I kapitel 4 vises det, hvordan dansk idræt efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i januar 1933 blev udsat for en massiv charmeoffensiv fra de tyske idrætsautoriteter, der anså Danmark for en arisk nation og et broderfolk. Det var en del af baggrunden for, at det dansk-tyske idrætssamarbejde blev den væsentligste form for kulturelt samkvem med tyskerne under besættelsen. Hagekors og nazistiske slagsange hørte med til dette idrætssamkvem, der gav danskerne mulighed for at holde et højt sportsligt konkurrence- og rekordniveau midt i en verdenskrig. Efter befrielsen i maj 1945 gjaldt det om hurtigst muligt at få tørret ‘tyskersnavset’ af sig. Det skete via fodboldkampe med de engelske befriere i Idrætsparken garneret med marcherende modstandsfolk.

Kapitlet indledes med en introduktion til den nazistiske ideologi og dens forhold til idrætten. Herefter introduceres det dansk-tyske idrætssamarbejde i 1930’erne herunder ikke mindst de olympiske lege i Berlin i 1936, der styrkede danske idrætslederes og -udøveres fascination af den tyske idræt. Det tredje Rige forstod også i propagandaens tjeneste at udnytte danske idrætspersonligheder såsom idrætspædagogen Niels Bukh og svømmerne Ragnhild Hveger og Jenny Kammersgaard. Til sidst i kapitlet vil idrætssamkvemmet mellem Danmark og Tyskland under besættelsen blive belyst, hvor et eksistentielt spørgsmål stilles: ville vi som nutidsmennesker have handlet anderledes end den danske idrætsverden gjorde, da det blev besluttet at dyrke idræt med besættelsesmagten: Hitlers nazistiske Tyskland?

I tilknytning til kapitlet er der tre turguides til henholdsvis Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Østerbro i København samt Berlin med udgangspunkt i stedernes og byernes kropskulturelle historie. Læs mere under ’Studietur’.