvinger han det bedste frem i én. Eller som Poul Henningsen (PH) sagde: ”Uenighed gør stærk”. Konflikten afføder en helt ny æstetik og drama, og uden denne modsætning, ville gassen gå af bolden. Herved opstår en ekvilibristisk skønhed, der ikke overgås af hverken ballet eller anden såkaldt ’finkultur’.

Når vi udgiver denne bog, er det derfor for at yde et lille bidrag til at skrive kroppen og idrætten ind i kulturen og historien – at gøre nutidens gymnasium lidt mere til gymnasion. Det vil ske på flere måder. For det første vil vi analysere den overordnede samfundsudvikling ud fra idrætten, hvorved eleverne får dette sanselige drama som udgangspunkt for at forstå historien. For det andet vil idrætten blive set i en bredere kontekst af kropskultur som inkluderer nøgenhed, sexualitet, kroppen i kunst og kristen askese og meget mere. For det tredje vil vi præsentere et stærkt appellerende visuelt materiale i form af billeder og spille- og dokumentarfilm. Billederne i bogen er derfor nøje udvalgt ikke kun som illustrationer, men også som dokumentationer, og de kan analyseres via den visuelle analysemodel vi præsenterer i kapitel 1.

For det fjerde vil vi komme med forslag til en sanselig tilgang til historien ved ’on location’ guidninger både på udenlandske idrætshistoriske steder (Athen/Olympia, Rom og Berlin) og danske (Ollerup og Østerbro). At opleve idrætshistorien ’på stedet’ giver en større motivation og dybere forståelse af temaet. Samtidig får man bevæget sig, uanset om man går, cykler eller ligefrem tager sig en løbetur (nøgen?) på det antikke stadion i Olympia. Alternativt en løbetur på den store antikke hestevæddeløbsbane i Rom, eller på Olympia Stadion i Berlin.

Bogen skulle gerne inspirere til at tage på tur til storbyer med udgangspunkt i idrættens kultur og historie. Der er derfor i det følgende givet tips til guidninger i hovedstæder, der er udvalgt, fordi de har en særlig interessant kropskulturel historie. Ideen er, at det kropslige aspekt ligefrem bliver en indfaldsport til en by. Undertegnede – Hans Bonde – har således gennem mange år udviklet konceptet: ’Med kroppen til Athen/Rom/Berlin’, som fra 2020 også tages op i regi af Albatros Travel.

Endelig vil vi for det femte hele vejen igennem opmuntre til at involvere kroppen i erkendelsen, uanset om det drejer sig om bogstaveligt at gå i kejser Augustus’ fodspor i hans fredsalter i Rom eller om lige så bogstaveligt at fornemme gyset ved at stå i et nazistisk kultrum ovenpå den tyske rigssportsførers urne på det olympiske anlæg i Berlin.

I erkendelse af faghistoriens begrænsede rækkevidde er historikerne gennem de senere år begyndt at eksperimentere med nye formidlingsformer, hvor historien f.eks. gøres mere interaktiv, ved at man selv kan søge i et stort fagligt materiale, eller ved at eleverne selv prøver at leve, som deres forfædre gjorde. I idrætsundervisningen på Københavns Universitet udfører eleverne en gymnastik, som andelsbønderne gjorde det omkring år 1900, og siden prøver de Niels Bukhs landgymnastik, der var langt mere dynamisk og svedfrembringende.

Herigennem kan eleverne få en fornemmelse af, hvordan landboerne via kroppen lærte sig at løfte i flok i en tid, hvor de fik brug for at samarbejde økonomisk gennem andelsbevægelsen, men også hvordan der i takt med, at der kom mere gang i hjulene i landbruget også kom mere fart over gymnasternes bevægelser. Vi udfører altså de historiske aktørers bevægelser i form af den danske kollektive, lineære og rankende landbogymnastik fra omkring 1884 som erkendelsesvej til landboernes kroplige forberedelse på at disciplinere sig til at skabe både andelsbevægelse og politisk systemskifte i 1901.

En sådan tilgang forekommer relevant i en tid, hvor det bliver stadig mere tydeligt, at erkendelse via krop og bevægelse fremmer indlæringen også i de boglige fag. Motion og emotion hænger sammen. Kroppen kan altså via gymnastikken trænes til det samfund, mennesker er i gang med at forme. Vi har til hensigt på den til bogen hørende hjemmeside at publicere eksempler på en sådan sanseligt involverende tilgang, men vil indtil da opfordre til, at man selv forsøger sig hermed f.eks. ved at lade sig inspirere af gamle instruktionsbøger eller -film.

Lidt dristigt kan man på baggrund af ovenstående sige, at der sker ikke større samfundsforandringer uden at kroppen er med som en dynamisk faktor. Som eksempel kan nævnes det antikke Grækenlands demokrati. Som vi skal se i kapitel 2, så var f.eks. selve ideen om at alle frie mandlige borgere kunne stille op bag startsnoren ved de antikke, græske sportslege, en vigtig forudsætning for udviklingen af det græske demokrati på folkeforsamlingerne.

Vi er inspireret af den fænomenologiske metode hvor man, i stedet for at tro at man på forhånd intellektuelt har begrebet et fænomen, igen og igen forsøger at sanse det på en frisk. Også inden for den moderne læringsforskning er der i dag opmærksomhed over for at involvere kroppen i læringen. Med lektor emeritus Ole Lauridsens ord: ”Man skal sylte folk ind i sanser. Hvis du både ser det, rører det og hører det, er der således hele tre tilgange til det, og så skal du nok huske det.” Ole Lauridsen afviser også, at mennesker skulle have fundamentalt forskellige læringsstile. Alle mennesker får øget indlæring af at benytte sig af en mangfoldighed af skriftlige, auditive, visuelle og taktile indlæringsformer.

Bogen henvender sig i særlig grad til gymnasieelever, men bogen vil også være af interesse for studerende og undervisere på seminarier, højskoler, private idrætsinstitutter og universiteter samt den historisk- og kulturinteresserede læser. Bogen udfylder et tomrum, idet den er den første samlede undervisningsbog, der kombinerer idrætshistoriske temaer med kilder. Bogens ambition er at vise, hvor aktivt idrætten indgår i den samfundsmæssige udvikling uanset om vi taler om kultur, politik eller national identitet. Det er vores håb med bogen, at læsernes interesse for historie og kultur vil blive øget, når de får serveret vigtige storpolitiske begivenheder og strømninger i lys af deres sammenfletning med kropskulturen.

I kapitel 1 klædes læserne på via en introduktion til historisk metode og teori og herunder kildekritik, visuel analyse og teorier om ’forestillede (nationale) fællesskaber’ og ’blød magt’.

I kapitel 2 vises det, hvordan sporten i det antikke Grækenland var den fineste måde, man kunne dyrke sine guder på. Sporten havde stor betydning for den antikke tidsregning, for den naturalistiske kunsts gennembrud og for demokratiet på folkeforsamlingerne, hvor de mænd, der deltog, havde øvet sig i at være nøgne og lige bag startsnoren i atletikkens løb. Vi ser også nærmere på den antikke romerske kejsertid, hvor kejserens magt i høj grad var baseret på det pseudodemokratiske show, der foregik på hestevæddeløbsbanen og i gladiatorarenaen i Rom. Det var de eneste steder, hvor det romerske folk kunne møde kejseren og måske påvirke ham til at ændre en upopulær politik. For kejseren var målet at købe folkets loyalitet gennem ’brød og skuespil’.

Kapitel 3 om den danske gymnastikpioner J.P. Müller bygger på spritny forskning. Her fremlægges en overset side af Det Moderne Gennembrud: Det sanseligt-erotiske gennembrud. Tesen er, at det moderne danske frisind i høj grad er koblet til den historiske kamp for retten til at vise sig nøgen. I så fald er det ikke underligt, at der i øjeblikket i gymnasiet foregår en kamp på spørgsmålet om blufærdighed i relation til idrætstimernes omklædning og bad. Det er vores håb, at erkendelsen af J.P. Müllers sanserevolution vil give en saltvandsindsprøjtning til den store interesse for Det Moderne Gennembrud i gymnasiet ikke mindst i danskfaget og i forbindelse med dansk-historieopgaven.

I kapitel 4 vises det, hvordan dansk idræt efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i januar 1933 blev udsat for en massiv charmeoffensiv fra de tyske sportsautoriteter, der anså Danmark for en arisk nation og et broderfolk. Det var en del af baggrunden for, at det dansk-tyske idrætssamarbejde blev den væsentligste form for kulturelt samkvem med tyskerne under besættelsen. Hagekors og nazistiske slagsange hørte med til dette idrætssamkvem, der gav danskerne mulighed for at holde et højt sportsligt rekord- og konkurrenceniveau midt i en verdenskrig. Efter befrielsen i maj 1945 gjaldt det om hurtigst muligt at få tørret tyskersnavset af sig. Det skete via fodboldkampe med de engelske befriere i Parken garneret med marcherende modstandsfolk.

I kapitel 5 om Den Kolde Krig demonstreres det, at de olympiske lege fik langt større opmærksomhed via den politiske kamp mellem supermagterne USA og USSR. Når hold fra Østblokken skulle møde den sovjetiske besættelsesmagt var der også altid en ekstra aura omkring kampene – ikke mindst efter de sovjetiske invasioner i DDR 1953, Ungarn 1956 og Tjekkoslovakiet 1968. Det samme gjaldt, når hold fra Øst- og Vestblokken tørnede sammen. Den Kolde Krig udspillede sig i sin grundform i det spaltede Tyskland og det mur-delte Berlin. Vi skal derfor nøje følge udviklingen i Vest- og Østtyskland, hvor dansk idræt udenom det danske udenrigsministerium kom til at spille en rolle i anerkendelsen af DDR som stat.

 

Endelig er der kapitel 6, hvor historien føres helt up to date. Vi skal se, hvordan topstyrede stater som Kina og Rusland bruger verdens største mega-event OL til nationalpolitisk propaganda ved henholdsvis sommer-OL i Beijing i 2008 og vinter-OL i Sotji i 2014. Den russiske præsident Vladimir Putin har ligefrem udviklet de olympiske anlæg i Sotji til en magtpolitisk kulisse, hvor han lader sig fejre sammen med nogle af tidens største sportsstjerner såsom skakkens Magnus Carlsen og motorsportens Lewis Hamilton. Demokratierne udøver dog også propaganda, hvilket vi vil demonstrere gennem en kort analyse af OL i London 2012.

Bogen præsenterer et omfangsrigt idrætshistorisk kildemateriale til studiebrug, som kan findes på bogens hjemmeside – www.idraetshistorie.dk/med-kroppen-ind-i-kulturen -, og der er over alt billeder og spørgsmål, der skal stimulere indlæring og læselyst. Idrætten er i høj grad et æstetisk fænomen, som lægger op til intens skuelyst. Eller med æstetikforskeren Hans Ulrich Gumbrechts ord om sport som ”nutidens givetvis mest populære og mest slagkraftige form for æstetisk oplevelse”.

Med udgangspunkt i historiefagets læreplan på de gymnasiale uddannelser har vi inddraget emner, som dækker centrale kerneområder i læreplanen, uden at bogen udgør en ”grundbog” i den forstand, at den slavisk dækker samtlige emner. Temaerne er valgt, fordi de efter vores erfaringer er dem, der fænger bedst og giver størst indlæring. Derudover vil bogen imødekomme læreplanens henstilling om lærestof med udgangspunkt uden for Europa og USA. Bogens indhold kan i høj grad også være med til at kvalificere gymnasieskolens større skriftlige opgaver som studieretningsopgaven og studieretningsprojektet, hvor der i den grad mangler relevant og appellerende materiale.

Bogen er også møntet på idrætsfagets humanistisk-samfundsvidenskabelige del, hvor vi ikke mindst på B- og et forhåbentligt kommende A-niveau vil opfordre til, at eleverne arbejder med den historiefaglige metode kildekritikken samt visuel analyse, som præsenteres i kapitel 1. Dertil lægger ikke mindst kapitel 6 op til anvendelse i samfundsfag med fokus på sport og international politik.

Bogen indgår i et tæt samspil med sin helt egen hjemmeside. Der vil også være henvisninger til særligt relevante tv-klip, dokumentar- og spillefilm samt supplerende materiale til bogens kapitler.

Bogens indhold er hovedsagelig baseret på Hans Bondes forskning herunder flere begrebslige gennembrud såsom sondringen mellem politik og modpolitik (se side xx), identifikationen af en underliggende ritualstruktur i åbningsceremonien for værtsnationen ved de moderne OL (se side xx), samt karakteristikken af nutidens Rusland som et korpokrati, hvor elitesport og præsident Putins egen krop indgår i en forførelse, der tilbyder ’brød og skuespil’ frem for menneskerettigheder og demokratisk dialog (se side xx). Tidligere udgivne bøger af Hans Bonde er nævnt indledningsvis, og bagerst i bogen er samlet en liste med øvrig litteratur til inspiration.

Vi vil gerne give en særlig tak for konstruktiv kritik til følgende eksperter fra Saxoinstituttet på Københavns Universitet: Lektor Thomas Heine Nielsen (det antikke Grækenland), lektor emeritus Karl Christian Lammers (det 20. århundredes tyske historie), lektor Jane Fejfer (Romerriget), samt lektor Mogens Pelt (moderne græsk historie). Tak også til professor Klaus Nielsen fra Birkbeck – University of London (OL i Beijing), forstander på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Uffe Strandby, lektor Bengerd Maria Juul Thorsen fra Gammel Hellerup Gymnasium, lektor Jacob Hermansen fra Rungsted Gymnasium og cand.scient. Jonas Schmidt Christensen. Sluttelig en tak til de mange historie-, idræt- og samfundsfagslærere, der har budt ind med ønskede temaer til bogen.

God oplevelsesrejse!

Hans Bonde & Stanis Elsborg

Luk Menu