KAPITEL 4
Det dansk-tyske idrætssamarbejde i 1930’erne og under besættelsen
Kapitel 4
Visuelt materiale
Bemærk at der til alle kapitlets billeder er tilknyttet refleksionsspørgsmål.
Dokumentarfilm
OL Berlin 80 år / Hitlers OL-drøm
(53 min – kræver login)
Aldrig før havde verden set et så pompøst OL, som man var vidne til i 1936 i Berlin. Og aldrig før havde sport og politik været blandet så grundigt sammen. Igennem arkivfotos og rekonstruktioner tager dokumentaren os med tilbage til et historisk propagandashow, der var forklædt som en sportsbegivenhed, hvor kun “ariske tyskere” måtte repræsentere Tyskland.
Kilde: Mediestream
Dansk idræt under hagekorsets tegn
(59 min – kræver login)
Det dansk-tyske idrætssamarbejde har aldrig været større end i de første år af 2. verdenskrig, og emnet er meget kontroversielt. Mens nazisterne myrdede millioner af mennesker i Europa, spillede vi fodbold med fjenden. Dokumentarfilmen tegner et billede af det dansk-tyske idrætssamarbejde fra OL 1936 i Berlin til befrielsen i 1945, hvor fremtrædende danske sportsfolk med udtalte nazistiske sympatier blev gjort til syndebukke. Der blev imidlertid ikke lagt afstand til det officielle idrætssamarbejde under krigen, som nu tværtimod blev heroiseret som modstandsarbejde. Dokumentarfilmen belyser store dele af dette kapitel krydret med en fantastisk flot visuel side og interviews med mange af datidens aktører.
Dokumentarfilmen er udarbejdet af Hans Bonde og Christoffer Emil Bruun.
Niels Bukh – dansk idræts stærke leder
(20 min – kræver login)
Via Mediestream.
Dokumentarfilmen rummer et portræt af Niels Bukh, den berømte gymnastikpædagog fra Ollerup, der sympatiserede med nazismen og var med til at præge dens idrætskultur. Dokumentaren viser centrale historiske klip med lyd, billeder og film.
Hitlers sportsstjerner
(103 min – kræver login)
Via Mediestream.
Fransk dokumentar. Under mottoet “hurtigere, højere, stærkere” kom alt inden for sport efter den nazistiske magtovertagelse i januar 1933 til at handle om at skabe “det nye menneske”, der skulle være med til at bevise den såkaldt germanske races overlegenhed. Nogle tyske sportsfolk voksede til lysende stjerner på den nazistiske himmel, mens andre mistede livet i jagten på rekorderne.
Billedets magt
(103 min – kræver login)
Via mitCFU – 1. del (94 minutter)
Portræt af den tyske filminstruktør Leni Riefenstahl, der døde den 9.september 2003, 101 år gammel. Hun blev kaldt “Det tredje Riges filmgudinde” med film som “Viljens triumf” om partikongressen i Nürnberg i 1935 og filmen om De Olympiske Lege i Berlin 1936. Filmen er et personligt, nærgående og udfordrende portræt af en kunstner og eventyrer, der kan opfattes som alt fra afsporet geni over naiv artist med skyklapper på til arg nazistisk progandist.
Via mitCFU – 2. del (90 minutter)
Anden del af portrætfilmen af den tyske filminstruktør Leni Riefenstahl, der døde den 9. september 2003, 101 år gammel. Filmen er er et personligt, nærgående og udfordrende portræt af en kunstner og eventyrer, der kan opfattes som alt fra afsporet geni og naiv artist med skyklapper til arg nazistisk progandist.
Film
Leni Riefenstahls film ”Viljens triumf / Triumph des Willens” (1935)
Filmen kan findes på YouTube.
Se de første ca. 10 minutter af filmen.
1) Hvad forsøger instruktøren at vise med de indledende sætninger ”20 år efter … 16 år efter … 19 måneder efter” efterfulgt af optagelserne, hvor flyet svæver ned gennem skyerne?
2) Hvordan fremstilles folkemængden? Hvem dominerer mht. køn og alder?
3) Hvordan iscenesættes Hitler og hvad kan denne iscenesættelse associeres med?
5) Hvad fortæller filmen om forholdet mellem Hitler og det tyske folk?
5) Hvilke særlige virkemidler anvendes i filmen?
6) Diskuter med udgangspunkt i nedenstående citater af Leni Riefenstahl og lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius om ”Viljens triumf” kan betegnes som en dokumentar- eller propagandafilm.
Leni Riefenstahl: ”If you see this film again today you ascertain that it doesn’t contain a single reconstructed scene. Everything in it is true. And it contains no tendentious commentary at all. It is history. A pure historical film… it is film-vérité. It reflects the truth that was then in 1934, history. It is therefore a documentary. Not a propaganda film. Oh! I know very well what propaganda is. That consists of recreating events in order to illustrate a thesis, or, in the face of certain events, to let one thing go in order to accentuate another. I found myself, me, at the heart of an event which was the reality of a certain time and a certain place. My film is composed of what stemmed from that.” (citatet stammer fra Thomson, David (2010). The New Biographical Dictionary of Film, Fifth Edition. New York: Knopf.)
Karsten Fledelius: “Der ligger meget propaganda i simpelt hen at fortie ting, at man viser noget, men ikke fortæller det hele. At fortie er faktisk en af de mest effektive former for propaganda, der findes. Når man på den måde vælger tendentiøst, er det et ikke-repræsentativt billede af virkeligheden – altså et forkert billede. Leni Riefenstahls film er ikke et fuldstændigt aftryk af partidagene, men snarere et digt over partidagene.” (citatet stammer fra Aronsen, Siri (2000). Propaganda – løgn eller sandhed. Filmmagasinet Ekko.
Korte videoindslag
HistorieLab introducerer kort til det olympiske stadion fra Berlin i 1936.
Videoerne giver et indblik i den tyske idræts natur i 1930’erne og 1940’erne.
Hvad udtrykker denne form for kropslige udfoldelser?
Gymnastikhøjskolen i Ollerup
1951, 7 min., Stum
1. Skolepark og bygninger (farve, 1949).
2. Opvisning i OD Hallen – en af Niels Bukhs sidste. Indmarch, mændenes øvelser på gulv, spring over hest, flick-flack m.m. på måtte. Kvindernes øvelser på gulv (sorth/hvid).
3. Kvindernes udendørs opvisning på volden (farve, 1951)
Kilde: Filmcentralen / Danmark på film
Oplæg
Hans Bonde: Fodbold med fjenden (19 min – kræver login)
Hans Bonde holder et oplæg med udgangspunkt i sin bog ‘Fodbold med fjenden’ og belyser det dansk-tyske idrætssamarbejde under besættelsen.
Hans Bonde: Niels Bukh – forgudet og forkætret (20 min – kræver login)
Den verdenskendte danske gymnastikpædagog Niels Bukh var en fascinerende og sammensat figur. Han udviklede en frigørende mandeæstetik, men fortolkede den inden for autoritære politiske rammer. Professor Hans Bonde fra Københavns Universitet fortæller om manden, der blev et af de største danske nationalsymboler, men som også samarbejdede med tyskerne før og under 2. verdenskrig.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.