KAPITEL 4

Det dansk-tyske idrætssamarbejde i 1930’erne og under besættelsen

Kapitel 4

Opgaver

Idrættens rolle i den nazistiske ideologi: Propaganda fra 1936
Billederne her stammer fra en børnebog med antijødisk propaganda fra 1936, der i både ord og billeder fremstiller ’ækle’ jøder og ’ædle’ tyskere ikke mindst med udgangspunkt i deres kroppe. Jøderne blev det store offer for den nazistiske propagandamaskine. Den mest kendte af alle nazistiske propagandafilm om jøderne er ”Den evige Jøde/Der Ewige Jude”, der første gang blev vist i 1940. Filmen var bestilt af Hitlers højre hånd propagandaminister Goebbels og anses i dag for at være et exceptionelt modbydeligt eksempel på nazistisk propaganda. Den kan findes på YouTube.

Spørgsmål:
1) Hvordan fremstilles henholdsvis “tyskeren” og “jøden”? Hvilke særlige kropslige kendetegn tillægges de i den nazistiske ideologi?

”Tyskeren er en stolt mand, som kan arbejde og kæmpe. Fordi han er så smuk og modig har jøden altid hadet ham.”
”Dette er jøden, det ser man straks. Den største slyngel i hele riget! Han tror, han er den smukkeste, men er dog alligevel så hæslig.”

Musikkens rolle
Under nazismen blev ”Deutschland, Deutschland über alles” spillet ved officielle sportskampe og typisk efterfulgt af ”Die Fahne Hoch”. Efter nazismens nederlag i 2. verdenskrig blev første vers af ”Deutschland, Deutschland über alles”, fjernet fra sangen i den nye demokratiske forbundsrepublik. Kun det tredje vers indgår i dag i ”Deutschland, Deutschland über alles” som Tysklands nationalsang.

1) Undersøg budskabet i første vers af ”Deutschland, Deutschland über alles” og ”Die Fahne Hoch”.
2) Diskuter det politiske i at afspille ”Die Fahne Hoch” akkompagneret af Heil-hilsen, når det nazistiske Tyskland spillede mod udenlandske hold på tysk grund.

Niels Bukhs eftermæle
I 2001 færdiggjorde Hans Bonde sin doktordisputats om gymnastikpædagogen Niels Bukh. Hans Bondes analyse af Niels Bukhs politiske virke skabte en stærk modvilje hos flere af Bukhs elever herunder tidligere seminarielektor Arnth Nielsen, som i 2007 udgav bogen ”Gymnastikhøjskolen i Ollerup”, der var et direkte forsøg på at diskreditere Hans Bondes forskning om Niels Bukh.

1) Læs kilden ‘Hans Bondes doktordisputats om Niels Bukh’ og kilden ‘Arnth Nielsens kritik af Hans Bondes doktordisputats’.
2) Hvilket billede giver de to afsendere af Bukh?
3) Redegør for kildernes afsender, tendens, virkemidler og troværdighed.

Zahle og Christmas Møllers synspunkter på dansk deltagelse ved OL i Berlin 1936
1) Udfør en kildekritisk analyse af kilde ‘Brev fra Herluf Zahle’ og ‘Christmas Møllers brev’ med fokus på afsender, modtager og tendens.

”Du lille, kække Ragnhild” og ”Lille henrivende Inge”
1) Læs kilderne ‘Du lille, kække Ragnhild’ og ‘Lille henrivende Inge’
2) Hvilke virkemidler bruges der i teksterne og hvorfor?
3) Analyser forsidecoveret til de respektive sange? Hvordan fremstilles svømmerne?

Leni Riefenstahls ”Olympia” (1938)
Leni Riefenstahls film Olympia om de olympiske lege i Berlin 1936 blev en udpræget europæisk succes. Filmen vandt en pris på filmfestivalen i Venedig i Mussolinis fascistiske Italien, men blev også modtaget med begejstring i andre europæiske lande. Leni Riefenstahl havde tidligere filmet de nazistiske masseoptrin og Førerkulten under partidagene i Nürnberg, og Hitler ønskede derfor, at hun skulle filme OL, hvor regimet satte sig selv i scene til ære for omverdenen.

Filmen kan findes både på mitCFU og YouTube.

Opgaven kan opdeles i to dele.

Del 1: Se starten (ca. 10 min) af Leni Riefenstahls film ”Olympia” om OL i Berlin 1936.

Opgavespørgsmål
1) Hvad forsøger Riefenstahl at symbolisere med fremhævelsen af de antikt græske ruiner og
statuer i starten af filmen?
2) Hvordan er de to køn repræsenteret?
3) På hvilken måde kan klippet tænkes at indgå i den nazistiske ideologi?
4) Hvilken effekt har musikken?

Del 2: Se fra ca. 10 minutter inde i filmen til ca. 23. minutter af filmen.

Opgavespørgsmål
1) Hvordan kan kvindernes nærmest tilbedende positurer med solen øverst og ilden fortolkes?
2) Hvordan iscenesættes selve fakkelløbet?
3) Hvordan skildres selve “ankomsten” til det olympiske stadion?
4) Er der nogle nationers indmarch, der billed- og lydmæssigt præsenteres på en særlig måde? Uddyb hvordan og diskuter hvorfor.
5) Hvordan præsenteres Hitler?
5) Beskriv Tysklands indmarch rent klip-, billed- og lydmæssigt. Diskuter i forlængelse heraf, hvad der kan ligge til grund for disse valg.
6) Hvilken effekt har musikken?

Billedanalyse – Jenny Kammersgaard
Udfør en analyse af billedet på side 173 af Jenny Kammersgaard i badedragt efter en svømmeopvisning i Berlin.

1) Udfør en denotativ og konnotativ analyse af billedet (læs herom i bogens teoriafsnit).
2) Diskuter hvordan billedet i tyske medier kunne bruges i propagandaøjemed.

Dansk idræt og modstandskampen
1) Analyser afsender, modtager og budskab i relation til billederne af mindepladen i Idrætshuset i København (s. 188) og forsidebilledet til Gunnar ’Nu’ Hansens billedbog fra 1945 (s. 189)?

2) Hvordan er Gunnar ’Nu’ Hansen iscenesat? Hvordan kan baggrundsrøgen bag ham fortolkes?

Dansk Idræt Gennem 50 år
På baggrund af kapitel 4 ønskes en kildekritisk vurdering af følgende citater fra bogen Dansk Idræt gennem 50 år fra 1946. Teksterne er skrevet af DIFs formand fra september 1941 – 1947, Herbert Sander, og udgør bogens centrale udsagn om dansk idræts rolle under besættelsen. 

”Da det ved forhandlingerne i Stockholm viste sig, at man fra svensk side meget gerne ønskede det dansk-svenske samarbejde genoptaget, vedtog bestyrelsen på sit møde den 5. August [1940], at… stille specialforbundene frit med hensyn til idrætsligt samarbejde med udlandet”.

”Under den skjulte kamp i besættelsens lange og trange år, måtte det være idrætsledelsens vigtigste opgave med alle midler at holde idrætten i gang og derved holde ungdommen fast knyttet til foreningerne og idrætsarbejdet, man ville derved bedst tjene samfundet i dets helhed, samtidig med, at idrætsudøvelsen under den foreliggende situation var et af de bedste midler til at forberede ungdommen til de opgaver Danmarks befrielse kunne komme til at stille dem overfor”.

”Den enkelte idrætsmand stod, i modsætning til organisationslederne – frit i sin personlige færd, tilsyneladende gik hans tanker ikke ud over den legemlige træning og kampen om ærespræmien og mesterskabstitlen, men at han i det skjulte syslede med andre tanker og stræbte mod andre og højere mål, viste den udtynding, der skete i rækkerne, efterhånden som tiden gik, og den ene fremragende idrætsmand efter den anden måtte ”gå under jorden”. Og da timen slog, myldrede også idrætsmændene frem med det blå-hvid-røde frihedskæmperbind om armen og våben i hånd, klar til at sætte deres trænede legemer og viljekraft ind i kampen for vort land”.

Spørgsmål:
1) Der ønskes en analyse af afsender, modtager, medium og meddelelse.
2) Der ønskes en generel karakteristik af Herbert Sanders behov for i årene efter befrielsen at redegøre for DIFs rolle under besættelsen. 
3) Udfør en kildekritisk analyse af ovenstående citater af Herbert Sander med vægt på tendens, første-/andethåndsvidne, primær/sekundær kilde, troværdighedsvurdering, samt beretnings og levnsslutninger.

Historiebrug: 2. verdenskrig og det dansk-tyske idrætssamarbejde

1) Se afsnit 9 og/eller 10 af ”Historien om Danmark”, der berører besættelsestiden.
2) Diskuter med udgangspunkt i artiklen ”Historien om Danmark er en friseret fortælling” og begrebet historiebrug det dilemma en filmskaber står over for i forhold til en afdækning af så betydningsfuld en periode i danmarkshistorien.
3) Diskuter forfatterens påstand om, at serien bliver for harmoniserende.
4) Argumenter for eller imod forfatterens kritik over fraværet af idrætssamkvemmet i serien.

Vurdering af fortiden og samarbejdspolitikken
Som nutidsmenneske er det let at forarges over, at DIF valgte at spille fodbold med besættelsesmagten. Før man dømmer for hårdt, bør man dog spørge sig om, hvad man selv ville have gjort, hvis man var overbevist om, at Tyskland som minimum i resten af ens levetid ville herske over det kontinentale Europas mellemfolkelige relationer og dermed også bestemme småting, som hvilke nationer, der fik lov til at mødes på idrætsarenaen. Ville vi moderne mennesker da også vælge at bøje os for den ”historiske nødvendighed” for overhovedet at få mulighed for at have et landshold eller udleve en elitesportskarriere? Ville også vi indstille os på at spille mod Tyskland og de lande, Tyskland ville udstede visum til? På den anden side; burde DIF-ledelse ikke lige have slået koldt vand i blodet og have sikret sig, om tyskerne nu også vandt den krig, inden de gik i gang med at spille ”fodbold med fjenden”?

Anders Fogh Rasmussen kontra Hans Bonde.
1) Hvordan fremstiller henholdsvis Anders Fogh Rasmussen (kilde 20) og Hans Bonde (kilde 21) samarbejdspolitikken under besættelsen?
2) Hvilken historiebrug kommer til udtryk i de to kildetekster?
3) Hvilke argumenter og virkemidler anvender de to afsendere?
4) Diskuter i et idrætshistorisk lys, hvad samarbejdspolitikken betød for det dansk-tyske forhold og for nazisternes muligheder for at udøve propaganda med deres såkaldte ”ariske nabo Danmark”. Var dansk idræts dispositioner under besættelsen udtryk for svigt eller afmægtighed?
5) Argumenter både for og imod samarbejdspolitikken. Kan den efter din mening forsvares eller var den forkastelig?